Behandlede skærmklip af video med interview med dronning Margrethe

Mon Majestæten er tilfreds med politikken...?

Skrevet i august 2023 af Søren Kristensen

Officielt er dronningen en kransekagefigur uden reel indflydelse eller magt. Men ifølge grundloven har dronningen formel magt til at udnævne og afskedige statsministeren og de øvrige ministre, og bestemme hvor mange ministre der skal være, og hvad de skal lave. Statsministeren skal - hver uge - aflægge referat til dronningen om aktuelle politiske emner, blandt andet lovgivning. Dén statsminister, som har gjort dette oftest - Poul Schlüter - fortæller, at dronningen siger sin mening om stort set alt i denne tomands-samtale uden vidner. Hvordan hænger alt det egentlig sammen?

Jeg blev yderst overrasket, da jeg læste artikler om de fortrolige møder, som statsministeren holder med dronningen. Det var blandt andet DR-artiklen "Kedelige statsråd og fortrolige samtaler" fra 2012, hvor den tidligere statsminister Poul Schlüter fortæller om sine møde-oplevelser med dronningen. Her står der:

"Statsministeren møder også regelmæssigt til såkaldt referat hos dronningen i hendes arbejdsværelse for at orientere regenten om den seneste politiske udvikling. Møderne foregår på tomandshånd.
- Samtalerne var meget åbne og fortrolige. Der var ingen vidner, så vi kunne tale helt åbent, fortæller Poul Schlüter.
Poul Schlüter var Danmarks statsminister fra 10. september 1982 til 25. januar 1993, og han nåede at diskutere mange politiske emner med dronningen på nær eet.
- Vi taler om al lovgivning - dog ikke særlig meget om skattelovgivning, og det har måske sin begrundelse i, at dronningen ikke betaler skat, siger Poul Schlüter."

Og, fortæller DR-journalisten videre:

"Dronningen er hævet over partipolitik, og offentligt giver hun ikke udtryk for politiske holdninger. Men under de fortrolige samtaler med statsministre kunne det ske, at dronningen luftede sin egen holdning."

Det efterfølges at dette citat fra Poul Schlüter:

"Dronningen har en mening om næsten al ting, og den lægger hun ikke skjul på i en tomands-samtale. Det kunne være, hvad hun mente om den økonomiske udvikling. Det kunne være, hvordan vores forhold var til et fremmed land, hvor dronning eller jeg havde været. Men hun må ikke have en partipolitisk indstilling til noget som helst, så de spørgsmål hun stiller, har bred almen karakter."

Statsministeren skal altså regelmæssigt aflægge referat til dronningen om den seneste politiske udvikling, og dette foregår på personlige møder i dronningens arbejdsværelse. Det var nyt for mig.
En anden ny ting, jeg derefter lærte, var, at "regelmæssigt" i praksis betyder hver uge. Det finder man ud af, hvis man læser, hvad to andre tidligere statsministre Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt fortæller i denne DR-artikel fra 2015.
Artiklen beskriver denne del af statsministerens job således:

"En gang om ugen stiger statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ind i sin ministerbil for at køre de omkring halvanden kilometer fra Statsministeriet til dronningen på Amalienborg.
Her har skiftende statsministre gennem tiden aflagt det, der officielt kaldes for referat, der er den ugentlige orientering til dronningen om aktuelle politiske emner.

Samtalen er formel - men samtidig også så fortrolig, at indholdet af den kun kendes af statsministeren og majestæten. Men dronning Margrethe er ikke bange for at give sin holdning til kende i de politiske sager, fortæller to af dem, der har prøvet det: Statsminister Lars Løkke Rasmussen og forhenværende statsminister Helle Thorning-Schmidt".

Fra interviewet med Poul Schlüter forstår vi desuden, at det er møder uden vidner så de kan "tale helt åbent" - samt at de "taler de om al lovgivning".
Bemærk at det her er journalisten, der skriver den milde formulering, at "det kunne ske at dronningen luftede sin egen holdning", mens Poul Schlüter siger det meget direkte:
"Dronningen har en mening om næsten al ting, og den lægger hun ikke skjul på i en tomands-samtale".

Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt møder dronning Margrethe.

Hvad taler de "helt åbent" om, når der ikke er vidner?
Dronningen er en kransekagefigur uden nogen magt i virkeligheden og hun giver derfor offentligt ikke udtryk for politiske holdninger, for hun "må ikke have en partipolitisk indstilling til noget som helst". Men hun holder fortrolige møder med statsministeren uden vidner, hvor de taler om al lovgivning, og hvor dronningen siger sin mening om stort set det hele.
Så hvis regeringen er på vej med en lov, der har indflydelse på den økonomiske udvikling, siger dronningen så sin mening om den?
Eller føler hun mon, at det er vigtigt at fortælle hvordan regeringens udfordringer i forholdet til et fremmed land bør løses? Dronningen siger jo ifølge Poul Schlüter fx sin mening om alt fra den økonomiske udvikling til Danmarks forhold til fremmede lande. Dvs. dronningen deltager aktivt med sine holdninger til indenrigs- såvel som udenrigspolitiske beslutninger.
Dronning Margrethe får ganske ofte at vide, at hun er intelligent og talentfuld og politisk vidende. Også på den baggrund er det måske svært at lægge skjul på sine meninger i en fortrolig tomands-samtale uden vidner? Det ved vi da også, at hun ikke gør. Fra dén af alle statsministre der har holdt flest personlige møder med dronningen i hendes private arbejdsværelse.

Desuden kan vi konkludere, at den eneste lovgivning dronningen og statsministeren ikke taler særlig meget om, er skattelovgivning, simpelthen fordi "dronningen ikke betaler skat".
Danmark har altså en en dronning som, i sine ugentlige fortrolige samtaler med statsministeren, foretrækker at bruge tiden på love, hun selv har personlig interesse i. Kan man simpelthen tale om, at dronningen primært er interesseret i at tale om de love, hvor der konkret er noget personligt på spil for dronningen - fx penge eller indflydelse...?

Monarken er ekstremt magtfuld ifølge grundloven
Jeg blev også rigtig overrasket, da jeg første gang læste den danske grundlov. Jeg troede, jeg skulle læse en grundlov, som handlede om demokrati og folkestyre, for det er jo det, der hele tiden tales om af politikere og i de danske nyhedsmedier.

Dronning Margrethe ankommer til nytårskur og -taffel 2023.

Men den danske grundlov er alt andet end demokratisk. Faktisk er dronningen - ifølge grundloven - den absolut mest magtfulde person i Danmark. Det er hende som fuldstændigt bestemmer over regeringen - ikke omvendt.

For ifølge Danmarks Riges Grundlov har statsrådet den afgørende magt i Danmark, og for bordenden i statsrådet sidder monarken hvilket i øjeblikket vil sige dronningen.
Dette afgøres af paragraf 17, som fortæller at det er i statsrådet "at alle love og vigtige regeringsforanstaltninger forhandles" (paragraf 17 stk. 2).
Stk. 1 siger at det er kongen (dvs. dronningen i øjeblikket) som "fører forsædet" i statsrådet, som udgøres af "ministrene i forening".
Men det er den helt vilde paragraf 14, som endegyldigt fastslår, at det er monarken der har magten i Danmark: "Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem. Kongens underskrift under de lovgivningen og regeringen vedkommende beslutninger giver disse gyldighed, når den er ledsaget af en eller flere ministres underskrift. Enhver minister, som har underskrevet, er ansvarlig for beslutningen."
Nogle vil måske til reglerne sige: "Jamen, ministrene kan jo lade være med at underskrive, så har monarken ikke magten". Men nej, for ifølge grundloven kan monarken afskedige den eller de ministre som går imod monarken.
Så ifølge grundloven er monarken ekstremt magtfuld.
Bemærk i den sammenhæng grundlovens paragraf 13: "Kongen er ansvarsfri; hans person er fredhellig. Ministrene er ansvarlige for regeringens førelse; deres ansvarlighed bestemmes nærmere ved lov."
Denne paragraf forklares af Folketinget:

"Regenten har en ganske særlig retsstilling; kan ikke drages til ansvar. Hun eller han skal godt nok overholde landets love, men kan ikke anklages og dømmes af domstolene."

Jeg tænkte umiddelbart, at hvis monarken (her kaldet regenten) ikke kan anklages eller dømmes af domstolene, formindskes incitamentet så ikke en smule til at følge lovgivningen...? Men det er nok helt irrelevant...
Uanset hvad er monarken fredet og ansvarsfri, ifølge grundloven, og kan i øvrigt fyre ministrene og statsministeren, når det passer monarken. Ministrene har al ansvaret for regeringens førelse og kan dømmes ud fra dette ansvar ved domstolene med baggrund i ministeransvarlighedsloven.
Monarken derimod bestemmer - ifølge grundloven - regeringspolitikernes antal og forretningernes fordeling imellem dem - altså uden noget som helst ansvar for noget hun/han gør i den forbindelse.

Dronningens statsråd
Så hvad er det der statsråd, som man næsten aldrig hører om, men som ifølge grundloven føres af Danmarks ekstremt magtfulde monark? Poul Schlüter siger i den før nævnte artikel om statsråd:

"Det er drønkedeligt, fordi der ikke bliver snakket. Vi taler ikke med hinanden. Det foregår på den måde, at dronningen læser lovforslagets titel, og så tager den pågældende minister ordet. Derefter skriver dronningen under."

På Statsministeriets hjemmeside står der om statsråd:

"Ministrene samles også i Statsrådet under dronningens forsæde. Ifølge grundloven skal alle love og vigtige regeringsforanstaltninger forhandles i statsrådet. Det betyder i praksis, at alle regeringens lovforslag og beslutningsforslag, forelægges i statsrådet, før de fremsættes i Folketinget. Og at alle lovforslag, der er vedtaget af Folketinget, forelægges i statsrådet, hvor de underskrives af dronningen og af den ansvarlige minister. Der er Statsråd ca. otte gange om året."

Bemærk at statsministeriet starter med at gentage grundlovens ord om "at alle love og vigtige regeringsforanstaltninger skal forhandles i statsrådet".
Først bekræfter statsministeriet altså hvad grundloven siger i paragraf 17 stk. 2, og derefter skriver de, at det i praksis betyder, at alle lovforslag, der er vedtaget af Folketinget forelægges og underskrives i statsrådet. Dette indikerer tilsyneladende at lovforslagene ikke forhandles, selvom det ikke står direkte. Men de fortæller desuden, at regeringens lovforslag forelægges i statsrådet, før de fremsættes i Folketinget. Hvorfor forelægges regeringens lovforslag i statsrådet før de fremsættes i Folketinget, når nu lovene ikke skal forhandles i statsrådet? Hvorfor ikke bare forelægge lovene for monarken, når de skal underskrives?

Hvad gør dronningen ved "sagerne"...?
Statsministeriet fortæller at der er statsråd ca. otte gange om året - altså rimeligt jævnligt i løbet af et år. Ifølge kongehusets egen udlægning af statsråd holdes statsrådsmøder dog "efter behov og for tiden cirka seks gange årligt". Desuden står der:
"I praksis er der ofte behov for at forelægge sager for Dronningen uden for statsrådet, fordi sagen ikke kan afvente næste statsrådsmøde. I disse tilfælde sker forelæggelse for Dronningen med forbehold for efterfølgende bekræftelse (corroboration) på førstkommende møde i statsrådet, hvor sagen forelægges på ny."

Jeg synes der rejser sig en mængde spørgsmål alene ud fra disse informationer:
Hvorfor fremlægger de øvrige medlemmer af statsrådet - statsministeren og ministrene - "sager" for dronningen? De skulle jo bare fremlægge love, som dronningen så bare skulle underskrive. Var det ikke sådan dronningens funktion i denne sammenhæng, skulle forstås? Og hvorfor er der sager, som ikke kan afvente næste statsrådsmøde? Disse møder foregår jo uden for statsrådet, og er derfor ikke en del af det, der er vedtaget i grundloven. Dvs. her skriver dronningen ikke under på love - så det må være noget andet end underskrift dronningen skal bidrage med, eller hvad...?
Hvad er det for "sager" som statsministeren og ministrene forelægger dronningen? Og hvorfor forelægges samme sag flere gange for dronningen? Hvad er det for "forbehold for efterfølgende bekræftelse" som tages? Er det dronningen som tager dette forbehold?
Hvem har behovet for, at sagerne bliver forelagt? Hvad er det dronningen gør ved sagerne, siden der er det "behov"? Er det statsministeren, som ser et behov for yderligere rådgivning af dronningen? Eller er det dronningen, der ser et behov?
Disse oplysninger harmonerer ikke med, at dronningen ifølge den officielle udlægning kun skal underskrive love, og ikke tage stilling til dem - og heller ikke rådgiver om noget i den forbindelse.
Statsministeriet fortæller, at regeringens lovforslag forelægges i statsrådet før de fremsættes i Folketinget, men de skriver ikke, hvor ofte et lovforslag fremlægges for monarken. Er det mon én eller flere gange dette gør sig gældende? "Sager" fremlægges åbenbart flere gange for dronningen, og regeringens lovforslag fremlægges mindst én gang og derefter også til underskrivelse, når det er blevet vedtaget i Folketinget. Hvis en "sag" også kan være et lovforslag, betyder det at dronningen i nogle tilfælde kan se på lovforslag mange gange.
Parterne - ministrene, statsministeren, dronningen og kronprinsen - mødes i øvrigt åbenbart 6-8 gange årligt i statsrådet og derudover "ofte", fordi nogen mener, der er behov for det.
Så hvor ofte mødes statsministeren og ministrene mon med dronningen? Hvad vil "ofte" egentlig sige...?
Statsministeren og dronningen mødes jo desuden i fortrolighed hver uge. Så hvilket forhold har statsminister Mette Frederiksen fx til dronning Margrethe?
Og når møderne foregår "uden for statsrådet", hvem er så egentlig med? Alle ministrene eller kun nogle udvalgte?

Apropos dronningens og statsministerens forhold: Mette Frederiksen og dronning Margrethe er i øvrigt også "søstre" i noget som hedder "Christian Den Fjerdes Laug", som er en logelignende forening, med en medlemsliste der tæller bl.a. en række præsidenter, ministre, ambassadører, politikere, skuespillere og andre kulturpersonligheder. Dette kan du læse mere om i denne artikel.

Grundloven skal slet ikke forstås, som den er skrevet
I Folketingets udlægning af grundloven vil man se, at paragrafferne der omhandler magtfordeling i Danmark, slet ikke skal forstås, som de er skrevet. Nej, de skal forstås diamentralt modsat ifølge Folketinget - såvel som i øvrigt ifølge den officielle royale mediefremstilling.
Fx forklarer Folketinget:

"Danmark regeres af en monark, dvs. en konge eller en dronning. Selv om monarken er regent, har vedkommende ikke nogen selvstændig magt."

Så selv om der i grundlovens paragraf 14 står:
"Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre. Han bestemmer deres antal og forretningernes fordeling imellem dem"
- så har monarken ikke nogen selvstændig magt, ifølge Folketinget.

Folketinget kalder sin udlægning af grundloven for 'Min grundlov'

Folketinget fremfører også den forklaring, som nyhedsmedier fortæller danskerne hver gang, man ser statsministeren gå til dronningen for at få godkendt sin regering:

"Ifølge grundloven har regenten og Folketinget i fællesskab magten til at lovgive. Men helt sådan er det ikke i virkeligheden. I praksis er det nemlig regeringen og Folketinget, som bestemmer, hvordan lovene skal se ud. Regenten skriver dem bare under. Regenten skal føre lovene ud i livet – har den udøvende magt. I dag betyder det blot, at regenten rent formelt udnævner ministrene i en regering. Derefter er det i praksis ministrene og deres ministerier, der sørger for, at lovene bliver overholdt."

Nej, ifølge grundloven bestemmer den royale regent, hvem der sidder i regeringen, hvor mange de skal være, og hvad de skal lave ("forretningernes fordeling imellem dem"). Derudover "forhandler" monarken desuden lovene i statsråedet, ifølge grundloven. Men når man kan fyre dem, man "forhandler" med, så betyder det i praksis, at man kan godkende eller afvise lovene ud fra forgodbefindende.
Dette udlægger Folketinget således:

"Grundloven giver regenten magt til at udnævne statsministeren og de øvrige ministre. Regenten kan også bestemme, hvor mange ministre der skal være, og hvad de skal lave. Desuden kan regenten afskedige dem igen.
Sådan fungerer det ikke i dag."

Hvorfor er det så skrevet på den måde i grundloven?

Unik juridisk situation
Det er egentlig mærkeligt at lave en grundlov med flere paragraffer, som slet ikke skal følges, er det ikke? For vi har altså en grundlov der - som den eneste lov i Danmark, så vidt jeg ved - med hensyn til flere centrale magtfordelingsparagraffer, skal tolkes helt modsat af hvordan de er formuleret. Det er helt unikt. Love udformes normalt med meget præcis ordlyd, og skal helst være helt klare så dommere, advokater og andre folk i retssystemet kan forstå dem entydigt - og dømme ud fra dem. Det er derfor at når love udformes upræcist, så er jurister og dommere mv. straks ude at kritisere ordlyden af den pågældende lov.
Men altså ikke grundloven. Nogle bestemte paragraffer i grundloven mente man ikke, da man skrev dem. Nogle paragraffer gælder, andre gælder ikke. Og det skal man bare lige være klar over som dansker.
Det sørger bl.a. Statsministeriet, Folketinget og de danske statstøttede medier så også for.

Møder gennemføres i hemmelighed
Men hvordan kan den enkelte dansker egentlig vide, om det er sandt - som Folketinget påstår - at "Sådan fungerer det ikke i dag"...?
Det ville jo kræve, at statsrådsmøderne, regeringsgodkendelsesmødet hos dronningen, referatmøderne og andre møder mellem statsministeren, ministrene og monarken var offentligt tilgængelige. Og det er de ikke.
Det tætteste man som almindelig dansker kan komme på et statsråd, er mediers udlægning af møderne.
Fx denne udlægning i DR.dk fra marts 2021 hvor der rapporteres om det første "virtuelle statsråd", som fandt sted pga. corona-restriktioner. Her fortælles det, at der var "flere end 250 sager på dagsorden".
Dette bekræftes i denne artikel i JP.dk fra samme måned og år, hvor der desuden står, at på "et almindeligt statsråd behandles omkring 100 sager".
Dronningen bliver altså åbenbart indført i rigtig mange politiske "sager" af de siddende ministre.

Af kildeangivelserne i disse artikler ser man i øvrigt, at det er nyhedsbureauet Ritzau og Kongehuset som oplyser disse ting. I praksis er det nemlig Ritzau som udsender pressemeddelelser for Kongehuset. Der har altså ikke været adgang for medier til disse møder, de formidler bare hvad Kongehuset fortæller dem.

Som almindelig uindviet dansker er der yderligere et par spørgsmål, man nok heller ikke får besvaret: Siger dronningen - på de ugentlige referatmøder med statsministeren - sin mening om nogle af de hundredevis af politiske "sager" fra regeringen og Folketinget, som bliver fremlagt for hende på statsrådsmøderne? Siger hun mon dér sin mening om, hvordan de bør løses i hendes øjne?
Dronningen er jo inde i hundredevis af "sager", som hun følger løbende - ja hun kan faktisk udvælge sager, som hun vil følge på ugentlig basis.

'Monarken udøver den højeste myndighed gennem ministrene'
Tilbage til den meget uvirkelige grundlov. Paragraf 12 siger:
"Kongen har med de i denne grundlov fastsatte indskrænkninger den højeste myndighed over alle rigets anliggender og udøver denne gennem ministrene."

Allerede i paragraf 2 står der, at Danmark er et monarki, ikke et "demokrati":
"Regeringsformen er indskrænket-monarkisk. Kongemagten nedarves til mænd og kvinder efter de i tronfølgeloven af 27. marts 1953 fastsatte regler."

Mange lægger vægt på ordet "indskrænket" i disse paragraffer, men indskrænket betyder i praksis bare, at monarken kun kan regere, når vedkommende er myndig (over 18 år) og kun over det geografiske areal Danmark - ikke Færøerne og Grønland. Desuden skal monarken love at holde grundloven - men det er jo ikke ligefrem svært, når den er så fordelagtig for monarken. Disse ting kan læses i paragraf 1, 7, 8 og 9.
Ordet "demokrati" er ikke nævnt én eneste gang i grundloven.

Mange tror, at der er en lovfunderet tredeling af magten i Danmark. Men det er der ikke ifølge grundloven. Paragraf 3:
"Den lovgivende magt er hos kongen og Folketinget i forening. Den udøvende magt er hos kongen. Den dømmende magt er hos domstolene."
Hvis magten skulle være tredelt, skulle den første sætning ændres til "Den lovgivende magt er hos Folketinget." Og grundloven skulle desuden skrives om, på de punkter, vi tidligere har nævnt, om monarkens mulighed for at afskedige ministre, forhandlingen af love i statsrådet osv.

Monarken fik endnu mere magt med den nyeste grundlov
I tidligere grundlove havde kongen ikke magt til at afskedige statsministeren (som indtil ca. 1920 hed "Konseilpræsidenten"). Her ses grundloven anno 1915 (som var den seneste grundlov før den reviderede fra 1953). Bemærk at der i paragraf 13 kun står at "Kongen udnævner og afskediger sine Ministre." Her står ikke ordet statsminister eller konseilpræsident. Ordet statsminister er blevet tilføjet i 1953-versionen. Her står der nu i paragraf 14: "Kongen udnævner og afskediger statsministeren og de øvrige ministre." Med denne nye paragraf og navneændringen fik monarken således mulighed for også at fyre regeringslederen. Dvs. monarken fik mere magt og grundloven blev mindre "demokratisk" i den seneste revision fra 1953.

Hvorfor skrev man det modsatte, af hvad man mente...?
Man skrev altså det modsatte, af hvad man mente, da man ulejligede sig med at ændre grundloven.
Man gjorde formelt kongen mere magtfuld samtidig med, at man angiveligt havde en uformel aftale med kongen om, at han slet ikke skulle gøre brug af disse paragraffer.
Hvorfor gjorde man sig besværet med at tilføje, at kongen nu kunne afskedige statsministeren, når det "ikke fungerer sådan i dag", som de formulerer det i Folketingets udlægning af grundloven?
Så hvorfor fjernede man ikke simpelthen disse sætninger om, at monarken kan afskedige ministrene, så grundloven kunne komme i større overensstemmelse med virkeligheden?
Hvorfor gøre det modsatte og tilføje at monarken også kan afskedige statsministeren? På den måde tilføjede man mere formel magt til monarken i en lov, som i forvejen ikke var i overensstemmelse med virkeligheden, fordi den formelle magt monarken - ifølge grundloven - havde i forvejen, heller ikke var i overensstemmelse med virkeligheden.
Det forekommer ganske besynderligt. Nogle ville måske ligefrem sige at det forekommer utroværdigt.
Hvem tager man egentlig hensyn til, når man giver monarken formel magt til at afskedige statsministeren: Monarken eller statsministeren?
Folketinget skriver, at "I praksis er det nemlig regeringen og Folketinget, som bestemmer, hvordan lovene skal se ud." Så hvorfor tog de ikke bare hensyn til statsministeren og undlod at tilføje dette til grundloven? Og hvorfor tog de ikke hensyn til de øvrige ministre og fjernede de eksisterende formelle magtbeføjelser i grundloven?
Hvorfor tog de hensyn til monarken?
Man skulle næsten tro, at de havde holdt møder med monarken om denne grundlovsændring.
Og ja, de havde jo holdt minimum ét møde om denne nye lov i statsrådet.
Men om de holdt flere, kan man jo ikke vide, siden indholdet af disse møder ikke er offentligt tilgængeligt...

Apropos statsråd: Hvorfor skrev man ikke paragraf 17 stk. 2 om, så den blev formuleret "helt som det er i virkeligheden", som Folketinget kalder det? Hvorfor ændrede de ikke bare denne paragraf om til det enkle, som statsministeriet skriver i dag:
"Lovforslag, der er vedtaget af Folketinget, forelægges i statsrådet, hvor de underskrives af regenten og af den ansvarlige minister"?
Hvorfor fastholdt de den eksisterende passage om "at alle love og vigtige regeringsforanstaltninger forhandles" i statsrådet?
Hvorfor fastholdt man, at monarken skulle have denne formelle magt, når Folketinget nu påstår, at "det ikke helt er sådan i virkeligheden"?
Igen - hvad tager man egentlig hensyn til med denne paragraf: Monarken eller folkestyret?
Det er vist umuligt at svare andet end monarken på dette spørgsmål.

Hensyn og indflydelse
Så hvorfor tog lovgiverne alle disse hensyn til monarken i forbindelse med udarbejdelsen af den reviderede grundlov i 1953?
Vi ved at kongen blev forelagt denne grundlov i statsrådet, inden den blev fremsat i Folketinget, fordi sådan er det med alle love i Danmark.
Vi ved at det foregik for lukkede døre, ligesom alle andre statsråd.
Vi ved at grundloven tog hensyn til kongen på alle formelle magtfordelingsparagraffer, og desuden tilføjede ord og sætninger som gav ham mere formel magt.
Vi ved at disse hensyn til kongen blevet taget på bekostning af statsministeren, de øvrige ministre og folkestyret i det hele taget.
Derfor er man nødt til at spørge: Hvad var det egentlig for en indflydelse kongen havde på beslutningerne om grundloven?
Mon statsministrene dengang kom til tomands-samtaler hos kongen, ligesom dem dronning Margrethe serviceres med i dag?
Dronningen er kendt for at holde fast i traditioner og formelle former, så havde hun mon den "tradition" fra sin far?
Mon det kunne have haft nogen som helst indflydelse på grundlovens udformning?
Og har hans datter - den nuværende dronning Margrethe - mon stadig noget af denne indflydelse...?
Eller har hun mon den samme indflydelse... - eller måske endnu mere...?
Vi får at vide, at regeringen fortsætter med at forelægge sine lovforslag og beslutningsforslag i statsrådet, før de fremsættes i Folketinget? Hvorfor dog det, når nu monarken angiveligt ingen indflydelse har? Det giver ingen mening - medmindre det er for at leve op til grundlovens paragraf 17 stk. 2, som siger at lovene forhandles i statsrådet. I statsrådet sidder en monark for bordenden, som ifølge grundloven kan fyre de ministre, som kommer til møde med monarken.
Det kaldes normalt "meget ulige forhandlingspositioner" - men altså selvfølgelig ikke i denne sammenhæng.
For "sådan fungerer det ikke i dag".

"Fungerer det" mon sådan, at regeringens love forhandles i private møder mellem Majestæten og statsministeren i Majestætens private arbejdsværelse? På møder som foregår på tomandshånd, så der ingen vidner er.

Befriet for politisk kassetænkning
En anden ting: Er dronningen i virkeligheden ikke befriet for politisk kassetænkning fordi hun er hævet over partipolitik?
Den almindelige dansker skal tilpasse sine holdninger til et bestemt politisk parti, så vedkommende cirka hvert fjerde år med større eller mindre sindsro, at kunne sætte sit kryds på en stemmeseddel. I modsætning hertil kan dronningen frit ud fra sine helt personlige holdninger påvirke landet mest indflydelsesrige politiker - stort set hver eneste uge året rundt.
Er det egentlig ikke snarere en fordel for dronningen, at hun "ikke må have en partipolitisk indstilling til noget som helst"?
At hun dermed i stedet kan fokusere fuldstændigt på sine egne motiver fremfor - som den almindelige dansker - at skulle underordne sig de politiske partiers fortællinger om, hvad man med fordel bør mene? Hun kan fx tale om "økonomisk frihed" eller "centralisering af statsmagten" helt afhængigt af, hvad der passer dronningens agenda.
Og samtidig kan hun - eller hendes ministre og ansatte - forsvare dronningen med, at hun jo "ikke er partipolitisk". Og sålænge hun ikke er dét, kan ingen tilsyneladende få noget ud af at pege på problemerne i dronningens "personlige politiske engagement". Uanset om det så betyder, at dronningen hæmningsløst påvirker landets statsminister på fortrolige møder hver uge året rundt.

Afsløret: Englands dronning påvirkede lovgivningen
Den officielle udlægning af dronningens ikke-indflydelse i Danmark er ikke svær at finde. Den formidles fx altid af TV-medier, når dronningen skal godkende nye regeringer. Og her er det K-news.dk, et "nyhedsmedie om juraens verden", som i en artikel fra februar 2021 skriver:

"I England er de i løbet af den seneste uges tid blevet noget chokerede over at opdage, at dronningen ikke bare formelt underskriver de lovforslag, der lander på hendes bord. Hun har i flere tilfælde gennem sine advokater været med til direkte at påvirke lovgivningen for sine egne interessers skyld ved brug af en procedure kaldet ”Queen’s Consent”. Men hvordan ser monarkens indflydelse egentlig ud herhjemme?

Herhjemme er Dronning Margrethes eneste rolle, når det kommer til landets lovgivning, at underskrive de færdigt udformede lovforslag, der kommer fra politikerne. Hun er en ceremoniel figur uden nogen reel magt over udformningen af lovforslaget."

Så i England har befolkningen åbenbart opdaget, at dronningen har en del mere magt, end de gik og troede. "Dronningens samtykke er ikke letkøbt" hedder artiklen, fordi den engelske dronning ikke ville skrive under på love, før de passede hende.
Her refereres bl.a. til artiklen "Afsløret: Dronningen lobbyede for ændring i lov for at skjule hendes private formue" i den engelske avis The Guardian (oversat - se originale engelske tekster herunder eller via links).

Og i denne lederartikel i The Guardian står der:
"I Storbritannien formodes dronningen at handle efter råd fra sin regering. Monarken, siges det, underskriver blot de love, som ministrene bringer hende. Skuespillet afvikles som en tryllekunstner, med pomp og ceremoni, der beskytter offentligheden, så de ikke forstår, hvad der foregår. The Guardian trak i denne uge gardinet fra og lukkede dagslyset ind. Sandheden er, at regeringen ofte handler efter råd fra dronningen."

K-news.dk skriver:
"The Guardian har fundet mere end 1000 tilfælde, hvor dronningen og hendes rådgivere har været direkte inde og vurdere – og i flere tilfælde revurdere – lovgivningen, før den er blevet udformet".

Men sådan er det altså ikke i Danmark ifølge dette "nyhedsmedie om juraens verden" og i øvrigt alle officielle udmeldinger fra Statsministeriet, Folketinget, statsstøttede nyhedsmedier osv.
Dét oplyste medier og officielle kilder også englænderne om indtil altså februar 2021, hvor The Guardian så pludselig skrev noget andet.

Danskerne må, oven i alle de andre ting der er nævnt i denne artikel, også stole på, at den danske dronnings tidligere nævnte forbehold ikke ligner den engelske dronnings forbehold for samtykke.

En udfordring at få til at hænge sammen...
I forhold til den danske dronning Margrethe virker det som en udfordring at få informationerne til at hænge sammen. På den ene side har dronningen ingen indflydelse, og hun må ikke påvirke lovgivningsarbejdet i Danmark. Og på den anden side aflægger statsministeren hver uge referat om politiske sager og lovgivning til dronningen - og hun siger frit sin mening om stort set det hele.

Selv statens førstemedie - Danmarks Radio - knækker engang imellem tungen i forsøget på at formidle dronningens særlige position i det danske samfund. Artiklen "To kvinder med magten i Danmark", handler om forholdet mellem dronning Margrethe og den første danske kvindelige statsminister Helle Thorning-Schmidt. Der er ikke rigtig noget i artiklen, der særligt uddyber den magt, dronningen ifølge overskriften angiveligt siges at have. Så måske er det bare en fejl, der er opstået i begejstringen over to kvinder på disse front-placeringer i det danske samfund?
Men ligesom mange af de øvrige tidligere nævnte omstændigheder virker også dette en anelse skitzofrent.

Dronning Margrethe har en enorm statsleder-erfaring. Hun er en af verdens længst siddende monarker. Ja, efter at netop dronning Elisabeth døde i 2022, er dronning Margrethe helt præcist den næstlængst siddende royale regent i verden.
Den for tiden siddende regeringsleder mødes altså med en dansk dronning, som har siddet på sin post siden 14. januar 1972 - dvs. i øjeblikket i 51 år. Den succesfulde danske monark, som er hævet over loven, og som har siddet i landets formelt mest magtfulde råd, statsrådet, i 51 år, får besøg i sit private arbejdsværelse hver uge af landets for tiden fungerende statsminister, som skal aflægge referat af ugens politiske sager.
Her er det TV2 som kalder dronning Margrethe "Europas mest populære regent", og samme medie påstår at dronningen "står bag et af de mest populære kongehuse i Europa" - hvilket et andet statsstøttet medie - Berlingske - her bekræfter i en hyldestartikel. TV2 kalder simpelthen Majestæten for "Den 'folkevalgte' regent", hvilket de begrunder med, at der "lød der et jubelbrøl fra folkemængden", da daværende statsminister Jens Otto Krag udråbte dronning Margrethe den Anden af Danmark.
Jens Otto Krag skrev i sin dagbog om dronning Margrethe:
"En dronning kan blive vanskeligere i samarbejdet. Hun er desuden politisk vidende, hvilket ikke nødvendigvis er en fordel".

Denne dronning får danske statsministre lov til at møde hver uge for at give referat af ugens politiske begivenheder og den lovgivning, der er på vej - og selvfølgelig høre hendes meninger om det hele.
"Hun kender godt sine egne holdninger og værdier", siger Helle Thorning Schmidt.
Og her siger Helle Thorning-Schmidt, at det er en "ære at få lov til at være med" til at fejre dronningen i sit statsråd nummer 500.
Men både Løkke og Thorning "bedyrer", ifølge DR.dk, at ingen af dem "har været nervøse" i deres fortrolige referat-møder med dronningen.
Det har de vel heller ikke haft grund til? Da slet ikke hvis monarken var tilfreds med "sin statsminister".
"Dronningen får en form for venskab med alle, der har den oplevelse at være hendes statsminister", sagde Poul Schüter i et interview i 1997.

Uanset hvad skal det åbenbart forstås således, at danske statsministre overhovedet ikke påvirkes af hver uge at høre monarkens meninger om politiske sager og kommende lovgivning.

Virker det ikke betryggende for oplevelsen af Danmark som et ligestillet demokratisk samfund?

Originale engelske tekster:

Revealed: Queen lobbied for change in law to hide her private wealth

The Guardian view on Queen's consent: the crown does more than it seems:
In Britain the Queen is supposed to act on the advice of her government. The monarch, it is said, merely signs the laws that ministers bring her. The charade is conducted in the manner of a magician, with pomp and ceremony shielding the public so they fail to realise what is going on. The Guardian this week pulled back the curtain and let the daylight in. The truth is that the government often acts on the advice of the Queen.

Mon Majestæten er tilfreds med politikken...?

Er paven glad for droner og er Mark Zuckerberg mon en drone...?