Nationalbanken: 'Vil det være et problem for dig hvis samfundet en gang blev kontantfrit, fx om 10 år?'

Skrevet 9. maj 2023 af Søren Kristensen

Nationalbanken har udsendt spørgeskemaundersøgelse, hvor de spørger danskerne om deres holdning til, hvis det danske samfund bliver "kontantfrit". Spørgsmålene i undersøgelsen omkring kontanter er stærkt ledende og der mangler oplagte svarmuligheder fx omkring muligheden for overvågning. Nationalbankens Betalingsråd, som skal være "en ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger", er i massiv overvægt af rådsmedlemmer, der ønsker flere digitale betalinger til fordel for kontanter.

Min kone blev for et par uger siden inviteret til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse hvor Nationalbanken spørger danskerne om deres præferencer i forhold til forskellige betalingsformer, kontant-, dankort-, Visakort-, Mastercard-, MobilePay, Apple Pay-, crypto- m.fl. betalinger.
Du kan se skærmklip af hele spørgeskemaundersøgelsen her.

Et længere afsnit i spørgeskemaet handler om respondentens holdninger og forhold til kontanter. Hvor man evt. bruger kontanter, om man evt. har en opsparing i kontanter, om man evt. i de seneste år har ændret i denne opsparing m.m.
I dette afsnit kommer også spørgsmålet: "Vil det være et problem for dig hvis samfundet en gang blev kontantfrit, fx om 10 år?"
Ordene "for dig" er fremhævet i spørgeskemaspørgsmålet.

Skærmklip: Spørgsmål fra Nationalbankens undersøgelse

Grunde til at have problemer med "kontantfrit samfund"
Hvis man svarer "ja" til dette spørgsmål, kommer man til et nyt spørgsmål, hvor respondenten kan vælge de to vigtigste grunde til, at det er problematisk for vedkommende, hvis samfundet bliver "kontantfrit". Her er 10 valgmuligheder listet og desuden mulighed for at indtaste andet. Det er mulighederne; ønsker at betale anonymt, kontanter er håndgribelige, de er gode at have når andre betalingsformer ikke virker, bruger kontanter til at spare op, kan kun betale med kontanter, det er afgørende altid at kunne hæve kontanter, det er vigtigt at have adgang til penge udstedt af Nationalbanken, bekymret for ældre, hjemløse m.fl., bekymret for at fremtidige generationer får svært ved at forholde sig til penge og sidste valgmulighed er at børn under 7 år har begrænset adgang til digitale betalingsøsninger.
Et par meget oplagte valgmuligheder synes - for mig at se - at glimre ved deres fravær: At man bliver afhængig af den/de organisation/er som udsteder de digitale penge. At disse - fx staten og Nationalbanken, banker, private udbydere (evt. i samarbejde med hinanden) - potentielt vil kunne overvåge og kontrollere borgerens økonomi, handler og betalinger 24/7 365 dage om året i realtid. Disse helt centrale svar på spørgsmålet er altså ikke listet i valgmulighederne; "Jeg ville blive meget afhængig af min bank" og "Jeg er bekymret for, at det vil blive udnyttet til mere overvågning".

"Kontantløst" vs. "kontantfrit"
Bemærk at undersøgelsen bruger ordet "kontantfrit" og ikke det mere almindelige "kontantløst". Ordet "kontantløst" er ikke bare mere almindeligt - det er også det neutrale ord.
"Kontantfrit" er et værdiladet ord mod positiv vægtning; i betydningen "fri for kontanter" - "fri" og "frihed" er i sig selv positivt ladede ord. Mon det siger noget om spørgerens værdier og holdninger i forhold til kontanter? Ønsker Nationalbanken at være "fri for kontanter"? Den måde, de formulerer deres spørgeskemaspørgsmål, tyder på det - de bruger konsekvent disse ord til at beskrive det fremtidige potentiellle samfund.

Brugen af betegnelsen "kontantfrit samfund" er selvfølgelig også interessant, fordi det er positivt ladet, og dermed med stor sandsynlighed leder svarerne henimod at være mere positive overfor et kontantløst samfund.
En lødig undersøgelse vil søge at stille spørgsmål, som er mest muligt neutrale.

Artiklen fortsætter under banneret.

Læs også: Mere kontrol med CO2 betyder mere kontrol med mennesker

Betegnelse brugt af Nationalbanken og bankdirektør som anbefaler kontantløst samfund
Hvis man søger på ordene "kontantfrit samfund" får man overvejende søgeresultater med "kontantløst samfund", nok fordi disse ord er mere almindelige, som nævnt.
Et af de søgeresultater, der alligevel fremkommer med ordene "kontantfrit samfund", er en artikel hvor Jydske Banks direktør taler positivt om det kontantløse samfund:
“Vi tror, at det er en god udvikling, at flere bruger digitale penge i stedet for kontanter. Vi har ikke et mantra om, at vi bare skal af med kontanter, men vi kan se, at vores samfund kunne have gavn af, at kontanterne bliver minimeret endnu mere, og på sigt kunne vi sagtens se et kontantfrit samfund, siger Peter Schleidt til Børsen”. Er det mon samfundet eller bankerne, der har gavn af det? Mon ikke det er bankerne, som har en meget betydelig fordel af, at folk bliver helt afhængige af banker?
Den ordførende direktør i samme bank - Anders Dam - er mere ligefrem end sin bankdirektørkollega: Afskaf brugen af kontanter i Danmark inden 2025, var hans opfordring i 2018.

Ud over bankdirektøren, som ser fordelen i det "kontantfrie samfund", er her en artikel, hvor en analytiker fra Nationalbanken også bruger ordet "kontantfrit".
Det er i en artikel, som er udgivet i forbindelse med et lovforslag, som blev fremsat i 2019 af den daværende regering, om yderligere lempelse af kontantreglen.

Kontantreglen under pres
Kontantreglen siger, at betalingsmodtagere i tidsrummet fra kl. 06 til kl. 22 skal tage imod kontanter, hvis de modtager betaling med f.eks. betalingskort og mobile betjeningsløsninger.
Reglen blev indført i 1984 sammen med Dankort-systemet med det formål at hindre diskrimination af kontantkunder til fordel for kortindehavere. Der må derfor ikke opstilles betalingshindringer, der alene gælder for kontantkunderne.
I 2018 blev kontantreglen lempet lidt, idet butikker eller andre betalingsmodtagere, som er beliggende i områder, hvor der kan være en forhøjet risiko for røveri forbundet med modtagelsen af kontanter, kun er forpligtet til at modtage kontanter fra kl. 06.00 til kl. 20.00.
I 2021 blev den yderligere lempet ved, at kontantpligten blev afskaffet i butikker som handler B2B ("Business-to-Business" - virksomhed handler med virksomhed).

Kontantreglen er under pres fra bl.a. Dansk Industri, Finansrådet (nu kaldet Finans Danmark) og Dansk Erhverv, som ønsker reglen lempet og ultimativt afskaffet.
Dansk Industri og Dansk Erhverv repræsenterer forretninger og virksomheder, som generelt ønsker at kunne afvise kontanter og udelukkende benytte digitale betalingsmuligheder.
Hvis kontantreglen fjernes, vil det således med stor sandsynlighed betyde et meget stort skred for muligheden for at betale med kontanter.
Fjernelse af kontantreglen kan på den baggrund betragtes som central for at kunne digitalisere danskernes betalingsmuligheder fuldstændigt.

Læs også: Lederne i verdens rigeste investeringsfonde mødes hemmeligt og håner dem de har ødelagt økonomisk

Nationalbankens partiske "Betalingsråd"
I 2016 udgav "Betalingsrådet" denne rapport om kontanters rolle i samfundet, med et væsentligt omdrejningspunkt omkring kontantreglen. Betalingsrådet, som er blevet til på initiativ fra Nationalbanken i 2012, skal ifølge Nationalbanken "udgøre en ramme for det fremtidige samarbejde om borgeres og virksomheders betalinger."
Nationalbanken varetager formandskabet for Betalingsrådet. Derudover består rådet af repræsentanter fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Finans Danmark, SMVdanmark, Copenhagen Fintech, Erhvervsministeriet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Mastercard, Mobilepay, Nets og VISA.

Når man ser på disse medlemmer, tegner der sig et mønster:
Finans Danmark (tidligere Finansrådet), som er en forening af danske banker og finansielle virksomheder, foreslår "at gøre det valgfrit, hvilke betalingsformer man ønsker at modtage". Med andre ord; lempelse eller fjernelse af kontantreglen. Dvs. Dansk Erhverv, Dansk Industri og Finans Danmark ønsker alle at lempe og/eller afvikle kontantreglen, og det er ret tydeligt (og logisk), at de på sigt ønsker, at danskerne udelukkende benytter digitale betalingsmuligheder. Logisk fordi det er dyrt for virksomheder at bruge kontanter pga. bankernes stigende gebyrer på området.
SMVdanmark er tilsyneladende af ca. samme holdning i forhold til kontantreglen, at dømme ud fra denne artikel på deres hjemmeside: "Kontant betaling giver SMV'er bøvl". Copenhagen Fintech er et offentligt-privat samarbejde mellem to af de samme organisationer som i forvejen er i Betalingsrådet - Dansk Industri og Finans Danmark - nogle offentlige organisationer, rigtig mange virksomheder og nogle uddannelsessteder. I bestyrelsen sidder såmænd fx den tidligere omtalte Jyske Bank direktør - Peter Schleidt - som talte ganske varmt om det "kontantfrie samfund" foruden en repræsentant fra Dansk Industri - samt en formand for bestyrelsen, som kommer fra Finans Danmark. Man må på den baggrund formode at Copenhagen Fintech læner sig i samme retning som Dansk Industri og Finans Danmark mht. afskaffelse af kontantreglen.

Derudover er der i Nationalbankens Betalingsråd fire virksomheder, som alle lever af at tilbyde digitale betalingsløsninger; Mastercard, Mobilepay, Nets og VISA. De vil altså tjene flere penge, hvis kontanter helt forsvinder ud af samfundet - så mon ikke der er en hvis sandsynlighed for, at det er deres holdning...?

Dvs. der er et (1) medlem af rådet - Forbrugerrådet TÆNK - som repræsenterer den almindelige borger i samfundet - den såkaldte "forbruger", og som kan forventes at ønske at fastholde kontanter i en eller anden grad. De øvrige er virksomheder og virksmhedsorganisationer som af merkantile årsager ønsker at kontanter afskaffes, foruden de offentlige repræsentanter, som vel skal forestille at være "neutrale" og lytte til de udvalgte repræsentanter for samfundet...? Lige nu består rådet af Nationalbankdirektøren som er formand, Markedsdirektøren i Dansk Erhverv, Branchedirektøren i Dansk Industri, en kontorchef i Erhvervsministeriet, en vicekontorchef i Finanstilsynet, Digitaliseringsdirektøren i Finansrådet, en afdelingschef i Håndværksrådet, Senior Vice President i Nets - og så altså desuden den enlige repræsentant for "forbrugerne"; vicedirektøren i Forbrugerrådet TÆNK.

Der er ingen repræsentanter fra fx hjemløse eller ældre mennesker i det danske samfund - eller organisationer som ser kritisk på udviklingen inden for overvågning og digitalisering. Det kunne fx være IT-politisk forening.

Betalingsrådets rapport og de afledte effekter?
I Betalingsrådets rapport fra 2016 fremlagde de tre modeller for, hvordan man kan lempe kontantreglen:
1. Færre - eller ingen - forretninger skal have pligt til at modtage kontanter.
2. Tidsmæssig afgrænsning af kontantreglen.
3. Både færre forretninger og en tidsmæssig afgrænsning af kontantreglen.
I 2018 - to år efter rapportens udgivelse - blev kontantreglen altså lempet på den tidsmæssige parameter.
I 2021 blev den så yderligere lempet på område 1 - færre forretninger har pligt til at modtage kontanter.

Mon disse politiske beslutninger er foretaget under indflydelse af Betalingsrådets anbefalinger?
Forskellige regeringer er i al fald vant til at arbejde tæt sammen med fx Dansk Industri og Dansk Erhverv m.fl. fra rådet. Fx var det den tidligere regering som sammen med disse to organisationer lancerede det famøse "coronapas" under den massive covid-kampagne i 2020-2022.

Artiklen fortsætter under banneret.

Læs også: Danmark er en del af international organisation som ønsker alle mennesker på jorden opkoblet til internettet

Nationalbanken: "Skal forretninger have lov til at afvise at tage imod kontanter?"
Det er ikke kun sammensætningen af Nationalbankens Betalingsråd som indikerer at Nationalbanken hælder imod at ønske at det danske samfund bliver "kontantfrit". Det gør deres nyligt udsendte spørgeskemaundersøgelse også. Som tidligere nævnt var Nationalbankens spørgsmål om respondentens mulige problemer i et "kontantfrit samfund" ledende og manglede svarmuligheder om borgerens afhængighed af banker og risiko for at blive overvåget. Men disse svarmuligheder er måske for markante indrømmelser til at kunne formuleres i Nationalbankens spørgeskemaundersøgelse?

Et andet spørgsmål i Nationalbankens undersøgelse er: "I hvilken udstrækning mener du, at forretninger skal have lov til at afvise at tage imod kontanter?"
Her er det altså lige præcis den meget pressede kontantregel, Nationalbanken spørger til.
Og dette spørgsmål er også ledende, fordi spørgsmålet indeholder den ene side af holdningsmulighederne; "forretninger skal have lov til at afvise at tage imod kontanter". En tommelfingerregel i spørgeskemateknik er, at man skal søge at stille neutrale spørgsmål, og derefter give balancerede svarmuligheder hvor værdiladede ord og meninger kan optræde.
Det neutrale spørgsmål kunne således fx lyde noget i retning af "Hvordan mener du forretninger skal forholde sig til kontanter?", med nogle balanceret vægtede svarmuligheder derunder. Fx at kunne afvise kontanter i den ene ende af skalaen og i den anden, at forretninger skal modtage kontanter.

Det er analysevirksomheden Epinion som har gennemført undersøgelsen for Nationalbanken.
Man skulle tro, at et sådan proffesionelt analysehus var i stand til at gennemføre en ikke-ledende spørgeskemaundersøgelse for Nationalbanken på et så forholdsvist betydende område som dette.

Hvad skal man tænke...?
Hvorfor stiller Nationalbanken ledende spørgsmål i deres spørgeskemaundersøgelse?
Hvordan kan det være, at der i Nationalbankens Betalingsråd er så mange, der gerne vil af med kontantreglen og kun et (1) almindeligt medlem som må antages at ønske at fastholde den?
Hvorfor er dette råd ikke mere ligevægtigt - med flere repræsentanter for almindelige mennesker, sårbare grupper i samfundet og overvågningskritiske foreninger?
Kan svarene på disse spørgsmål mon hænge sammen med Nationalbankens position på spørgsmålet om kontantreglen og Danmark som kontantløst samfund?

Hvor mange af Betalingsrådets medlemmer mon ønsker, at Danmark skal være et kontantløst samfund?
Hvor meget lytter ledende politikere og beslutningstagere til Nationalbankens Betalingsråd?
Ønsker Nationalbanken, at det danske samfund skal være "fri for kontanter"?
Bliver Danmark mon "kontantfrit" om 10 år, sådan som Nationalbanken stiller som mulighed i sit spørgsmål?

Denne artikel omtales her:
Ekstrabladet.dk - 'Kontantfrit om ti år: Nationalbanken chokerer'.