Fotografi: Mauro Mora, Unsplash.com (billede beskåret).

Mere kontrol med CO2 betyder mere kontrol med mennesker

Skrevet i april 2023 af Søren Kristensen

Menneskeskabt kontrol med mennesker skal redde os fra også denne trussel.

Klimakrisen betyder - som alle ved - at jordens befolkninger ødelægger jorden og er nødt at omstille sig til en anden livsførelse af hensyn til jorden - og for at redde sig selv fra en katastrofal fremtid.
Alternativet må man tilsyneladende forstå ligger et sted imellem uoverstigelige udfordringer for hele jordens befolkning og menneskehedens undergang.
Redningen fremlægges som gennemførelsen af mere statslig og overstatslig kontrol med CO2. Men det betyder i praksis mere statslig og overstatslig kontrol med verdens befolkninger.
Så handler kontrollen med CO2-udledningerne om at undgå klimakatastofe eller handler det om at kontrollere menneskerne i verden?
I al fald skaber kontrollen med CO2 mere kontrol med mennesker.
Ja, det er faktisk en helt sikker konsekvens af kontrollen med CO2. Det kan man sige, fordi vi ser kontrollen og overvågningen blive udrullet i disse år. Disse konsekvenser er i øvrigt med 100% sikkerhed menneskeskabte.

Eksempler på mere kontrol med mennesker med baggrund i CO2-kontrol
Eksemplerne på hvordan mere kontrol med CO2 skaber mere kontrol med mennesker er mange, og herunder er opstillet nogle af dem i kort overbliksform.
Flere af punkterne uddybes yderligere i de kommende afsnit.
CO2-afgifter: Det helt overordnede punkt er selvfølgelig de mere og mere omsiggribende CO2-afgifter, som er forudsætningen for flere af punkterne herunder og desuden styrer det samlede regelregime på området. Samtidig skaber CO2-afgifter stater og overstatslige organisationer (som fx EU) indtægter basis for at styrke selvsamme regime. Danmark er et af flere skoleeksempler på lande som bruger dette reguleringsredskab intensivt. Men mange andre lande følger i samme spor præget af overstatslige- og mellemstatslige samarbejdsorganisationers lovtiltag og anbefalinger.
I Europa er det EU's CO2-kvoteordning, som er skabt på baggrund af den internationale Kyotoprotokol. Andre internationale organisationer siger selvfølgelig det samme. Her er det fx World Economic Forum: At addressere klimaforandringer via CO2-afgifter ("Addressing climate change through carbon taxes").
Og her er det Verdensbanken: At sætte en pris på CO2 med en afgift ("Putting a Price on Carbon with a Tax"). Denne rapport har også en oversigt over de lande der på det tidspunkt allerede havde indført sådan en afgift.
I denne artikel ser man et mere opdateret verdenskort på området og hvor man kan se udviklingen over tid, samt fx hvilke lande der har implementeret CO2-udledningshandelssystemer ("carbon emissions trading system").
Materialepas: Indenfor byggebranchen og i produktionsindustrien er der introduceret et "materialepas" for at "mindske CO2-udledning" og skabe mere miljøvenligt byggeri. Dvs. et system hvor bygge- og produktionsmaterialer og produkter vurdereres og registreres i forhold til anvendelse i byggeri og produktion.
Et socialt kreditsystem, der sigter mod at ændre borgernes adfærd i forhold til CO2-udledninger og miljø, er blevet implementeret i Bologna, Italien.
Kontrol med energikilder: CO2-afgifter, stigende priser og regler sikrer at flere borgere er nødt til at vælge den centraliserede opvarmningsløsning fjernvarme. Det bliver gjort sværere og dyrere at vælge en energikilde - fx en brændeovn, pillefyr, oliefyr el.lign. - som er mere uafhængig af statens subsidier og systemer.
Der arbejdes på sporing af alverdens fødevareprodukter - i bogstavelig forstand helt ned til fx en kaffebønne eller en fisks enkelte kropsdele. Igen er visionen at alle fødevarer der kan købes og spises skal være godkendt i sådan et system.
Digitalt pas til tøj er blevet lanceret over hele verden.
"The Climate Cop" - "Klima-betjenten". Miljømæssigt analyseværktøj bruger en kombination af "machine learning" (maskinlæring), infrarøde satellitbilleder og avanceret computermodellering til at spore forurenere verden over i realtid.
CO2-afgifter betalt til stater og overstatslige organisationer giver disse stater og organisationer store indtægter, som gør dem i stand til at indføre flere kontrolinstanser på bl.a. klimaområdet.
Reglerne for "miljømæssigt, socialt og ledelsesmæssigt forsvarlige" ESG-investeringer i forretningslivet, giver mere kontrol med virksomheder, som i praksis betyder mere kontrol med mennesker, da virksomheder jo består af mennesker. Men nogle udviklingstiltag indikerer desuden, at dette princip fra forretningsverdenen nu også kan sprede sig til private bankkunders konti. Læs mere om det i gennemgangen herunder.

Materialepas
Visisonen er at man - for at kunne bygge et hus eller producere et produkt - i fremtiden skal benytte de materialer som er godkendt i denne type systemer.
Som der står på Materialpass.org:
"Materialepasset er en deklaration af et produkt – dets DNA og de data et produkt fødes med. Om det er produkter til bygge- eller anlægsprojekter, genbrugte eller genanvendelse er ikke afgørende. Data er nemlig leverandørernes viden om det produkt, der deklareres. Et materialepas udarbejdes af leverandøren og følger det enkelte produkt igennem værdikæden."
Visionen er at alle produkter og materialer i både byggebranchen og i industrien overalt i verden skal være en del af dette system, og at ingen produkter kan bruges nogen steder uden at være registreret i dette system.
I EU er lovgivningen der ligger bag materialepasset "Taxonomy for sustainable finance", som er den første iteration af lovgivningen om et "bredt EU-klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter", som de kalder det. Dette allerede meget omfattende kravssystem må forventes at blive udbygget kraftigt i de kommende år, at dømme ud fra det fokus krav til "bæredygtighed" får i øjeblikket - og har fået i stigende grad de seneste mange år.
På samme måde må man forvente at det allerede enorme kravssystem omkring "materialepas" bliver yderligere udviklet i de kommende år. Lige nu er det kun delvist digitalt opbygget, men man ser allerede på nuværende tidspunkt en udvikling i retning af mere og mere digitalisering af systemet. "Naturligt" nok, da det simpelthen ikke er muligt rent ressourcemæssigt at leve op til de detaljerede krav på sigt, uden at systemet digitaliseres og streamlines.

Socialt kreditsystem for klimaopførsel implementeret i italiensk by
Et socialt kreditsystem, der sigter mod at ændre borgernes adfærd i forhold til CO2-udledninger og miljøpåvirkning, er blevet implementeret i Bologna, Italien.
Italien blev den første europæiske nation til at implementere et socialt kreditsystem - hvor borgerne bliver belønnet for deres "gode opførsel". I efteråret 2022 påbegyndte byen Bologna et nyt pilotprojekt. Borgere, der udviser god opførsel, såsom korrekt genbrug eller brug af offentlig transport, bliver belønnet. Kommunens "Smart Citizen Wallet" benyttes af borgere til at indsamle digitale mønter i bytte for adfærdsændringer. Baseret på de givne point kan en person også modtage rabatter til lokale butikker. Det primære argument for dette program er at "spare ressourcer" og fremme klimavenlig adfærd. Rådmanden for den digitale dagsorden i byen, udtalte i forbindelse med lanceringen, at selvom ingen vil blive tvunget til at bruge denne applikation, forventer han en høj brugeroptagelse.

I betragtning af den stigende interesse fra EU frygter nogle, at det kun er et spørgsmål om tid, før flere regioner og nationer vil implementere lignende metoder til at "ændre borgernes adfærd i forhold til klimaændringer" eller løse "sociale problemer". Tyskland og Østrig har allerede fremskyndet deres respektive digitale ID-planer. Begge lande introducerer nye platforme til at integrere flere offentlige tjenester og ID'er, digitalisere post og endda nationale pas. Disse nye foranstaltninger er blevet indført med henblik på at "løse bureaukratiske problemer" og spare ressourcer. I Danmark har staten i samarbejde med bankerne indført tvungen anvendelse af MitID, for fx at kunne benytte netbank og købe ind online for beløb over en fastsat bagatelgrænse.
I EU har man indført EU ID. Inden 2024 skal alle EU-medlemslande stille en "Digital Identity Wallet" ("digital identitets-pengepung") til rådighed for alle borgere, der ønsker en. Visionen er én enkelt digital ID for alle borgere i Europa. Der tales endnu ikke fra EUs side om noget fælles europæisk socialt kreditsystem for klimaopførsel.

Sporing af alverdens fødevareprodukter
Der arbejdes på sporing af alverdens fødevareprodukter - i bogstavelig forstand helt ned til fx en kaffebønne eller en fisks enkelte kropsdele. Igen er visionen at alle fødevarer der kan købes og spises skal være godkendt i sådan et system. Den ekstremt krævende vision tænkes udført med integrering af IoT, AI og blockchain-teknologi i produktions- og forsyningskæder.
Idéen behandles kritisk i denne video: Skabelsen af "Dyrets system": AI-kontrol af fødevarelevering.
Hvis du evt. ikke ønsker den kritiske udlægning er der under videoen ca. 30 links til primært officielle artikler fra myndighedsorganisationer, større anerkendte virksomheder, mainstreammedier mv.
Videoen (og linksene) gennemgår udviklingen fra både civil og militært perspektiv.
Hvis man tænker at målet er umuligt at nå, så prøv at læs lidt af denne artikel: Phylagen sikrer 14 mio. USD til at bringe gennemsigtighed til globale forsyningskæder gennem Microbiome Analytics.
"Phylagen har udviklet en mikrobiomanalyseplatform for at give uovertruffen indsigt om globale forsyningskæder, hvilket giver interessenter mulighed for at spore varer og materialer til oprindelsessteder såsom præcise fabrikker, gårde eller lagerbygninger. Hvert sted og objekt på jorden har tusindvis af naturligt forekommende usynlige mikrober, og den genetiske information kodet i disse mikrober skaber unikke fingeraftryk for alt i verden, fra fødevarer til tekstiler til forfalskede kopivarer. Nylige fremskridt inden for bioinformatik og maskinlæring, kombineret med hurtigt faldende omkostninger til DNA-sekventering, har gjort det muligt for Phylagen at digitalisere disse mikrobielle fingeraftryk og oprette en mikrobiomdatabase, der kan bruges til forespørgelser, undersøgelser og indsigter for en bred vifte af kunder på tværs af adskillige industrier."
I artiklen "Hvordan IOT, AI og blockchain kan transformere forsyningskæder i 3 skridt", redegøres der for, hvad der skal til for at nå målet:
1. Ethvert element i forsyningskæden skal have en identitet.
2. Forbindelse og dataoverførsel mellem elementerne på tværs af forsyningskæden skal etableres.
3. Alle disse elementer skal administreres automatisk.
Om det første punkt "Identitet", skriver artiklens forfatter - Digital Innovator, partner og vicepræsident ved BCG Digital Ventures, Hod Fleishman:
"For det første skal vi være i stand til at forsyne alle produktelementer på tværs af en forsyningskæde med en digital identitet. Så snart vi fremstiller en komponent eller vælger en kaffebønne, mærker vi den med dens unikke digitale identitet. Denne identitet vil gøre os i stand til at vedhæfte oplysninger om elementet gennem hele dets levetid. At give ethvert element sin unikke identitet kan lyde som et simpelt nok problem at løse, men selv dette første skridt er vanskeligt. Kan vi ikke knytte en QR-kode eller et RFID-mærke til et fysisk produktelement? Ikke så simpelt. Lad os overveje for eksempel en fisk. Du er ved at købe en fiskefilet i dit lokale supermarked, men fordi du er en miljøbevidst person, vil du gerne kende fiskens oprindelse. Blev det fisket bæredygtigt og ansvarligt? For at give dig sådanne oplysninger skal vi give fisken og dens dele en identitet, når den ændrer form på tværs af forsyningskæden. Hvis du havde købt en hel fisk, ville problemet have været mere ligetil. Men du valgte en filet. Vi skal nu give hver del af fisken en identitet, når den ændrer sin form. Og den samme analogi gælder for medicin. For eksempel at give en æske med piller en unik digital identitet (er simpelt), i modsætning til at give hver kapsel i æsken en unik digital identitet. I tilfælde af svindel er det nyttigt, men kompliceret at give hver kapsel en identitet. Eller overvej kompleksiteten i at give en tromle olie en identitet. Et mærke på tromlen er nemt nok, men hvordan ville du mærke olien i den? For nogle materielle produktelementer er det let at give identitet, da deres form ikke ændrer sig; andre ændrer form, mens andre som fx væsker eller gasarter er udfordrende at mærke. Og uden et mærke af en eller anden form, hvad enten det er en trykt etiket, en sensor eller en eller anden kemisk signatur, kan vi ikke give et produktelement en identitet."
Dette problem er tilsyneladende løst med den tidligere nævnte teknologi fra bio-softwarefirmaet Phylagen.
Derefter gennemgår artiklen den næste udfordring - "Forbindelse":
"Vi har vænnet os til at se fire fulde bjælker på vores telefon på alle tidspunkter og steder. Men det, der virker for din mobiltelefon, virker muligvis ikke for fiskene fra vores tidligere eksempel. Identitetsmærkerne for fysiske objekter kan være passive eller aktive. En QR-kode, der bærer nogle oplysninger, eller endda simple RFID-tags (som den der ringer ved udgangen fra en skobutik, når nogen går uden at betale) er billige og ligetil. Men de er også passive, hvilket betyder, at nogen skal gøre arbejdet med at scanne disse tags eller installere læsere på tværs af forsyningskæden. Når vi har fanget alle relevante oplysninger, skal den medarbejder også sende dataene til et sted, hvor vi administrerer produktelementets identitet. Når du tænker på de milliarder af genstande, der bevæger sig over hele kloden, er det let at se, hvor en sådan model vil fejle. Den mere sofistikerede mulighed er at vedhæfte aktive tags til produktelementer. Forestil dig en sensor, der kan fange information om fisken, såsom dens placering og temperaturen i dens omgivelser, og også sende den til en foretrukken cloud-tjeneste. Fra et teknologisk perspektiv er sådanne tags mulige, men omkostninger, batterilevetid og størrelse betyder, at kun aktiver af særlig værdi retfærdiggør en sådan løsning. Et aktiv, der har en identitet, men som ikke har forbindelse, kan passe til nogle forretningssituationer, men dette er ikke den perfekte løsning, der fungerer på tværs af alle produktelementer og hele forsyningskæder."
Om det sidste udfordring "Automatisering", står der:
"På grund af omfanget af forsyningskæder verden over og mængden af bevægelige dele i dem, er automatisering et must. At angive identiteter, administrere de data, hvert aktiv fanger, give forskellige brugere adgang til disse data og sikre, at ingen foretager fejlagtige ændringer i informationen, er alle faktorer, der skal overvejes. På tværs af hele denne løsning er automatisering et must, ellers ender vi med at løse små dele af forsyningskæden til specifikke brugsscanarier."
Som man kan se, er der altså tilsyneladende stadig et teknisk punkt og nogle økonomiske udfordringer, som ikke er løst. Men pointen er her at der arbejdes intenst på at gennemføre denne ekstreme kontrol, at det er tæt på at lykkes - og at initiativet drives af det påståede økologiske- og klimafokus.

Digitalt pas til tøj
World Economic Forum præsenterer det amerikanske iværksætterfirma Eon, som står bag en helt ny type tracking der allerede er i fuld gang: digitalt pas til tøj.
Store modebrands er allerede i gang med at uploade deres data til Eon’s produktdata platform, en Internet of Things-løsning (IoT - "Tingenes Internet") som sporer tøjs livscyklus.
Det tracker således tøj-genstandens historik; fx hvem der har båret det over genstandens levetid. Systemet er på den måde knyttet til genbrugstanken og ideen om klimaforandringer. Al data med hvem der over tid har ejet den enkelte tøj-genstand, hvilke butikker der har solgt og genkøbt det osv. vil optræde i databasen og i genstandens digitale pas.
Eon har samarbejde med modebrands og butikskæder som bl.a. Net-a-Porter og H&M, tekstilproducenter og forhandlere som Reflaunt, Save Your Wardrobe og Salvation Army Trading Company. Hver genstand i systemet får et fysisk mærke med en QR-kode eller en RFID chip.
Eon er udvalgt som "Circulars Accelerator Cohort" på UpLink, som er en af World Economic Forums finansieringsplatforme.

I World Economic Forum-artiklen om det digitale pas til tøj, står der:
"For eksempel kan et stykke modetøj blive båret ved et arrangement af en berømthed, derefter videresolgt eller lejet ud af et designertøjsudlejningsfirma, før det sælges videre igen. Alle disse data vil fremgå af dets digitale pas." Det må betyde at systemet tracker de folk som køber et sådan stykke tøj, også efter de har købt tøjet og forladt butikken - og åbenbart i hele perioden hvor det anvendes.
Bemærk i øvrigt hvordan WEF forsøger at sælge ideen; Når du køber noget tøj som har været ejet af en kendt person vil du vide det. Som om det centrale er at data servicerer kunden, og at man jævnligt vil støde på tøj som en kendt person har ejet.
Begrebet "digitalt pas" er ikke rigtigt uddybet i artiklen, men det er samme terminologi som "materialepas", og her handler det om "bæredygtighed"; at ikke alle kan være del af systemet og blive godkendt til at producere tøj. Logikken tilsiger således at dette vil kræve godkendelse ud fra data om produktionsmetode, kemikalier, stoffer osv.

"The Climate Cop" - "klimabetjenten"
Time magazine udgav i 2020 artiklen "The Climate Cop", som fortæller om "Climate TRACE", "det første miljøanalyseværktøj af sin slags", som bruger en kombination af maskinlæring, infrarøde satellitbilleder og avanceret computermodellering til at spore forurenere over hele verden i realtid. "Climate TRACE" er støttet af en international koalition af syv nonprofitorganisationer som beskæftiger sig med miljøvenlighed og tidligere vicepræsident Al Gore. Den information, analyseværktøjet indsamler er tilgængelig via en online dataportal, der skal hjælpe miljøorganisationer med at verificere, at regeringer over hele kloden overholder løfter om at reducere drivhusgasser. Climatetrace.org fortæller at de "udnytter satellitbilleder og andre former for fjernmåling ("remote sensing"), kunstig intelligens og kollektiv datavidenskabsekspertise ("collective data science expertise") til at spore menneskeskabte drivhusgasemissioner med hidtil uset detaljeringsgrad og hastighed."
Google.org står i øvrigt listet nederst på denne side som en af stifterne af organisationen.

Som nævnt er Al Gore en af personerne bag "Climate TRACE", ja han er faktisk en af stifterne.
I sin dokumentarfillm fra 2006 "En ubekvem sandhed" påstod Gore at medmindre "drastiske foranstaltninger" blev truffet for at reducere CO2-udledning ville verden nå et 'point of no return' "inden for 10 år". Han kaldte det en "ægte planetarisk nødsituation".
Det er nu 2023, så "point of no return" skulle altså, ifølge Gore, være nået for 7 år siden.
Hvorfor mon Gore og folkene bag Climate TRACE så ikke opgiver deres forehavende...?
Hvorfor igangsætte en overvågning efter at "point of no return" er passeret?
Er det mon fordi denne "forudsigelse" siden er blevet skrinlagt, og nye "forudsigelser" har overtaget i stedet? Mon formålet med disse forudsigelser kunne være at skabe mere overvågning?
Al Gore er i øvrigt i god overensstemmelse med hvad paven sagde i 2015:
Verdensledere, der mødtes i Vatikanet dengang, udsendte en erklæring, der sagde, at 2015 måske var den "sidste effektive mulighed for at forhandle ordninger, der holder menneskeskabt opvarmning under 2 grader [celsius]."
"FN skal tage et meget stærkt standpunkt på dette område," sagde paven.
Det har vi nu set rigtig mange gange: Denne side kortlægger flere af de mange fejlagtige "forudsigelser". Utroligt at se gentagelserne af den samme principielle "forudsigelse" om en "deadline for klimahandling", og når "forudsigelsens" deadline passeres, fortsætter man til næste principielt samme "forudsigelse" - selvfølgelig med nye CO2-stramninger og overvågningstiltag som konkret udkomme.
Uanset hvad der er op og ned på det faktiske omkring klimaet (hvilket jo virkeligheden er yderst svært at vurdere), så skulle man i al fald tro, at dette mønster af ukorrekte klimakatastrofeforudsigelser belyste skævvridningen mellem de forkerte forudsigelser, og hvad der konket opnås med disse: Mere overvågning og kontrol.
Men åbenbart nej.

Udbredes ESG til den private sektor?
ESG-investeringer står for "Environmental, Social & Governance" og betyder på dansk at foretage investeringer som siges at være mere miljømæssigt, socialt- og ledelses-/styringsmæssigt forsvarlige. Denne forkortelse blev første gang brugt i en FN-rapport fra 2005 kaldet "Who Cares Wins" ("Den der tager sig af - vinder"), som blev skabt på baggrund af et fælles initiativ fra de største finansielle institutioner i verden på initiativ fra FN. Princippet om ESG-investeringer kan da også oplagt ses i forlængelse af FNs Sustainable Development Goals (SDG - "Bæredygtige udviklingsmål"). Miljømæssigt, socialt- og ledelsesmæssigt forsvarlige investeringer (ESG) har nu i en årrække været udbredt i den finansielle sektor - med voksende betydning for de investeringer som placeres i private virksomheder.
Det er som udgangspunkt frivilligt for virksomheder om de vil tage miljømæssige, sociale- og ledelsesmæssige forsvarlige hensyn (ESG), men mange store investeringsfirmaer har igennem en årrække øvet indflydelse på virksomhedslederes beslutninger i den retning. Fx to af de største investeringsselskaber i verden - Blackrock og State Street.
Hvert år skriver Blackrocks CEO, Larry Fink, et brev til alle direktører for de firmaer Blackrock har investeret i, hvor han fortæller dem om, hvordan han og Blackrock gerne ser de aggerer. I sit 2017-brev understregede han Blackrocks fokus på ESG-investeringer, og lagde på den måde pres på de virksomhedsledere Blackrock investerer i. I januar 2020 annoncerede State Street, at det ville stemme imod direktører for virksomheder i store aktieindekser, der ikke opfylder ESG-målene for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige hensyn. De to investeringsselskaber administrerer hhv. 9 og 3,9 billioner USD.

Princippet om klimamæssigt hensyn i økonomiske beslutninger er nu i USA tilsyneladende i gang med at blive bredt ud til også de private forbrugere.
En af USA's største leverandører af netbank-løsninger hedder Yodlee, og de leverer allerede løsninger til mange amerikanske banker som kategoriserer almindelige amerikaneres indkøb.
Her er det firmaet selv der udlægger det som reklame med fokus på brugernes egne muligheder i systemet:
"Forbrugerne kan også få mulighed for at benchmarke deres økonomiske vaner med AI-drevet personaliserede anbefalinger baseret på scoringsmodeller, der sammenligner økonomisk adfærd med relevante peer-grupper."
Som man kan se bruger de selv terminologien "scoringsmodeller" ("scoring models"), og de skriver at det skal bruges til at "sammenligne økonomisk adfærd". Her er det udlagt som en service til bankkunden, men hvis systemet tilbyder dette, kan banken også vurdere den enkelte kundes adfærd ud fra disse "scoringsmodeller". Derfra er det blot et spørgsmål om vilje og vurdering af værdipotentialet i den evt. moralske betoning fra bankens side.
I denne artikel kan man læse mere om emnet med et kritisk blik på den mulige udvikling i bankvæsenet.

CO2-ækvivalenter - en gammel idé: Technocracy Inc.
I 1930'ernes USA og Canada var der en politisk organisation som kaldte sig "Technocracy Inc.". Denne organisation havde en vision om at energi-rationer skulle afløse penge i samfundet, og at hver enkelt borger skulle betale med sin energi-ration i stedet for med dollars. Dette var en idé som blev udbredt og faktisk havde stor succes under depressionen, hvor mange mennesker oplevede et økonomisk system der var brudt sammen. Technocracy Inc. havde omkring 500.000 medlemmer i USA alene, da den politiske bevægelses succes toppede. Bogen "Technocracy Rising", handler om hvordan den idé, Technocracy inc. fostrede, er blevet indarbejdet i vore dages teknokratiske realpolitik.
I dag er terminologien "CO2-ækvivalenter", der bl.a. måles via Internet of Things for at undgå klimaforandringer. Og i dag er det som i 1930'erne var utopisk tågesnak, blevet yderst realistisk.

Åbenlyst hykleri
Interessant er det i øvrigt også at "den globale elite fløj til Davos i private jetfly for at bekæmpe klimaforandringer". Artiklen fra januar 2023 fortæller at erhvervsledere, berømtheder, milliardærer og embedsmænd rejste til World Economic Forum-topmøde hovedsageligt i private jetfly. Det drejede sig angiveligt om mindst 150 private jetfly som transporterede de idealistiske deltagere til topmøde om klimaforandringer. Som der står i artiklen: "Disse data tyder på, at konferencedeltagere spyede hundredtusindvis af pund og tusindvis af tons CO2 ud som følge af deres brug af private jetfly". Men der er tilyneladende ok for disse mennesker hæmningsløst at udlede CO2 i private jetfly, mens andre mennesker helst skal have deres udledninger overvåget og kontrolleret. Overvåget og kontrolleret ud fra overvejelser og beslutninger som udveksles og træffes af deltagerne i klimatopmødet i Davos? Svært at svare på da mødet foregik bag lukkede døre.

Greenpeace udskammede World Economic Forum-deltagerne for at rejse via 'ultraforurenende, socialt ulige private jetfly':
"Europa oplever de varmeste januardage, der nogensinde er registreret, og samfund rundt om i verden kæmper med ekstreme vejrbegivenheder, der er skabt af klimakrisen," sagde en forkæmper for miljøgruppen Greenpeace International, i en erklæring forud for konferencen.
"Imens flokkes de rige og magtfulde til Davos i ultra-forurenende, socialt ulige privatfly for at diskutere klima og ulighed bag lukkede døre," sagde Greenpeace-repræsentanten.

Mange flere trusler som argumenter for mere kontrol med mennesker
Den truende klimakatastrofe er kun én af mange trusler, som i praksis bliver brugt som argument for mere kontrol og overvågning.
Andre eksempler er terrortrussel, cybersikkerhedstrussel, trussel om vold og kriminalitet, covidtrussel og senest krigstruslen fra Rusland.
Terrortrussel har igennem flere årtier været et af de mest anvendte argumenter for mere overvågning af den brede befolkning verden over. Successen med dette argument fik for alvor medvind fra den 11. september 2001 og fik i de følgende år støtte af flere andre medietransmiterede voldsomme begivenheder af samme karakter. Fokus på denne trussel synes i de seneste år at være ebbet noget ud til fordel for nye aktuelle trusler.
Cybersikkerhedstrussel i kombination med trussel om online kriminalitet er i Danmark fx blevet brugt som argument for at indføre tvungen brug af MitID for at kunne handle online og bruge netbank. Når så alle danskere er tvungent til at bruge dette login af sikkerhedsgrunde, er det betegnende at det derefter viser sig at man med "simpelt hack kan få adgang til titusinder af danskeres MitID":
"Ifølge Ingeniørens undersøgelse indeholder MitID flere alvorlige designfejl, der gør det muligt både at gætte titusindvis af danskeres brugernavne og at lukke de mange brugere ude fra systemet i dagevis".
Så er det en fin fordel for hackere at alle danskere er tvunget til at bruge denne usikre login-metode. Og det forekommer måske ikke særligt betryggende, at offentligheden ikke må vide, hvad der er sket når "Borgere uvidende loggede ind i andres MitID".
Covidtruslen er også blevet brugt massivt til mere overvågning og kontrol. At sygdommen så var sammenlignelig med influenza, og kun var virkelig farlig for en mindre sårbar del af befolkningen, betød intet i forhold til at implementere den massive kontrol med hele befolkningen.
USAs, NATOs og de vestlige landes konflikt med Rusland i forbindelse med krigen i Ukraine har ført til blokering af adgangen til russiske medier. Men ikke kun det: EU beordrede også fjernelse af russiske statsejede medier fra søgeresultater og videredeling af disse på sociale medier. "Vi går alle ind for ytringsfrihed, men den må ikke misbruges til at sprede krigspropaganda,” sagde vicepræsidenten for Europa-Kommissionen. Måske skulle hun have sagt "men den må ikke misbruges til at sprede russisk krigspropaganda"?
Hvorom alting er, så betyder det i praksis ikke bare, at russiske propaganda-medier får sværere ved at få deres propaganda ud til andre end den russiske befolkning, det er også blevet sværere for mennesker i den vestlige verden at få adgang til den russiske (stats) vinkel på konflikten og på den propaganda som kommer fra vestlige efterretningstjenester og medier. Det gør det alt andet lige nemmere for de vestlige magter at sikre at konfliktniveauet kan holdes højt i de vestlige befolkninger. Installation af VPN giver mulighed for at omgå blokeringerne og opsøge de censurerede medier, men det er et lille mindretal der gør dette.

Et mønster?
Det er altså et temmeligt tydeligt mønster der tegner sig:
Forskellige typer trusler bruges som argumenter for mere overvågning og kontrol med befolkningerne. Vi er nu i en situation, hvor alle truslerne gør sig gældende på samme tid, og hvor kontrollen og overvågningen er blevet biometrisk og automatiseret. Dvs. baseret på måling af borgernes kropslige data og på såkaldt "kunstig intelligens".
Vores "redning" fra de meget forskellige trusler, som dagligt fremlægges for os i mediebilledet, synes entydigt at være mere statslig og overstatslig kontrol. Mere kontrol med truslerne - som i praksis altid betyder mere kontrol med os.
Så er formålet at undgå truslerne, eller er det etablering af mere kontrol med os?
Et spørgsmål man med fordel kan overveje i den forbindelse, er dette: Har en stat en interesse i overvågning og kontrol med sine borgere?
Svaret på dette spørgsmål er så vidt jeg kan se, ja. Af den simple årsag at kontrol med borgerne kan sikre statens eksistens. Enhver stat har nemlig det udgangspunkt, at den har både ydre og indre fjender. De indre fjender er borgere som ikke ønsker statens eksistens - og staten ved som udgangspunkt ikke hvem disse borgere er. Med mindre altså at den overvåger og har kontrol med sine borgere.
Og det er værd at notere sig, at det er enhver stat og overstatslig organisation som har denne interesse. Uanset om det er åbenlyse diktaturer, ubehagelige autokratier styret af oligarker og tyraner, den overstatslige organisation EU, andre vestlige stater eller "lille demokratiske Danmark".
Ja, man kan måske sige, at lige netop dette er en af de ting, alle disse stater og overstatslige organisationer har tilfælles. Mon det kunne være noget af forklaringen på, hvorfor vi ser så meget overvågning og kontrol med mennesker overalt på jorden?


Originale engelske tekster:

Phylagen Secures $14M to Bring Transparency to Global Supply Chains through Microbiome Analytics:
"Phylagen has developed a microbiome analytics platform to provide unparalleled insights about global supply chains, empowering stakeholders to trace goods and materials to locations of origin such as exact factories, farms or warehouses. Each place and object on Earth has thousands of naturally-occurring invisible microbes, and the genetic information encoded in these microbes creates unique fingerprints for everything in the world, from food to textiles to counterfeit goods. Recent advances in bioinformatics and machine learning, combined with rapidly declining costs for DNA sequencing, have enabled Phylagen to digitize these microbial fingerprints and create a microbiome database that can be queried and probed for actionable insights for a wide variety of customers across numerous industries."

How IoT, AI And Blockchain Can Trasform Supply Chains In 3 Steps:
"We need to provide every asset in the supply chain with an identity.
We need to enable connectivity and data transfer between the assets across the supply chain.
Manage all of these assets automatically."
...
"1. Identity: First off, we need to be able to provide every part and asset across a supply chain with a digital identity. As soon as we manufacture a component or pick a coffee bean, we will tag it with its unique digital identity. This identity will enable us to attach information about the asset throughout its life. Providing a tangible asset with its unique identity may sound like a simple enough problem to solve, but even this first step is a tall hurdle to clear. Can't we attach to a tangible asset a QR code or an RFID tag? Not so simple. Let's consider, for example, a fish. You're about to buy a filleted fish at your local supermarket, but because you are an environmentally conscious person, you want to know the origin of the fish. Was it fished sustainably and responsibly? To provide you with such information, we need to give the fish and its parts as it changes shape across the supply chain with an identity. If you had bought a whole fish, the problem would have been more straightforward. But you opted for a fillet. We now need to provide each part of the fish with an identity as it changes its form. And the same analogy holds for medicine. For example, providing a box of pills with an identity (simple), vs. providing each capsule in the box with an identity. For cases of fraud, providing each capsule with an identity is useful but complicated. Or consider the complexity of providing a drum of oil with an identity. A tag on the drum is easy enough, but how would you tag the oil within it? For some tangible assets, it is easy to provide identity as their shape or form does not change; others change shape or form, while others like liquid or gas are challenging to tag. And without a tag of some form, be it a printed label, a sensor, or some chemical signature, we can't provide an asset with an identity."
...
"Connectivity: We've gotten used to seeing four full bars on our phone at all times and locations. But what works for your mobile phone may not work for the fish from our previous example. The identity tags of physical objects can be passive or active. A QR code carrying some information, or even simple RFID tags (like the one that buzzes the security gate at a shoe store when someone leaves without paying) are cheap and straightforward. But they are also passive, which means that someone has to do the heavy lifting of scanning these tags or installing readers across the supply chain. Once we’ve captured any relevant information, that good samaritan will also need to send the data to some location where we manage the identity of the asset. When you consider billions of items that are moving across the globe, it's easy to see where such a model will fail. The more sophisticated option is to attach active tags to assets. Imagine a sensor that can capture information about the fish, such as its location and the temperature of its environment, and also send it to a preferred cloud service. From a technology perspective, such tags are feasible, but cost, battery life, and size mean only assets of particular value justify such a solution. An asset that has an identity but does not have connectivity can answer for some business use cases, but this is not the silver bullet solution that cuts across all assets and entire supply chains."
...
3. Automation: due to the scale of supply chains worldwide and the quantity of moving parts in them, automation is a must. Providing identities, managing the data each asset captures, giving different users access to this data, and making sure nobody makes faulty changes to the information are all factors that need thinking about. Across this entire solution, automation is a must, or we will end up solving small parts of the supply chain for specific use cases. 

World Economic Forum: This start-up is making digital passports... for clothes. Here's what that means for the fashion industry:
"For example, a fashion item might be worn at an event by a celebrity, then resold or rented out by a designer clothing hire company, before being sold on again. All this data will appear in its digital passport."

Time magazine: The Climate Cop:
"Climate TRACE. The first-of-its-kind environmental analytics tool—backed by an international coalition that includes seven environmental nonprofits and former Vice President Al Gore—uses a combination of machine learning, infrared satellite imagery and advanced computer modeling to track polluters worldwide in real time. The information it collects, accessible through a data-rich online portal that is set for release in 2021, will help environmental organizations verify that governments around the globe are honoring pledges to cut greenhouse gases."

Climatetrace.org: Om os:
"We harness satellite imagery and other forms of remote sensing, artificial intelligence, and collective data science expertise to track human-caused GHG emissions with unprecedented detail and speed."

2006: Al Gore Does Sundance:
"And politicians and corporations have been ignoring the issue for decades, to the point that unless drastic measures to reduce greenhouse gases are taken within the next 10 years, the world will reach a point of no return, Gore said."

Apocalypse Delayed:
"Gore declared that unless we took “drastic measures” to reduce greenhouse gasses, the world would reach a “point of no return” in a mere ten years. He called it a “true planetary emergency.” Well, the ten years passed today, we’re still here, and the climate activists have postponed the apocalypse. Again.".

Pope urges U.N. to take strong action on climate change:
"The pope spoke at a Vatican-hosted conference of mayors and governors from major world cities who signed a declaration urging global leaders to take bold action at the U.N. summit, saying it may be the last chance to tackle human-induced global warming."
“I have a great hopes in the Paris summit,” he said. “I have great hopes that a fundamental agreement is reached. The United Nations needs to take a very strong stand on this.”"

Vatican warns of human-induced climate change:
"Human-induced climate change is a scientific reality, a group of religious, scientific, political and business leaders have said following their meeting at the Vatican for a conference on climate change. The conference, entitled ‘Protect the Earth, Dignify Humanity: The Moral Dimensions of Climate Change and Sustainable Humanity’ was organised by the Pontifical Academy of Sciences, the Pontifical Academy of Social Sciences, SDSN and Religions for Peace. The leaders warned that mitigation “is a moral and religious imperative for humanity” and that humans have the technological and financial means, and the know-how, to combat human-induced climate change, while at the same time eliminating global poverty."
...
“The world should take note that the climate summit in Paris later this year (COP21) may be the last effective opportunity to negotiate arrangements that keep human-induced warming below 2 degrees Celsius, and aim to stay well below 2 degree C for safety, yet the current trajectory may well reach a devastating 4 degrees C or higher.”

Envestnet | Yodlee Unveils New Vision for Creating Hyper-Personalized Consumer Experiences at FinovateFall, Powering Next Generation of Financial Wellness Tools:
"Consumers can also be given the opportunity to benchmark their financial habits with AI-driven personalized recommendations based on scoring models that compare financial behavior to relevant peer groups."

Global elites took 150+ private jets to fight climate change in Davos:
"A large eco group blasted World Economic Forum attendees for traveling via 'ultra-polluting, socially inequitable private jets'"
...
"Europe is experiencing the warmest January days ever recorded and communities around the world are grappling with extreme weather events supercharged by the climate crisis," Klara Maria Schenk, a campaigner for environmental group Greenpeace International, said in a statement ahead of the conference."
"Meanwhile, the rich and powerful flock to Davos in ultra-polluting, socially inequitable private jets to discuss climate and inequality behind closed doors," she continued.