Cover-billede: Skærmklip fra videoCover-billede: Skærmklip fra denne video – BIS’ general manager Agustin Carstens udtaler at centralbankerne får absolut kontrol med reglerne for anvendelse af digitale penge ved hjælp af Central Bank Digital Currencies.

Centralbanker vil tilsyneladende styre, hvordan du bruger dine digitale penge

Skrevet 13. april 2022 af Søren Kristensen (senest opdateret 29. december 2022)

Centralbankernes fællesorganisation Bank for International Settlements’ (BIS) general manager udtaler at CBDC’s giver dem absolut kontrol over reglerne for hvordan du bruger dine penge, og at de har teknologien til at håndhæve dette.

CBDC står for Central Bank Digital Currency. Det er en forkortelse som bruges oftere og oftere i den finansielle sektor, fordi mange centralbanker er i gang med at udvikle denne form for nye digitale penge. CBDC's er nemlig digitale penge udviklet og styret af centralbanken for det land de pågældende CBDC’s lanceres i.

Programmerbare CBDB's - service eller kontrol?
Derudover findes der “programmerbare CBDC’s” som er programmerede digitale penge styret af centralbanken. Man skal skelne mellem programmerbare penge og programmerbare betalinger. CBDC's kan have disse to egenskaber, afhængigt af hvordan de programmeres: Som programmerbare betalinger, dvs. en ekstra service for brugerne af pengene (fx tidsindstilling af kommende betalinger), og som programmerbare penge der styres af den bank der udsteder pengene (dvs. hvor banken fx kan sætte grænser for hvordan den enkelte ejer anvender sine egne penge).

Vil centralbanken styre hvad ejeren af pengene kan bruge sine penge til?
Agustin Carstens, som er øverste leder i BIS (den officielle titel er "general manager"), sagde i oktober 2020 om centralbankernes arbejde med programmerbare CBDS's (gengivet i denne video):

“We intend to establish the equivalence with cash and there is a huge difference there. For example, in cash we don’t know who is using a 100-dollar bill today …
The key difference with the CBDC is that the central bank will have absolute control on the rules and regulations that will determine the use regarding that expression of central bank liability and also we will have the technology to enforce that” (original udtalelse på engelsk).

Oversat til dansk: ”Vi har tænkt os at etablere ækvivalensen til kontanter, og der er en kæmpe forskel der. For eksempel, med kontanter ved vi ikke, hvem der bruger en 100-dollarseddel i dag …
Den vigtigste forskel med CBDC er, at centralbanken vil have absolut kontrol over de regler og bestemmelser, der styrer brugen, som udtryk for centralbankens ansvar, og vi vil også have teknologien til at håndhæve det.”

Når et programmørteam udvkler CBDC's opsætter de regler for hvad pengene skal kunne (ud fra deres overordnedes instrukser). Agustin Carstens udsagn betyder derfor - så vidt jeg kan se - at centralbanken, via de regler de opsætter, styrer, hvad ejeren af pengene kan bruge sine penge til. Jeg kan faktisk ikke se hvordan det ellers skal forstås. Ja, det lyder totalt vanvittigt, men det er tilsyneladende hvad bankerne er i gang med at udvikle til os netop nu.

Læs også: Mere end halvdelen af alle verdens centralbanker i gang med at udvikle digitale penge - CBDC's

En uhyre magtfuld organisation som går næsten helt under radaren på offentligheden
BIS er verdens centralbankers fællesorganisation dvs. den internationale samarbejdsorganisation for centralbanker rundt omkring i verden. I alt 63 landes centralbanker og "monetære autoriteter” (fx European Central Bank) er i øjeblikket medlemmer af BIS.
Hvis du ikke har hørt om organisationen BIS før er du nok ikke alene om det. Det er ikke en organisation som optræder særligt ofte i mediernes søgelys, særligt ikke de store populære nyhedsmedier.
Men med fx European Central Bank og 63 landes centralbanker samt andre af verdens overstatslige “monetære autoriter” som medlemmer, er BIS en uhyre magtfuld organisation. Når BIS beslutter noget har det indflydelse i alle disse lande og når de store landes centralbanker beslutter noget påvirker det de andre landes centralbanker bl.a. via BIS.

Det samme gør sig gældende med begrebet CBDC. Det er heller ikke noget man læser om i de almindelige populære nyhedsmedier. Og det er på trods af, at det kan blive yderst afgørende for ufattelig mange menneskers daglige økonomi og deres forhold til deres egne penge.

Dette er blot ét eksempel på en verdensdækkene organisation med meget stor magt, som vi ikke hører ret meget om, hvis overhovedet noget. Andre eksempler er CFR - Counsil on Foreign Relations indenfor politik, GAVI - the vaccine alliance indenfor vaccineindustrien og Jesuitterordenen indenfor religion og den katolske kirkes globale arbejde. Alle er de organisationer som arbejder på tværs af landegrænser og kontinenter, har meget magtfulde mennesker som del af deres organisationer, og har enorm indflydelse via de tiltag de igangsætter. Man kunne nævne mange flere, fx Rockefeller Foundation og Bill & Melinda Foundation. Og fælles for dem alle er, at når vi en sjælden gang hører om dem i de almindelige folkelige medier, er det altid for det gode. Trods det at disse organisationer igangsætter mange ting som mildt sagt kan diskuteres og i det mindste bør undersøges til bunds.
I stedet overlades dette arbejde til systemkritiske privatpersoner.

Man kan undre sig over hvorfor dette er tilfældet.
Hvorfor hører vi ikke mere om dette tiltag i BIS som tilsyneladende handler om, at de har tænkt sig at lancere teknologi, som giver dem absolut kontrol over almindelige menneskers penge i store dele af verden?
Hvorfor er der ingen journalister som spørger Agustin Carstens ind til det?