
Mere kontrol med CO2 betyder mere kontrol med mennesker
Skrevet i april 2023 af Søren Kristensen
Menneskeskabt kontrol med mennesker skal redde os fra også denne trussel.
Men hvem er det egentlig, der kontrollerer, og hvem bliver kontrolleret? Hvor detaljeret er kontrollen nu, og hvor detaljeret er den på vej til at blive?
Og er der mon en sikker konsekvens af kontrollen?
Klimakrisen er - som alle ved - den nu indiskutable idé, at jordens befolkninger ændrer klimaet og er
nødt at omstille sig til en anden livsførelse
for at redde sig selv fra en katastrofal fremtid.
Alternativet må man tilsyneladende forstå ligger et sted imellem
uoverstigelige udfordringer
for hele jordens befolkning og
menneskehedens undergang.
Redningen fremlægges som gennemførelsen af mere statslig og overstatslig kontrol med CO2.
Men det betyder i praksis mere statslig og
overstatslig kontrol med verdens befolkninger.
Så handler kontrollen med CO2-udledningerne om at undgå klimakatastofe, eller handler det om at
kontrollere menneskerne i verden?
I al fald skaber kontrollen med CO2 mere kontrol med mennesker.
Ja, det er faktisk en helt sikker konsekvens af kontrollen med CO2.
Det kan man sige, fordi vi ser kontrollen og overvågningen blive udrullet i disse år.
Disse konsekvenser er i øvrigt med 100% sikkerhed menneskeskabte.
Eksempler på mere kontrol med mennesker med baggrund i CO2-kontrol
Eksemplerne på, hvordan mere kontrol med CO2 skaber mere kontrol med mennesker, er mange.
Herunder er opstillet nogle af dem i kort overbliksform.
CO2-afgifter: Det helt overordnede punkt er selvfølgelig
de mere og mere omsiggribende CO2-afgifter, som
er forudsætningen for flere af punkterne herunder og desuden styrer det samlede regelregime på området.
Samtidig skaber CO2-afgifter stater indtægter, som igen skaber basis for at styrke selvsamme regime.
Danmark er et af flere skoleeksempler på lande, som bruger dette reguleringsredskab intensivt.
Men mange andre lande følger i samme spor præget af overstatslige- og mellemstatslige samarbejdsorganisationers lovtiltag og anbefalinger.
I Europa er det EU's CO2-kvoteordning,
som er skabt på baggrund af
den internationale Kyotoprotokol.
Andre internationale organisationer siger selvfølgelig det samme. Her er det fx World Economic Forum:
At addressere klimaforandringer via CO2-afgifter ("Addressing climate change through carbon taxes").
Og her er det Verdensbanken:
At sætte en pris på CO2 med en afgift ("Putting a Price on Carbon with a Tax").
Denne rapport har også en oversigt over de lande, der på det tidspunkt allerede havde indført sådan en afgift.
I
denne artikel
ser man et mere opdateret verdenskort på området. Her kan man se udviklingen over tid, samt fx hvilke lande der
har implementeret CO2-udledningshandelssystemer ("carbon emissions trading system").
"Livscyklusanlyse" for byggerier og "materialepas": Indenfor byggebranchen og i produktionsindustrien er der introduceret LCA-beregninger og idéen om et "materialepas" for at
"mindske CO2-udledning" og skabe mere miljøvenligt byggeri.
Dvs. et system hvor bygge- og produktionsmaterialer
og produkter bl.a. vurdereres og registreres i forhold til udledning af CO2 og andre drivhusgasser
Et socialt kreditsystem, der sigter mod at ændre borgernes adfærd i forhold til CO2-udledninger og miljø,
er blevet implementeret i Bologna, Italien.
Kontrol med energikilder: CO2-afgifter, stigende priser og regler sikrer, at flere borgere
er nødt til at vælge den centraliserede opvarmningsløsning fjernvarme. Det bliver gjort sværere og dyrere at
vælge en energikilde - fx en brændeovn, pillefyr, oliefyr el.lign. - som er mere uafhængig af statens subsidier og systemer.
Digitalt pas til tøj er blevet lanceret og taget i brug af flere store retailbutikskæder.
"The Climate Cop" - "Klima-betjenten".
Miljømæssigt analyseværktøj bruger en kombination af "machine learning" (maskinlæring), infrarøde satellitbilleder
og avanceret computermodellering til at spore CO2-udledere verden over i realtid.
Reglerne for "miljømæssigt, socialt og ledelsesmæssigt forsvarlige" ESG-investeringer i forretningslivet,
giver mere kontrol med virksomheder,
som i praksis betyder mere kontrol med mennesker, da virksomheder jo består af mennesker. Men nogle
udviklingstiltag
indikerer desuden, at dette princip fra forretningsverdenen også kan
sprede sig til private bankkunders konti.
Der arbejdes desuden på et avanceret system til sporing af alverdens fødevareprodukter - i bogstavelig forstand helt ned til fx en
kaffebønne eller en fisks enkelte kropsdele. Igen er visionen at alle fødevarer der kan købes og spises
skal være godkendt i sådan et system.
Læs mere om dette og flere af de øvrige punkter i gennemgangen herunder.
'Livscyklusanlyse' for byggerier
I Danmark har man, som nævnt, gennemført, at alle byggerier over en hvis størrelse skal have
gennemgået en såkaldt Livscyklusanlyse (LCA - Life Cycle Analysis). Det foregår i praksis ved, at der på
stort set alle anvendte materialer og produkter i det enkelte byggeri foreligger en
drivhusgas-analyse, og at der ud fra disse skal akkumuleres en samlet LCA-beregning på hele byggeriet. Der er nu en mængde specialister, der arbejder med dette. I nogle firmaer er der tale om hele afdelinger med denne beskæftigelse.
Desuden er der krav om, at man skal holde sig under et vist niveau af drivhusgasudledning.
Et niveau som gradvist vil blive strammet, i forhold til en udlagt plan, der foreløbig strækker sig indtil 2030.
Tanken er på længere sigt, at alt dette skal foregå i et samlet "materialepas-system". Visisonen er, at man - for at kunne bygge et hus eller producere et produkt - i fremtiden skal
benytte de materialer, som er godkendt i denne type systemer.
Som der står på Materialpass.org:
"Materialepasset er en deklaration af et produkt – dets DNA og de data et produkt fødes med. Om det er produkter til
bygge- eller anlægsprojekter, genbrug eller genanvendelse er ikke afgørende. Data er nemlig leverandørernes viden
om det produkt, der deklareres. Et materialepas udarbejdes af leverandøren og følger det enkelte produkt igennem værdikæden."
Visionen er, at alle produkter og materialer i både byggebranchen og i industrien overalt i verden
skal være en del af dette system.
I EU er materialepas endnu ikke introduceret, men lovgivningen, der ligger bag materialepasset er lavet.
Den hedder "Taxonomy for sustainable finance" ("Taksonomi for bæredygtig finansiering"),
og er den første iteration af lovgivningen om
et "bredt EU-klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter". Dette
allerede meget omfattende lovgivningssystem må således forventes at blive udbygget i de kommende år.
Det må desuden siges at være i overensstemmelse med det fokus, krav til "bæredygtighed" får i øjeblikket - og har fået i stigende grad de seneste mange år.
På samme måde må man forvente, at det allerede enorme kravssystem omkring LCA bliver yderligere udviklet
i de kommende år. Lige nu er arbejdet med LCA kun delvist digitalt opbygget, men man ser allerede på nuværende tidspunkt
en udvikling i retning af mere og mere digitalisering af systemet. "Naturligt" nok, da det simpelthen ikke
er muligt rent ressourcemæssigt at leve op til de detaljerede krav på sigt, uden at systemet
digitaliseres og streamlines.
Grafik fra denne side.
Socialt kreditsystem for klimaopførsel implementeret i italiensk by
Et socialt kreditsystem, der sigter mod at ændre borgernes adfærd i forhold til CO2-udledninger og
miljøpåvirkning,
er blevet implementeret i Bologna, Italien.
Italien blev den første europæiske nation til at
implementere et socialt kreditsystem
- hvor borgerne bliver belønnet for deres "gode opførsel".
I efteråret 2022 påbegyndte byen Bologna et nyt pilotprojekt.
Borgere, der udviser god opførsel, såsom korrekt genbrug eller brug af offentlig transport, bliver belønnet.
Kommunens "Smart Citizen Wallet" benyttes
af borgere til at indsamle digitale mønter i bytte for adfærdsændringer.
Baseret på de givne point kan en person også modtage rabatter til lokale butikker.
Det primære argument for dette program er at "spare på ressourcerne" og fremme klimavenlig adfærd.
Rådmanden for den digitale dagsorden i
byen, udtalte i forbindelse med lanceringen, at selvom ingen vil blive tvunget til at bruge denne applikation, forventer han
en høj brugeroptagelse.
I betragtning af den stigende interesse fra EU frygter nogle,
at det kun er et spørgsmål om tid, før flere regioner og nationer vil implementere lignende metoder
til at "ændre borgernes adfærd i forhold til klimaændringer" eller
løse "sociale problemer". Tyskland og Østrig har allerede fremskyndet deres
respektive digitale ID-planer. Begge lande introducerer nye platforme
til at integrere flere
offentlige tjenester og ID'er, digitalisere post og endda nationale pas. Disse nye foranstaltninger
er blevet indført med henblik på at "løse bureaukratiske problemer" og spare ressourcer. I Danmark
har staten i samarbejde med bankerne indført tvungen anvendelse af MitID, for fx at kunne benytte netbank
og købe ind online for beløb over en fastsat bagatelgrænse.
I EU har man indført
EU ID.
Inden 2024
skal alle EU-medlemslande stille en digital identiet
til rådighed for alle borgere, der ønsker en. Det har i EU fået navnet "Digital Identity Wallet" ("digital identitets-pengepung"). Visionen er én enkelt digital ID for alle borgere i Europa.
Der tales endnu ikke fra EU's side om noget fælles europæisk socialt kreditsystem for klimaopførsel.
Digitalt pas til tøj
World Economic Forum præsenterer det amerikanske iværksætterfirma Eon,
som står bag en helt ny type tracking, der allerede er i fuld gang:
Digitalt pas til tøj.
Store modebrands er allerede i gang med at uploade deres data til Eon’s produktdata-platform. Det er
en Internet of Things-løsning (IoT - "Tingenes Internet"), som sporer tøjs livscyklus.
Systemet tracker tøj-genstandens historik fra produktion og i hele dens levetid.
Systemet er på den måde knyttet til genbrugstanken og ideen om klimaforandringer.
Alle data vil optræde i databasen og i genstandens digitale pas. Fx tøjets produktions- og materialedata, hvem der over tid har ejet den enkelte tøj-genstand, hvilke butikker der har solgt og
genkøbt det osv.
Eon har samarbejde med modebrands og butikskæder som bl.a. Net-a-Porter og H&M, tekstilproducenter
og forhandlere som Reflaunt, Save Your Wardrobe og Frelsens Hær.
Hver genstand i systemet får et fysisk mærke med en QR-kode eller en RFID chip.
Eon er udvalgt til UpLink,
som er en af World Economic Forums finansieringsplatforme.
I World Economic Forum-artiklen om det digitale pas til tøj, står der:
"For eksempel kan et stykke modetøj blive båret ved et arrangement af en berømthed, derefter videresolgt eller lejet
ud af et designertøjsudlejningsfirma, før det sælges videre igen. Alle disse data vil fremgå af dets
digitale pas."
Det må betyde, at systemet tracker tøjet hos de folk, som køber det, også efter de har købt tøjet og forladt butikken - og
åbenbart i hele perioden hvor det anvendes.
Bemærk i øvrigt hvordan WEF forsøger at sælge ideen: Når du køber noget tøj, som har været ejet af en
"berømthed" vil du vide det. Overvågningen udlægges altså, som om det centrale er, at data servicerer kunden, og at man jævnligt
vil støde på tøj, som en berømthed har ejet.
Begrebet "digitalt pas" er ikke rigtigt uddybet i artiklen, men det er samme terminologi som "materialepas".
Begge tilfælde berettiges med "bæredygtighed", og ordet "pas" indikerer, at ikke alle kan være del af systemet og blive godkendt til at producere tøj.
Logikken tilsiger således, at det digitale pas til tøj vil kræve godkendelse ud fra data om produktionsmetode, kemikalier, stoffer osv.
Udbredes ESG til den private sektor?
ESG-investeringer står for "Environmental, Social & Governance" og betyder på dansk at
foretage investeringer, som siges at være mere miljømæssigt, socialt- og ledelses-/styringsmæssigt forsvarlige.
Denne forkortelse blev første gang brugt i en
FN-rapport fra 2005 kaldet "Who Cares Wins"
("Den der tager sig af - vinder"). Rapporten blev skabt på baggrund af et fælles initiativ
fra de største finansielle institutioner i verden på initiativ fra FN.
Princippet om ESG-investeringer kan da også oplagt ses i forlængelse af FN's Sustainable Development Goals (SDG - "Bæredygtige udviklingsmål").
Miljømæssigt, socialt- og ledelsesmæssigt forsvarlige investeringer (ESG) har nu i en årrække
været udbredt i den finansielle sektor - med voksende betydning for de investeringer som placeres i
private virksomheder.
Det er som udgangspunkt frivilligt for virksomheder, om de vil tage
miljømæssige, sociale- og ledelsesmæssige forsvarlige hensyn (ESG),
men mange store investeringsfirmaer har igennem en årrække øvet indflydelse
på virksomhedslederes beslutninger i den retning.
Fx to af de største investeringsselskaber i verden - Blackrock og State Street.
Hvert år skriver Blackrocks CEO, Larry Fink, et brev til alle direktører
for de firmaer Blackrock har investeret i, hvor han fortæller dem om, hvordan han og Blackrock gerne ser de aggerer.
I
sit 2017-brev
understregede han
Blackrocks fokus på ESG-investeringer,
og lagde
på den måde pres på de virksomhedsledere Blackrock investerer i.
I januar 2020 annoncerede State Street, at det ville
stemme imod direktører for virksomheder i store aktieindekser,
der ikke opfylder ESG-målene for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn.
De to investeringsselskaber administrerer hhv. 9 og 3,9 milliarder amerikanske dollars.
Men spørgsmålet er om princippet om klimamæssigt hensyn i økonomiske beslutninger
også på sigt vil blive bredt ud til de private forbrugere.
En af USA's største leverandører af netbank-løsninger hedder Yodlee,
og de leverer allerede løsninger til mange amerikanske banker som kategoriserer almindelige amerikaneres
indkøb.
Her er det firmaet selv, der i en reklametekst
fortæller om deres fokus på brugernes egne muligheder i systemet:
"Forbrugerne kan også få mulighed for at benchmarke deres økonomiske vaner med AI-drevet personaliserede
anbefalinger baseret på scoringsmodeller, der sammenligner økonomisk adfærd med relevante peer-grupper."
Som man kan se bruger de selv terminologien "scoringsmodeller" ("scoring models"), og de
skriver, at det skal bruges til at "sammenligne økonomisk adfærd". Her er det udlagt som en service til bankkunden,
men hvis systemet tilbyder dette, kan banken også vurdere den enkelte kundes adfærd ud fra disse "scoringsmodeller".
Hvad der sker herfra, er måske et spørgsmål om bankernes vurdering af det økonmiske værdipotentiale i kontrollen og
markedsføringsværdien af en moralsk holdning.
Eller måske i sidste ende størrelsen på et eventuelt "klimahensyns-pres" fra staten.
"Med personlige CO2-kvoter kan hver enkelt borger blive tvunget til at foretage mere bæredygtige valg," fortæller TV2 i denne artikel.
"Så kan man vælge at bruge sin kvote på en rejse til Thailand, til at købe 100 hakkebøffer, eller man kunne vælge at spare op til næste år," udtaler en af de to "klimaprofessorer", der agiterer for denne statslige kontrol på personniveau.
"Løsningen" bliver i artiklen kun problematiseret ved det, at princippet er svært at realisere - ikke ved de store etiske problemer. Klimaministeren siger fx, at "det virker som en umulig opgave at gennemføre en model med personlige CO2-kvoter".
Men det synes ikke, at være teknisk og praktisk umuligt, så spørgsmålet er hvordan fremtiden ser ud på dette område.
I denne artikel
kan man læse mere om emnet med et kritisk blik på den mulige udvikling i bankvæsenet.
Sporing af alverdens fødevareprodukter
Der arbejdes som nævnt på, hvad der for mange nok forekommer at være en umulig vision: Sporing af alverdens fødevareprodukter - i bogstavelig forstand helt ned til fx en
kaffebønne eller en fisks enkelte kropsdele. Igen er visionen, at alle fødevarer, der kan købes og spises,
skal være godkendt i sådan et system. Visionen
tænkes udført med integrering af IoT, AI og blockchain-teknologi i produktions- og forsyningskæder.
Denne PR-artikel hævder, at bioteknologi-firmaet Phylagen har udviklet et vigtigt element i et sådan digitalt system:
"Phylagen har udviklet en mikrobiomanalyseplatform for at give uovertruffen indsigt om globale forsyningskæder,
hvilket giver interessenter mulighed for at spore varer og materialer til oprindelsessteder såsom præcise
fabrikker, gårde eller lagerbygninger. Hvert sted og objekt på jorden har tusindvis af naturligt forekommende
usynlige mikrober, og den genetiske information kodet i disse mikrober skaber unikke fingeraftryk for alt i
verden, fra fødevarer til tekstiler til forfalskede kopivarer. Nylige fremskridt inden for bioinformatik
og maskinlæring, kombineret med hurtigt faldende omkostninger til DNA-sekventering, har gjort det muligt for
Phylagen at digitalisere disse mikrobielle fingeraftryk og oprette en mikrobiomdatabase, der kan bruges til
forespørgelser,
undersøgelser og indsigter for en bred vifte af kunder på tværs af
adskillige industrier."
Artiklen hedder
"Phylagen sikrer 14 mio. USD til at bringe gennemsigtighed til globale forsyningskæder gennem Microbiome Analytics".
PR-teksten er udgivet i forbindelse med, at virksomheden har fået fået finansiering fra tre venure kapital investorfirmaer.
Under overskriften står der, at "Phylagen bruger miljømikrobiomet til at give uovertruffen indsigt i globale forsyningskæder, hvilket gør det muligt for brands at spore deres produkters oprindelse til nøjagtige fabrikker, gårde eller lagre."
Artiklen, som er fra 2019, hævder desuden, at Phylagens "kunder omfatter store nordamerikanske mærker og detailhandlere, som i øjeblikket implementerer virksomhedens løsning på produktionssteder over hele verden."
I artiklen
"Hvordan IOT, AI og blockchain kan transformere forsyningskæder i 3 skridt",
redegøres der for, hvad der skal til for at nå målet om en endnu mere detaljeret registrering:
1. Ethvert element i forsyningskæden skal have en identitet.
2. Forbindelse og dataoverførsel mellem elementerne på tværs af forsyningskæden skal etableres.
3. Alle disse elementer skal administreres automatisk.
Om det første punkt "Identitet", skriver artiklens forfatter - Digital Innovator, partner og vicepræsident ved BCG Digital Ventures, Hod Fleishman:
"For det første skal vi være i stand til at forsyne alle produktelementer på tværs af en
forsyningskæde med en digital identitet. Så snart vi fremstiller en komponent eller vælger en kaffebønne,
mærker vi den med dens unikke digitale identitet. Denne identitet vil gøre os i stand til at vedhæfte
oplysninger om elementet gennem hele dets levetid. At give ethvert element sin unikke identitet
kan lyde som et simpelt nok problem at løse, men selv dette første skridt er vanskeligt.
Kan vi ikke knytte en QR-kode eller et RFID-mærke til et fysisk produktelement? Ikke så simpelt.
Lad os overveje for eksempel en fisk. Du er ved at købe en fiskefilet i dit lokale supermarked,
men fordi du er en miljøbevidst person, vil du gerne kende fiskens oprindelse. Blev det fisket bæredygtigt
og ansvarligt? For at give dig sådanne oplysninger skal vi give fisken og dens dele en identitet, når den ændrer
form på tværs af forsyningskæden. Hvis du havde købt en hel fisk, ville problemet have været mere ligetil.
Men du valgte en filet. Vi skal nu give hver del af fisken en identitet, når den ændrer sin form.
Og den samme analogi gælder for medicin. For eksempel at give en æske med piller en unik digital identitet
(er simpelt),
i modsætning til at give hver kapsel i æsken en unik digital identitet. I tilfælde af svindel er det nyttigt,
men kompliceret at give hver kapsel en identitet. Eller overvej kompleksiteten i at give en tromle
olie en identitet. Et mærke på tromlen er nemt nok, men hvordan ville du mærke olien i den? For
nogle materielle produktelementer er det let at give identitet, da deres form ikke ændrer sig;
andre ændrer form, mens andre som fx væsker eller gasarter er udfordrende at mærke. Og uden et
mærke af en eller anden form, hvad enten det er en trykt etiket, en sensor eller en eller anden
kemisk signatur, kan vi ikke give et produktelement en identitet."
Dette problem synes dog tilsyneladende at være løst med den tidligere nævnte teknologi fra bio-softwarefirmaet Phylagen.
Derefter gennemgår artiklen den næste udfordring - "Forbindelse":
"Vi har vænnet os til at se fire fulde bjælker på vores telefon på alle tidspunkter og steder.
Men det, der virker for din mobiltelefon, virker muligvis ikke for fiskene fra vores tidligere eksempel.
Identitetsmærkerne for fysiske objekter kan være passive eller aktive. En QR-kode, der bærer nogle oplysninger,
eller endda simple RFID-tags (som den der ringer ved udgangen fra en skobutik, når nogen går
uden at betale) er billige og ligetil. Men de er også passive, hvilket betyder, at nogen skal gøre
arbejdet med at scanne disse tags eller installere læsere på tværs af forsyningskæden.
Når vi har fanget alle relevante oplysninger, skal den medarbejder også sende dataene til et sted,
hvor vi administrerer produktelementets identitet. Når du tænker på de milliarder af genstande,
der bevæger sig over
hele kloden, er det let at se, hvor en sådan model vil fejle. Den mere sofistikerede mulighed er at
vedhæfte aktive tags til produktelementer. Forestil dig en sensor, der kan fange information om fisken,
såsom dens placering og temperaturen i dens omgivelser, og også sende den til en foretrukken cloud-tjeneste.
Fra et teknologisk perspektiv er sådanne tags mulige, men omkostninger, batterilevetid og størrelse betyder,
at kun aktiver af særlig værdi retfærdiggør en sådan løsning. Et aktiv, der har en identitet, men
som ikke har forbindelse, kan passe til nogle forretningssituationer, men dette er ikke den perfekte
løsning, der fungerer på tværs af alle produktelementer og hele forsyningskæder."
Om det sidste udfordring "Automatisering", står der:
"På grund af omfanget af forsyningskæder verden over og mængden af bevægelige dele i dem,
er automatisering et must. At angive identiteter, administrere de data hvert objekt fanger, give forskellige
brugere adgang til disse data og sikre, at ingen foretager fejlagtige ændringer i informationen,
er alle faktorer, der skal overvejes. På tværs af hele denne løsning er automatisering et must,
ellers ender vi med at løse små dele af forsyningskæden til specifikke brugsscanarier."
Også dette punkt har Phylagen angiveligt løst.
Som man kan se, er der altså tilsyneladende, i forhold til at nå det endelige mål om total overvågning, stadig et teknisk punkt og
nogle økonomiske udfordringer, som ikke er løst.
Men pointen er, at denne type digital og bioteknologisk overvågning åbenbart allerede eksisterer - og at der desuden arbejdes intenst på at gøre denne kontrol endnu mere detaljeret.
Pointen er desuden, at et væsentligt motiv for initiativet er det påståede økologiske- og klimafokus.
Phylagen fremfører dog ikke dette argument i virksomhedens PR-artikel, men fokuserer i stedet på mål om "forsyningskæde-gennemsigtighed"
og "etisk behandling af ansatte".
CO2-ækvivalenter - en gammel idé: Technocracy Inc.
I 1930'ernes USA og Canada var der en politisk organisation, som kaldte sig "Technocracy Inc.".
Denne organisation havde en vision om at energi-rationer skulle afløse penge i samfundet, og at hver enkelt
borger skulle betale med sin energi-ration i stedet for med dollars. Dette var en idé, som blev udbredt
og faktisk havde stor succes under depressionen, hvor mange mennesker oplevede et økonomisk system, der
var brudt sammen. Technocracy Inc. havde omkring 500.000 medlemmer i USA alene, da den politiske bevægelses
succes toppede.
Bogen
"Technocracy Rising"
handler om, hvordan den idé Technocracy Inc. fostrede,
er blevet indarbejdet
i vore dages teknokratiske realpolitik.
I dag er terminologien "CO2-ækvivalenter", der bl.a. kan måles via Internet of Things for at undgå
klimaforandringer. Og i dag er det som i 1930'erne var utopisk, blevet betydeligt mere realistisk.
"The Climate Cop" - "klimabetjenten"
Time magazine udgav i 2020 artiklen
"The Climate Cop", som fortæller
om "Climate TRACE", "det første miljøanalyseværktøj af sin slags", som bruger en kombination af maskinlæring, infrarøde satellitbilleder og avanceret
computermodellering til at spore CO2-udledere over hele verden i realtid.
"Climate TRACE" er støttet af en international koalition af syv nonprofitorganisationer, som
beskæftiger sig med miljøvenlighed
og desuden den tidligere amerikanske vicepræsident Al Gore.
Den information, analyseværktøjet indsamler, er
tilgængelig via en online dataportal, der "skal hjælpe miljøorganisationer med at verificere,
at regeringer over hele jorden overholder løfter om at reducere drivhusgasser".
Climatetrace.org fortæller, at de
"udnytter satellitbilleder og andre former for fjernmåling,
kunstig intelligens og kollektiv datavidenskabsekspertise
til at spore menneskeskabte drivhusgasemissioner med hidtil uset detaljeringsgrad og hastighed."
Som nævnt er Al Gore en af personerne bag "Climate TRACE", ja han er faktisk en af stifterne.
I sin dokumentarfillm fra 2006 "En ubekvem sandhed" påstod Gore
at medmindre "drastiske foranstaltninger" blev truffet for at reducere CO2-udledning
ville verden nå et 'point of no return'
"inden for 10 år".
Han kaldte det en "ægte planetarisk nødsituation".
Det er nu 2023, så "point of no return" skulle altså, ifølge Gore, være nået for 7 år siden.
ClimateTRACE blev igangsat i 2019 - tre år efter Al Gores egen "deadline".
Al Gore er ikke den eneste, der er kommet med denne type deadline.
Lederen af FN's mellemstatslige panel for klimaændringer (IPCC - Intergovernmental Panel on Climate Change) Rajendra Pachauri, udtalte i 2007,
at hvis "der ikke gøres noget før 2012, er det for sent."
Det har vi nu set en hel del gange:
Denne side giver ni eksempler
på sådanne "forudsigelser".
Det synes at være gentagelser af den samme principielle "forudsigelse" om en "deadline for klimahandling",
men når "forudsigelsens" deadline
passeres, fortsætter man til næste principielt samme "forudsigelse"
- selvfølgelig med nye CO2-stramninger og overvågningstiltag som konkret udkomme.
Nogle få dissidenter kunne måske få den tanke, at det centrale er overvågningstiltagene og ikke "klimakampen".
Åbenlyst hykleri
Interessant er det i øvrigt også, at
"den globale elite fløj til Davos i private jetfly for at bekæmpe klimaforandringer", og at disse "klimakæmpere" gør dette gang på gang.
Artiklen fra januar 2023 fortæller, at erhvervsledere, berømtheder, milliardærer og embedsmænd rejste til
World Economic Forum-topmøde hovedsageligt i private jetfly.
Det drejede sig angiveligt om mindst 150 private jetfly, som transporterede de
idealistiske deltagere til topmøde om klimaforandringer.
Som der står i artiklen:
"Disse data tyder på, at konferencedeltagere spyede hundredtusindvis af pund og
tusindvis af tons CO2 ud som følge af deres brug af private jetfly".
Dette er et almindeligt mønster, der har gentaget sig i alle årene med den idealistiske klima-elites COP-klimatopmøder og andre klimamøder.
Så det er tilyneladende ok for disse mennesker hæmningsløst, at udlede CO2 i
private jetfly, mens de arrangerer at andre mennesker får deres udledninger overvåget, kontrolleret og begrænset.
En forkæmper for miljøgruppen Greenpeace erklærede forud for konferencen, at
"de rige og magtfulde" "flokkes" "til Davos i ultra-forurenende, socialt ulige privatfly
for at diskutere klima og ulighed bag lukkede døre".
I 2024 var billedet det samme. Her rejste de idealistiske ledere
igen til COP klimakonference i private jetfly. Private jetfly producerer 10 gange mere CO2 per passager end kommercielle flyvninger.
"For administrerende direktører, der hævder, at de interesserer sig for at tackle klimakrisen, viser brugen af et privat jetfly for at komme til COP åbenlyst hykleri," sagde en chef for
klima-NGO'en "Possible".
Mange flere trusler som argumenter for mere kontrol med mennesker
Den truende klimakatastrofe er kun én af mange trusler, som i praksis bliver brugt som
argument for mere kontrol og overvågning.
Andre eksempler er terrortrussel, cybersikkerhedstrussel, trussel om vold, kriminalitet og børneporno,
covidtrussel og senest krigstruslen fra Rusland.
Terrortrussel har igennem flere årtier været et af de mest anvendte argumenter for mere overvågning
af den brede befolkning verden over. Successen med dette argument fik for alvor medvind fra
den 11. september 2001 og fik i de følgende år støtte af flere andre medietransmiterede
voldsomme begivenheder af samme karakter. Fokus på denne trussel synes i de seneste år at være
ebbet noget ud til fordel for nye aktuelle trusler.
Cybersikkerhedstrussel i kombination med trussel om online kriminalitet er i
Danmark fx blevet brugt som argument for at indføre
tvungen brug af MitID for at kunne handle online og bruge netbank. Når så alle danskere er
tvungent til at bruge dette login af sikkerhedsgrunde, er det betegnende, at det derefter
viser sig, at man med simpelt hack kunne
"blokere titusinder af danskeres MitID" og at hackere kunne logge ind i nogle af ofrenes MitID.
"Ifølge Ingeniørens undersøgelse indeholder MitID flere alvorlige designfejl, der gør det muligt både at
gætte titusindvis af danskeres brugernavne og at lukke de mange brugere ude fra systemet i dagevis".
Så er det en fin fordel for hackere at alle danskere er tvunget til at bruge denne usikre
login-metode. Og det forekommer måske ikke særligt betryggende, at offentligheden ikke må vide, hvad der er sket, når
"Borgere uvidende loggede ind i andres MitID".
Covidtruslen er også blevet brugt massivt til mere overvågning og kontrol. At sygdommen så
var sammenlignelig med influenza, og kun var virkelig farlig for en mindre sårbar del af
befolkningen, betød intet i forhold til at implementere den massive kontrol med
hele befolkningen i næsten to år.
USA's, NATO's og de vestlige landes konflikt med Rusland i forbindelse med krigen i Ukraine har ført til
blokering
af adgangen til russiske medier.
Men ikke kun det:
EU beordrede også fjernelse af russiske statsejede medier fra søgeresultater og videredeling af disse på sociale medier.
"Vi går alle ind for ytringsfrihed, men den må ikke misbruges til at sprede krigspropaganda,”
sagde vicepræsidenten for Europa-Kommissionen. Måske skulle hun have sagt
"men den må ikke misbruges til at sprede russisk krigspropaganda"?
Hvorom alting er, så betyder det i praksis ikke bare, at russiske propaganda-medier får sværere ved
at få deres propaganda ud til andre end den russiske befolkning. Det er også blevet sværere for
mennesker i den vestlige verden at få adgang til den russiske (stats) vinkel på
konflikten og på den propaganda, som kommer fra vestlige efterretningstjenester og medier til den russiske befolkning.
Det gør det alt andet lige nemmere for de vestlige magter, at sikre at konfliktniveauet kan holdes højt i de
vestlige befolkninger. Installation af VPN giver mulighed for at omgå blokeringerne og opsøge de censurerede medier,
men det er et lille mindretal, der gør dette.
Et mønster - og den sikre konsekvens af mere kontrol
Det er altså et temmeligt tydeligt mønster, der tegner sig:
Forskellige typer trusler bruges som argumenter for mere overvågning og kontrol med befolkningerne.
Vi er nu i en situation, hvor alle truslerne gør sig gældende på samme tid, og hvor
kontrollen og overvågningen også er blevet biometrisk og automatiseret.
Biometrisk betyder, at det er baseret på måling af borgernes kropslige data såsom fingeraftryk og irisscanninger.
Der bruges desuden bl.a. såkaldt "kunstig intelligens" i overvågningen flere og flere steder.
Vores "redning" fra de meget forskellige trusler, som dagligt fremlægges for os
i mediebilledet, synes entydigt at være mere statslig og overstatslig kontrol.
Mere kontrol med truslerne - som
i praksis altid betyder mere kontrol med os.
Så er formålet at undgå truslerne, eller er det
etablering af mere kontrol med os?
Et spørgsmål man med fordel kan overveje i den forbindelse, er dette:
Har en stat en interesse i overvågning og kontrol med sine borgere?
Svaret på dette spørgsmål er, så vidt jeg kan se, ja.
Af den simple årsag at kontrol er magt - og jo mere kontrol en stat har med befolkningen, des mere magt har denne stat.
Mere magt til staten er derfor den helt sikre konsekvens af mere statslig kontrol.
Kontrol med borgerne kan desuden grundlægggende styrke sikringen af statens eksistens.
Enhver stat har nemlig det udgangspunkt, at den har både ydre og indre fjender.
De indre fjender
er borgere, som ikke ønsker statens eksistens - og staten vil gerne vide,
hvem disse borgere er. Det kan den opnå ved at overvåge og få kontrol med sine borgere.
Og det er værd at notere sig, at det er enhver stat,
som grundlæggende har denne interesse. Uanset om det er åbenlyse diktaturer, ubehagelige autokratier styret af oligarker og tyraner,
vestlige nationer med tradtion for ret høj grad af frihed -
eller for den sags skyld et land som Danmark.
Ja, man kan sige, at dette er en af de ting, alle stater
har tilfælles.
Mon det kunne være noget af forklaringen på,
hvorfor vi ser
så meget overvågning og kontrol med mennesker overalt på jorden?
Originale engelske tekster:
Phylagen Secures $14M to Bring Transparency to Global Supply Chains through Microbiome Analytics:
"Phylagen has developed a microbiome analytics platform to provide unparalleled insights about global supply
chains, empowering stakeholders to trace goods and materials to locations of origin such as exact factories,
farms or warehouses. Each place and object on Earth has thousands of naturally-occurring invisible microbes,
and the genetic information encoded in these microbes creates unique fingerprints for everything in the world,
from food to textiles to counterfeit goods. Recent advances in bioinformatics and machine learning, combined
with rapidly declining costs for DNA sequencing, have enabled Phylagen to digitize these microbial fingerprints
and create a microbiome database that can be queried and probed for actionable insights for a wide variety of
customers across numerous industries."
How IoT, AI And Blockchain Can Trasform Supply Chains In 3 Steps:
"We need to provide every asset in the supply chain with an identity.
We need to enable connectivity and data transfer between the assets across the supply chain.
Manage all of these assets automatically."
...
"1. Identity: First off, we need to be able to provide every part and asset across a supply chain with
a digital identity. As soon as we manufacture a component or pick a coffee bean, we will tag it with its
unique digital identity. This identity will enable us to attach information about the asset throughout
its life. Providing a tangible asset with its unique identity may sound like a simple enough problem to
solve, but even this first step is a tall hurdle to clear. Can't we attach to a tangible asset a QR code
or an RFID tag? Not so simple. Let's consider, for example, a fish. You're about to buy a filleted fish
at your local supermarket, but because you are an environmentally conscious person, you want to know
the origin of the fish. Was it fished sustainably and responsibly? To provide you with such information,
we need to give the fish and its parts as it changes shape across the supply chain with an identity.
If you had bought a whole fish, the problem would have been more straightforward. But you opted for a fillet.
We now need to provide each part of the fish with an identity as it changes its form. And the same
analogy holds for medicine. For example, providing a box of pills with an identity (simple),
vs. providing each capsule in the box with an identity. For cases of fraud, providing each capsule
with an identity is useful but complicated. Or consider the complexity of providing a drum of oil
with an identity. A tag on the drum is easy enough, but how would you tag the oil within it?
For some tangible assets, it is easy to provide identity as their shape or form does not change;
others change shape or form, while others like liquid or gas are challenging to tag. And without
a tag of some form, be it a printed label, a sensor, or some chemical signature, we can't provide an asset with an identity."
...
"Connectivity: We've gotten used to seeing four full bars on our phone at all times and locations.
But what works for your mobile phone may not work for the fish from our previous example.
The identity tags of physical objects can be passive or active. A QR code carrying some information,
or even simple RFID tags (like the one that buzzes the security gate at a shoe store when someone
leaves without paying) are cheap and straightforward. But they are also passive, which means that
someone has to do the heavy lifting of scanning these tags or installing readers across the supply chain.
Once we’ve captured any relevant information, that good samaritan will also need to send the data to some
location where we manage the identity of the asset. When you consider billions of items that are moving
across the globe, it's easy to see where such a model will fail. The more sophisticated option is to
attach active tags to assets. Imagine a sensor that can capture information about the fish, such as
its location and the temperature of its environment, and also send it to a preferred cloud service.
From a technology perspective, such tags are feasible, but cost, battery life, and size mean only
assets of particular value justify such a solution. An asset that has an identity but does not have
connectivity can answer for some business use cases, but this is not the silver bullet solution that
cuts across all assets and entire supply chains."
...
3. Automation: due to the scale of supply chains worldwide and the quantity of moving parts in them,
automation is a must. Providing identities, managing the data each asset captures, giving different
users access to this data, and making sure nobody makes faulty changes to the information are all factors
that need thinking about. Across this entire solution, automation is a must, or we will end up solving small
parts of the supply chain for specific use cases.
World Economic Forum: This start-up is making digital passports... for clothes. Here's what that means for the fashion industry:
"For example, a fashion item might be worn at an event by a celebrity, then resold or rented out by a designer clothing hire company, before being sold on again. All this data will appear in its digital passport."
Time magazine: The Climate Cop:
"Climate TRACE. The first-of-its-kind environmental analytics tool—backed by an international coalition that includes
seven environmental nonprofits and former Vice President Al Gore—uses a combination of machine learning, infrared
satellite imagery and advanced computer modeling to track polluters worldwide in real time. The information it collects,
accessible through a data-rich online portal that is set for release in 2021, will help environmental organizations verify
that governments around the globe are honoring pledges to cut greenhouse gases."
Climatetrace.org: Om os:
"We harness satellite imagery and other forms of remote sensing,
artificial intelligence, and collective data science expertise to track human-caused
GHG emissions with unprecedented detail and speed."
2006: Al Gore Does Sundance:
"And politicians and corporations have been ignoring the issue for decades, to the point that unless drastic measures to reduce greenhouse gases are taken within the next 10 years, the world will reach a point of no return, Gore said."
Apocalypse Delayed:
"Gore declared that unless we took “drastic measures” to reduce greenhouse gasses,
the world would reach a “point of no return” in a mere ten years.
He called it a “true planetary emergency.” Well, the ten years passed today,
we’re still here, and the climate activists have postponed the apocalypse. Again.".
Pope urges U.N. to take strong action on climate change:
"The pope spoke at a Vatican-hosted conference of mayors and governors from major world cities who signed a declaration urging global leaders to take bold action at the U.N. summit, saying it may be the last chance to tackle human-induced global warming."
“I have a great hopes in the Paris summit,” he said. “I have great hopes that a fundamental agreement is reached. The United Nations needs to take a very strong stand on this.”"
Vatican warns of human-induced climate change:
"Human-induced climate change is a scientific reality, a group of religious, scientific, political and business leaders have said following their meeting at the Vatican for a conference on climate change.
The conference, entitled ‘Protect the Earth, Dignify Humanity: The Moral Dimensions of Climate Change and Sustainable Humanity’ was organised by the Pontifical Academy of Sciences, the Pontifical Academy of Social Sciences, SDSN and Religions for Peace.
The leaders warned that mitigation “is a moral and religious imperative for humanity” and that humans have the technological and financial means, and the know-how, to combat human-induced climate change, while at the same time eliminating global poverty."
...
“The world should take note that the climate summit in Paris later this year (COP21) may be the last effective opportunity to negotiate arrangements that keep human-induced warming below 2 degrees Celsius, and aim to stay well below 2 degree C for safety, yet the current trajectory may well reach a devastating 4 degrees C or higher.”
Envestnet | Yodlee Unveils New Vision for Creating Hyper-Personalized Consumer Experiences at FinovateFall, Powering Next Generation of Financial Wellness Tools:
"Consumers can also be given the opportunity to benchmark their financial habits with AI-driven personalized
recommendations based on scoring models that compare financial behavior to relevant peer groups."
Global elites took 150+ private jets to fight climate change in Davos:
"A large eco group blasted World Economic Forum attendees for traveling via 'ultra-polluting, socially inequitable private jets'"
...
"Europe is experiencing the warmest January days ever recorded and communities around the world
are grappling with extreme weather events supercharged by the climate crisis," Klara Maria Schenk, a campaigner for environmental group Greenpeace International, said in a statement ahead of the conference."
"Meanwhile, the rich and powerful flock to Davos in ultra-polluting, socially inequitable private jets to discuss climate and inequality behind closed doors," she continued.