Opklaret? Hvorfor er der så mange overgreb på børn i den katolske kirke...?

Skrevet i april 2023 af Søren Kristensen

Du kender det til hudløshed: Sager om perverse katolske præster og biskopper som begår seksuelle overgreb på børn. Så meget at det sikkert hænger dig langt ud af halsen at høre om - igen. Og du har sikkert også tænkt dine tanker om hvorfor det sker - og måske også kommet med et svar for dig selv om, at det bunder i religion - eller noget i den stil.
Det er der helt sikkert også noget om, men du har med næsten garanti ikke hørt denne mere end femhundrede år gamle - og næsten glemte - forklaring. Læs med - du vil sandsynligvis få en overraskelse.

Hvor smart er det at lade voksne mænd - som er i tvungent cølibat - være tæt sammen med drenge- og pigebørn og lade dem have et fælles intenst omdrejningspunkt omkring den ultimative guddommelige kærlighed?
Tvunget cølibat betyder at disse mænd skal afstå fra at have sex.
Mon ikke der er en rimelig sandsynlighed for at mange af disse mænd vil begynde at fokusere deres "kærlighed" på børnene?
Så hvor kommer den katolske kirkes religiøse idéer fra? Det skal vi bl.a. undersøge i denne artikel.
Men først er vi nødt til at kigge på de overgreb der er fundet sted i den katolske kirke.

Seksuelle overgreb på børn i den katolske kirke
Den katolske kirke har en meget lang historie med utrolig mange ekstreme skandaler om seksuelle overgreb på børn.
Senest har danske Berlingske Tidende fortalt denne historie:
"Katolsk præst på københavnsk prestigeskole blev fyret for at belure skolepiger. I dag giver han igen nadver til børn". Dette forekommer desværre som en meget lille sag i forhold til de ekstreme sager om sexovergreb i den katolske kirke der findes overalt i verden.
Her er det Kristeligt Dagblad som forsøger at skabe overblik over sagerne med artiklen "Har du tabt overblikket? Her er den katolske kirkes mange sager om overgreb".

Nogle udpluk af citater og oplysninger fra artiklen:

Irland: I 2009 blev en rystende rapport offentliggjort i Irland. Dens konklusioner var baseret på 2000 vidner, som kunne fortælle om voldtægter, fysisk afstraffelse og andre former for overgreb, som de havde været udsat for, mens de var elever på katolske skoler i landet fra 1996 til 2009.
USA: I USA modtog den katolske kirke frem til 2013 omkring 17.000 klager fra personer, der påstod at have været misbrugt seksuelt af 6400 præster i perioden fra 1950 til 1980. Senere er det blevet anslået, at der kan være tale om op til 100.000 sager.
Australien: En undersøgelseskommission vurderede i 2017, at syv procent af alle katolske præster i landet havde begået overgreb på børn. Kommissionen registrerede mere end 4000 tilfælde af anklager om seksuelt misbrug i perioden 1950-2015. En af de mest magtfulde præster i den katolske kirke, tidligere kardinal George Pell, som i en årrække fungerede som pavens og Vatikanets økonomiske leder, blev fundet skyldig i overgreb mod mindreårige af en enig jury i Melbourne, Australien.
Frankrig: 330.000 børn og unge er siden 1950 blevet misbrugt, når de deltog i kirkelige aktiviteter, heraf 260.000 af katolske præster og de øvrige af spejderledere og andre frivillige. Den eksplosive konklusion var et resultat af en kulegravning foretaget af den såkaldte Sauvé-Kommission. Rapporten fastslog også, at den katolske kirke bærer et kollektivt ansvar for, at dette misbrug kunne fortsætte så længe.
Tyskland: Eksperterne bag rapport har siden 2020 undersøgt sager om seksuelle overgreb fra præsters og fuldtidsansattes side i perioden 1945 til 2019 i ærkebispedømmet München og Freising. Og det vurderes, at der har været mindst 497 ofre i perioden, hovedsageligt børn og unge af hankøn. I rapporten anklages pave Benedikt XVI for at have svigtet i håndtering af fire sager om seksuelt misbrug af mindreårige begået i den katolske kirke.
New Zealand: Den seneste rapport om overgreb i den katolske kirke blev offentliggjort den 1. februar 2022. Den viser, at 182 katolske præster – svarende til godt hver syvende katolske præst i New Zealand – har været anklaget for overgreb på mindreårige fra 1950 og frem.

Der er altså tale om 330.000 overgreb alene i Frankrig og i USA anslås op til 100.000. Det er sandsynligt at tallene er meget værre end det de øvrige landes rapporter og undersøgelseskommissioner viser - og måske er det også endnu værre i Frankrig og USA. Det skyldes at mennesker, der har været udsat for overgreb, ofte ikke anmelder det - bl.a. pga. skam og skyldfølelse. Fx estimerer det amerikanske justitsministerie at kun 30 procent af sager om seksuelle overgreb bliver rapporteret til myndighederne.

Årsagen til de ekstremt mange overgreb i den katolske kirke?
Artiklen i Kristeligt Dagblad anfører i afslutningen:
"Hvorfor vælter sagerne frem?
Når der gennem de senere år er blevet offentliggjort så mange rapporter om overgreb i katolsk kirkeligt regi, kan det hænge sammen med, at der gennem de seneste to årtier har været et fokus på netop nultolerancen over for pædofili i kirken. Flere præventive tiltag, strukturelle ændringer og undersøgelser er blevet sat i værk. Eksempelvis nedsatte pave Frans kort efter sin tiltrædelse i 2013 en kommission, som skal rådgive pavestolen i disse sager og sikre, at biskopper under den katolske kirke forstår problemets alvor".

Men måske kan man anføre at årsagen til, at sager om overgreb på børn i den katolske kirke vælter frem, er at de finder sted?
Og måske finder det massive antal af overgreb sted, fordi der er en syg kultur i den katolske kirke? Kommer den syge kultur fra almindelige præster som finder på at begå overgreb uafhængigt af hinanden eller måske fra en syg organisation med nogle syge religiøse idéer? Og hvilket ansvar har ledelsen af den katolske kirke for den organisation og de religøse idéer som eventuelt fører til disse systematiske overgreb? Hvorfor er det nødvendigt - som paven selv siger - at "undervise alle biskopper i alvoren i problemet ved seksuelle overgreb"? Hvordan kan det være svært at forstå? Er dette udsagn ikke i sig selv sigende for kulturen?

Den katolske kirkes behandling af overgrebsmændene
Videre skriver Kristeligt Dagblad:
"De forfærdelige hændelser, der tæller hundredtusinder på verdensplan, er da heller ikke sket uden konsekvenser."

Avisen fortæller at 3400 præster gennem de seneste 10 år er blevet straffet af kirken – og at 848 præster har måttet forlade deres job som konsekvens af deres handlinger, og linker til denne artikel fra 2014. Her får man at vide at præsterne er blevet straffet i årene fra 2004 til 2014.
Erklæringerne kom fra Vatikanets ambassadør i Geneve, ærkebiskop Silvano Tomasi, da han blev udspurgt af FNs komité mod tortur.

"Præster er blevet straffet af kirken uden at miste deres status som gejstlige, fortalte Tomasi" står der i artiklen. "Han afviste, at kirken har sendt anklagede præster rundt i verden, så de kunne slippe for strafforfølgelse, men at de i stedet ofte er blevet dømt til at leve resten af deres liv i et kloster og uden nogen mulighed for at komme i kontakt med børn."

Artiklen slutter således: "Tomasi fortalte også, at den katolske kirke alene i USA har betalt 2,5 milliarder dollars i erstatning til misbrugsofre og forklarede, at Vatikanet ikke bar ansvaret for hver enkelt katolsk præsts gerninger verden rundt.
Vatikanet er ligesom andre lande, der har underskrevet FN-konventionen mod tortur, forpligtet til at følge den. Men Vatikanet hævder, at underskrivelsen gælder den lille katolske stats grænser i Rom, og at det er et moralsk ansvar, ikke et juridisk, kirken har for sine præster og institutioner verden rundt.
Alle 155 lande, der har underskrevet tortur-konventionen, er forpligtet til at møde op for komitéen hvert fjerde år. Organisationer for misbrugsofre, især i USA, har arbejdet for at få seksuelt misbrug anerkendt som tortur, fordi det vil give mulighed for nye retssager mod den katolske kirke."

Tilsyneladende er meget få altså blevet straffet for overgreb i en almindelig juridisk sammenhæng. Langt de fleste sager er blevet "håndteret" af den katolske kirke internt, enten ved betaling af erstatninger eller ved at lade præster gå i kloster.

Er det den rigtige behandling af overgrebsmænd? Sikrer det at lignende overgreb undgås i fremtiden? Hvordan kan man være sikker på, at det "kun" er disse 3400 almindelige præster, og ikke folk højere oppe i det katolske kirkes hieraki som har begået overgreb? Når nu det er den katolske kirkes ledelse der "håndterer" både undersøgelserne og straffene i forbindelse med overgrebene, hvordan kan man mon så være sikker på, at der ikke er overgrebsmænd i den katolske kirkes ledelse som går fri fra straf?
Fri for straf for overgreb eller for den sags skyld for noget der er endnu værre...?
Mere om hvad det kunne være senere i denne artikel.

Straffede ledere i den katolske kirke - undtagelserne?
Der findes enkelte sager med ledere i den katolske kirke hvor beskyldninger om overgreb har fået konsekvenser i deres liv og for deres karrriere:
Theodore McCarrick, en tidligere romersk-katolsk kardinal i USA, blev afsat på grund af påstande om, at han havde forgrebet sig seksuelt på en teenager i New York i begyndelsen af 1970'erne. McCarrick - som menes at være den højest rangerende amerikanske katolik, der bliver anklaget for seksuelt misbrug - har sagt, at han "ingen erindring" har om det påståede misbrug, og nægtede sig skyldig ved en amerikansk domstol i 2021. I dag efter fem år med anklager om seksuelt misbrug af børn siger hans forsvarer at han, nu 92 år gammel, ikke længere er mentalt kompetent til at komme for retten, og at anklagerne bør afvises.
Tysklands øverste romersk-katolske gejstlige, kardinal Reinhard Marx, tilbød tidligere på året sin afgang på grund af skandaler om seksuelt misbrug af børn og sagde, at det var vigtigt for ham "at dele ansvaret for katastrofen". Paven afviste dog senere hans tilbagetræden.
Den franske præst Bernard Preynat blev i marts 2020 idømt fem års fængsel for seksuelt misbrug af snesevis af børn i 1970'erne, 1980'erne og begyndelsen af 1990'erne. Under sin retssag fortalte han retten, at han ikke havde forstået, hvor alvorlige hans forbrydelser var.
Den australske kardinal George Pell - den mest højtstående katolske figur, der nogensinde er blevet fængslet for sådanne forbrydelser - fik omstødt sin dom for børnemishandling i april 2020 og blev løsladt fra fængslet. Australiens højesteretsdommere var enige om, at juryen ikke havde taget ordentligt hensyn til alle de beviser, der blev fremlagt under retssagen. Kardinal George Pell - som også var tidligere seniorrådgiver for paven - havde konsekvent fastholdt sin uskyld.

I november 2020 anlagde New Yorks justitsminister en retssag mod Buffalos katolske stift med påstand om, at dets ledere beskyttede præster der var anklaget for seksuelt misbrug af børn. Stiftet har lovet "fuldt samarbejde" med myndighederne.

Tilbage i 2010 dukkede påstande op om børnemishandling i Regensburger Domspatzen, en af de mest berømte romersk-katolske korskoler i Tyskland. På dette tidspunkt var denne form for anklage ikke længere chokerende eller sjælden. Men i tre årtier blev Domspatzen drevet af Georg Ratzinger, som er ældre bror til pave Benedikt XVI.
De oprindelige anklager kom fra en mand, der gik på kostskolen i begyndelsen af 1960'erne, før Ratzinger blev leder der. En senere uafhængig undersøgelse fandt dog, at skolen støttede en systematisk misbrugskultur, som fandt sted mellem 1945 og 2015.
På det tidspunkt hævdede rapporten, at tæt på 550 elever blev fysisk eller seksuelt misbrugt af deres lærere. Almindelige straffe omfattede tæsk med pinde eller violinbuer, nogle gange foran de andre drenge for yderligere ydmygelse.

Historier som disse synes at fortsætte i det uendelige, men der er som nævnt dem, som er endnu værre.

Den katolske kirke og massegrave med børnelig
I 2017 fandt man en massegrav med omkring 800 børnlig i byen Tuam i Irland. Massegraven som indeholdt resterne af babyer og børn blev fundet på grunden for et tidligere katolsk hjem for ugifte mødre "Bon Secours mor -og babyhjem" (Bons Secours Mother and Baby homes) i byen Tuam i Irland. Udgravninger afslørede en underjordisk struktur opdelt i 20 kamre, der indeholdt "betydelige mængder af rester af menneskelig", ifølge den kommission som ledede undersøgelsen.
Udgravningen på stedet skete for at undersøge påstande om misbrug i katolske religiøse ordner. Det satte gang i undersøgelsen hvor man altså fandt resterne af børneligene i en nedlagt septiktank. Derefter gik man i gang med yderligere udgravninger som afslørede en underjordisk struktur, hvor der blev fundet flere rester af lig.

Det var en lokalhistoriker som havde fremkommet med påstande om en massegrav ved kvindehjemmet, som er drevet af Bons Secours. Bon Secours mor -og babyhjem er opholdssteder for ugifte gravide kvinder. De er drevet af den katolske kirke og finansieret af staten. Af de 800 lig var under 200 blevet begravet i den nedlagte spildevandstank - spædbørn født af ugifte mødre.
Artiklen fortæller også at børn blev taget fra de unge ugifte kvinder og bortadopteret, og om hvordan kvinderne blev tvungent til at arbejde for de katolske ordner som driver hjemmene. Under de mest brutale år forsvandt tusindvis af børn, ifølge artiklen, på grund af fejlernæring og mangel på omsorg. De blev smidt i massegravene, på grunde ejet af den katolske kirke. Mange kvinder kom som mindreårige og blev tvunget til at skrive under på adoptionspapirer af nonner og socialarbejdere. En af disse piger, en nu 44-årig kvinde, fortæller i artiklen at pigerne blev brugt som indtægtskilde, dels via det arbejde de udførte, dels via de penge som ordnerne fik fra staten for at tage sig af dem.

Artiklen fortæller også om hvad der skete med en dreng som blev sent til en industriskole drevet af organisationen "Kristne Brødre" (Christian Brothers) i den lille by Glin, i Limerick County. Det skete efter at en dommer underskrev et dokument, der gav kirken forældremyndigheden over drengen. Han opholdt sig der fra 1952 til han fyldte 16 i 1965. I disse år blev han seksuelt misbrugt og rutinemæssigt tævet. Han har i dag skrevet en bog om sin tid i Glin, og er nu involveret i en juridisk kamp med Christian Brothers, som han hævder bevidst forsøger at skjule omfanget af det misbrug, som børn under kirkens værgemål udsættes for.

Artiklen fortæller desuden om hvordan den katolske kirke og de pågældende ordner spiller et juridisk spil, hvor de får lov til at beholde ejerskabet på de dokumenter - fx korrepondencer mellem børn og familiemedlemmer - som kunne bruges som beviser i retsager. Ingen er tilsyneladende blevet dømt i de horrible sager.

I 2021 kom der så nyheder fra Canada om en sag som lignede den irske rigtig meget. Der var ifølge nyhederne fundet rester af 215 børn ved en kostskole for børn af indfødte indianere nær Kamloops i British Columbia.
Senere kom det så frem, at der var fundet yderligere en massegrav med 182 børnelig af indfødte indianere ved en anden tidligere kostskole, drevet af den katolske kirke. Skolerne havde indfødte indianerbørn som elever.
I maj 2022 var der pludselig to professorer fra to forskellige universiteter i Canada - som såede tvivl om rigtigheden af nyheden om den ene massegrav nær Kamloops. De hævdede overraskende at der overhovedet ikke havde været nogle udgravninger og at der derfor ikke var fremlagt nogle lig som bevismateriale. Sagen skulle ifølge dem kun bygge på den ultralydsscanning som oprindeligt var foretaget på stedet.
I juli 2022 tog pave Frans til Canada og undskyldte for "den beklagelige ondskab" der havde fundet sted på skoler for indfødte i Canada. Han fordømte fortidens "koloniseringsmentalitet" hos kristne og efterspurgte en "seriøs" undersøgelse af skolerne for at hjælpe de overlevende og efterkommerne med heling. Til stede var en menneskemængde med overvejende indfødte, som klappede af paven der gav sin undskyldning og fik en høvdinge-fjerdragt på hovedet. Derefter kyssede paven et rødt banner med navne på forsvundne børn.
Pave Frans har også undskyldt for koloniseringens "synder mod indfødte i Sydamerika". Og mødtes med indianere til en pilgrimstur i rullestol kørt af sikkerhedsfolk mens han sprayede "helligt vand" - angiveligt fra en flod i USA, som af indfødte er kendt for at have mirakuløst helende kræfter.
Han siger også, at vi skal "lytte til de indfødte folk af hensyn til klimakrisen". For paven er meget optaget af at samle alle verdens religioner og i at redde verden fra klimakatastrofen.
Mere om pavens verdenssamlingsambitioner og den svære kamp mod CO2 senere i denne artikel.

Pave Frans har mødtes med mange forskellige oprindelige folk

Pave Frans var orienteret, hævder offer
Paven sagde undskyld til indianere i Canada og fik cermonielt en høvdingefjerdragt på hovedet, men hvad med det offer i Chile som påstår, at paven lyver, når han benægter, at han vidste noget om overgreb der.
Offeret fortalte, at han i 2015 informerede pave Frans om, at den chilenske biskop Juan Barros forsøgte at dække over seksuelle overgreb begået af en chilensk præst. Offeret siger, at han beskrev biskoppens rolle i et meget detaljeret brev som blev overgivet til paven af pavens toprådgiver om seksuelle overgreb, kardinal Sean O'Malley. I artiklen ser man et medlem af pavens sexmisbrugskommision, Marie Collins, som overgiver dette brev til denne kardinal i 2015, og det fortælles at Marie Collins senere forlod kommissionen - og påpegede at Vatikanets ledere udviste "skammelig modstand".
Pave Frans svarede vredt på beskyldningerne mod biskop Barros om at biskoppen havde dækket over overgrebene. Paven beskrev beskyldningerne fra ofrene i sagen som "bagvaskelse". "Den dag jeg ser beviser mod biskop Barros, så vil jeg tale. Der er ikke et eneste bevis imod ham. Det hele er bagvaskelse. Er det klart?" sagde pave Frans. Og man må sige, at det var overraskende klart, i forhold til hvordan pave Frans normalt plejer at tale i luftige idealistiske fraser. Senere undskyldte paven, at han havde forsvaret Barros, men tilføjede: "Jeg kan ikke dømme ham, fordi jeg ikke har beviser".
(se evt. originale engelske tekster i bunden af artiklen, eller benyt link til at besøge den pågældende reference).

Offerets brev, som var skrevet på pave Frans' modersmål spansk, beskrev i detaljer, hvordan kardinal Barros så på, mens præsten udnyttede offeret og andre børn seksuelt. Unge præster blev angiveligt også misbrugt. Bemærkelsesværdig er en beskrivelse fra offeret om hvordan kardinal Barros angiveligt både kyssede den pædofile præst og så på når præsten berørte børnenes genitialer og opfordrede børnene til at kysse sig med ordene "Kom din mund herhen tæt til min og stik din tunge ud". Så stak præsten selv sin tunge ud og kyssede børnene med sin tunge, fortalte dette angivelige offer i sit brev til paven. Kardinalen skulle ifølge dette offer have været vidne utallige gange, ikke kun til overgrebene mod dette offer, men også til andre overgreb.
Offeret udtalte, at det var skammeligt at høre paven lyve ved at sige, at han aldrig havde fået noget at vide, når offeret selv i præcise detaljer havde beskrevet hvad der var foregået.
Det er senere blevet bekræftet at paven faktisk modtog dette brev. Men ikke alene dét; paven fik angiveligt at vide "fra det øjeblik, han udnævnte biskop Barros i 2015, at dette var en dårlig beslutning."
Dette udsagn kommer ifølge artiklen fra en børneadvokat som har varetaget undersøgelser af børnemishandling og undersøgelser af præstemisbrug gennem hele sin juridiske karriere. Paven udnævnte således alligevel Barros til biskop, på trods af de ovennævnte beskyldninger mod Barros allerede dengang var fremkommet fra en række personer.

Som udenforstående står man igen tilbage med rigtig mange spørgsmål:
Hvorfor fortsætter kommissionen der skal tage sig af seksuelle overgreb tilsyneladende upåvirket efter at et medlem træder ud og beskylder lederne af kommissionen for "skammelig modstand"?
Hvis man virkelig ønskede at der skal tages hånd om overgreb, skulle man tro at der ville blive gjort noget i forhold til sådan en kommissionsledelse?
Hvorfor reagerede pave Frans med vrede og fuldstændig afvisning af beskyldningerne om overgreb - når han ellers i sit øvrige offentlige image på området gør meget ud af at virke, som en der ønsker at rydde op?
Vi taler om en organisation, hvor man vel må sige, at der er en sandsynlighed for, at de angivelige ofre taler sandt? Den katolske kirkes historisk mange overgreb taget i betragtning.
Så hvorfor kræver paven i denne sag pludselig "beviser"?
I andre sager er mange enslydende vidneudsagn nok.
Et andet centralt spørgsmål er selvfølgelig: Lyver pave Frans, og hvor meget ved han egentlig om disse ting, når det kommer til stykket? Hvorfor udnævner han en mand til biskop, som han godt ved bliver anklaget af flere mennesker for at dække over seksuelt misbrug?
Hvor involveret er paven...?

Påstand om sataniske rituelle overgreb - ingen konsekvens
Ligesom i den indledende overgrebshistorie fra den danske katolske kirke, er der - som vi allerede har hørt - mange andre steder i verden, hvor der overhovedet ingen konsekvens er for overgrebsmændene. Eller hvor anklagerne fra de angivelige ofre meget hurtigt bliver afvist, således at det i sin natur bliver de angivelige ofre der bliver gjort til krænkere.
Her, i et debatindlæg fra 2022 i et amerikansk katolsk magasin, fortælles fx den uhyggelige historie om et offer som ikke bliver hørt af den kirkelige organisation under den katolske kirke. Kirken har stadig den formodede overgrebsmand ansat, hvor han arbejder med børn i institutionen.
Det er en præst, der er troværdigt anklaget for rituelt satanisk seksuelt misbrug, og som bor og arbejder på en velkendt, respekteret institution der huser hundredvis af udsatte drenge og piger. Manden holder fortsat messe og hører bekendelser i sit præsteembede, som om intet var hændt - fuldstændig som i den danske sag.

Her er det en kvinde som tilbage i begyndelsen af halvfjerdserne, da hun var 9 og 10 år, angiveligt blev udsat for rituelle sataniske seksuelle overgreb af sin sognepræst. Under overgrebene indsatte præsten "hellige genstande" i offerets vagina og fik hende til at gøre det samme mod en anden ung pige. Overgrebene fandt sted i kirkekælderen, ofte flere gange om ugen, i to år. Som der står i artiklen: "Der er mere, men det er alt, du behøver at vide".
Kvinden fortalte det - som mange andre ofre - ikke til nogen på det tidspunkt på grund af skam og frygt. Først da hendes datter nåede den alder, kvinden selv var, da hun blev misbrugt, indgav hun en anmeldelse til stiftets embedsmænd. Ofre melder sig ofte ikke på egne vegne, men i stedet for at beskytte andre uskyldige personer mod at blive misbrugt, står der i artiklen.

Stiftets embedsmænd afviste kvindens anklager, fordi præsten var så vellidt og respekteret. Som det ofte sker, står der i artiklen. Bemærk venligst at den er skrevet i et katolsk medie af en kvinde som tydeligvis selv er katolik.
Stiftet mente ikke præsten kunne ikke have gjort så onde gerninger. Bispedømmet hævdede, at det foretog en "undersøgelse". Men de interviewede aldrig kvinden eller gjorde noget forsøg på at kontakte den anden pige, der blev misbrugt på samme tid. Dette skete i 2003. Stærkt såret af vantro og afvisningen besluttede kvinden at forsøge at komme videre med sit liv.

For et par år siden genåbnede statsadvokaten i den stat, hvor misbruget fandt sted, sager om seksuelle overgreb i den katolske kirke. Kvinden ringede til statsadvokatens kontor for at spørge, om hendes sag blev efterforsket. Hun fik at vide, at intet materiale med hendes navn på var blevet overgivet af stiftet, selvom kvinden havde indsendt mange indrapporteringer med informationer om overgreb til stiftet i 2003.
Med hjælp fra en ordentlig biskop i et andet bispedømme, end det hvor hun nu bor, nedskrev hun dokumenter med sine minder om, hvad der skete, og et langt dokument om den indflydelse misbruget havde haft på hendes liv. Hun indsendte igen disse informationer til det stift, hvor misbruget havde fundet sted. Biskoppen i det stift kontaktede aldrig kvinden for at indgå i dialog men skrev blot et afvisende brev til hende, hvori han erklærede, at han var tilfreds med, at "undersøgelsen" som blev udført i 2003 var korrekt.
Biskoppen angav også i sit brev, at han ikke havde overdraget kvindens materialer til statsadvokatens kontor, da de kun havde ønsket materialer om overgeb der var sket siden 1978. Kvinden ringede straks til statsadvokatens kontor. De sagde, at påstanden var usand; at de havde gjort det helt klart, at de ville have "alt". Biskoppen havde ellers offentliggjort et brev, hvor han roste sig selv for sit samarbejde med statsadvokatens kontor og hævdede, at han havde givet dem alt materiale fra bispedømmets akter siden midten af 1950'erne. Han nævnte ikke, at flere stævninger af bipsedømmet havde været nødvendige for at fremtvinge dette "samarbejde".

Repræsentanter for det angivelige offer ringede til direktøren for institutionen (som var en barndomsven af offeret), og vedkommende var chokeret over, at bispedømmet ikke havde delt offerets anklager med ham. Han lovede at vende tilbage til hende.
Det gjorde han ikke. I stedet blev de ringet op af en advokat, der repræsenterede institutionen, og som fortalte dem at institutionen af biskoppen var blevet forsikret om, at ikke blot havde stiftet foretaget en grundig undersøgelse af anklagerne, men det samme havde statsadvokatens kontor, og der blev ikke fundet beviser til støtte for anklagerne.
Igen ringede kvinden til statsadvoketens kontor for at få bekræftet, hvad hun havde fået at vide tidligere - at ærkebispedømmet aldrig havde overgivet nogen sager, der indeholdt hendes anklager, og at der derfor ikke var foretaget nogen undersøgelse. Efterforskeren, som hun talte med, sagde, at han gerne ville tale med institutionens advokat og forklare tingene for ham. Da kvinden fortalte dette til institutionens advokat, sagde han, at han ikke så noget behov for at kontakte efterforskeren.

"Hvad gør man så derefter?" spørger artiklen. En præst, som et påstået offer siger har engageret sig i rituelle sataniske seksuelle overgreb, er ansat i - og bor på - en institution, der huser udsatte unge.

Forfatteren til debatartiklen, en Ph.D. og pensioneret professor i moralteologi (sigende nok), skriver videre:
"Vi besluttede at kontakte institutionens bestyrelse. Telefonbeskeder efterladt til bestyrelsesformanden på hendes mobilnummer blev besvaret af den advokat, vi havde talt med tidligere. Vi forventede intet samarbejde fra ham, så vi sendte anbefalede breve til alle institutionens 18 administratorer for at informere dem om kvindens anklager (med fuld dokumentation) og om de modstridende udtalelser fra biskoppen om, hvorvidt han havde overdraget kvindens materiale til statsadvokaten eller ej. Og selvfølgelig informerede vi dem om, at statsadvokatens kontor fortalte, at de aldrig havde modtaget noget fra dem, og at der heller aldrig blev foretaget en undersøgelse.
Efter tre uger blev der lagt endnu en telefonbesked til bestyrelsesformanden. En anden advokat reagerede på denne besked og gentog, at bestyrelsen accepterede biskoppens forsikringer om, at der allerede var blevet foretaget grundige undersøgelser af bispedømmet og statsadvoketen. Jeg spurgte advokaten, om han ikke var bekymret over de modstridende udtalelser fra biskoppen og afvisningen fra statsadvokaten om, at der var foretaget nogen undersøgelse. Han fortalte mig, at han ville videregive al den information til bestyrelsen, som jeg ønskede, at de skulle have. Men han sagde også, at han indtil nu ikke mente der var fremkommet noget nyt i sagen."

Forfatteren til debatindlægget stiller efterfølgende disse spørgsmål: "Hvorfor de modstridende udsagn? Hvorfor siger biskoppen én ting og statsadvokatens kontor en anden? Det ville være meget enkelt at ringe til statsadvoketens kontor og afgøre, om de rent faktisk havde modtaget kvindens materialer, og om der var foretaget en undersøgelse. Hvorfor vil bestyrelsen ikke gøre den ene ting? Hvor er deres følelse af ansvar? Ville de ønske, at deres sønner og døtre blev "serviceret" af en præst anklaget for rituelt satanisk seksuelt misbrug? Hvordan kan de sove om natten?
Det er svært ikke at tro, at der bliver dækket over noget rigtig stort - at stiftet har undladt at lave en grundig undersøgelse, fordi det frygter eller ved, hvad det vil finde: måske at præsten har mange sådanne anklager mod sig, men at stiftet har beskyttet ham?
Desværre er det en almindelig historie i den katolske kirke."

Katolsk medie: Der finder ligeså mange, eller flere, overgreb sted alle andre steder
Her er det en artikel i et katolsk medie - Catholic World Report - som forklarer, at grunden til de mange overgreb i den katolske kirke er, at den katolske kirke er bedre til at undersøge sig selv end andre. Desuden forklarer artiklen at der findes ligeså mange, eller flere, overgreb sted i protestantiske kirker, i hjemmene, blandt spejdere, blandt indvandrere og i jødiske kredse. Desuden påpeger artiklen at også indianerreservater, skolelejre, professionel sport, undervisningsinstitutioner, forretningsverdenen, underholdningsindustrien o.m.m. - at alle disse områder i samfundet "lider under udbredt seksuelt misbrug".

Hvad skal de hundredtusindvis af mennesker - og millioner af pårørende - der er berørt af seksuelle overgreb i den katolske kirke mon tænke om den type ansvarsfraskrivelse?
Mon det lindrer deres smerte at læse sådan noget? Eller får dem til at tro på at det reelt nogensinde ændrer sig?

Hvor kommer idéerne fra?
Et andet spørgsmål man kan stille, når man har læst historien om det angivelige kvindelige offer, er: Hvorfra får en præst idéen om sataniske ceremonielle seksuelle overgreb?
Den slags idéer opstår som regel, fordi pædofile, som udøver deres lyster og begår systematiske overgreb på børn, ofte indgår i netværk sammen med andre pædofile. Her kan de samarbejde med andre ligesindede og fx udveksle kontakter, børnepornomateriale og dele idéer - fx til hvordan overgrebene kan udføres i praksis.

Et eksempel på hvordan det konkret finder sted er omtalt i denne artikel som redegør for en konkret elite-børnesexring og for hvordan topledere i efterretningstjenester, politik og forretningsliv samt i den katolske kirke udnyttede børn seksuelt i dette netværk. Omdrejningspunktet for den konkrete sex-trafficking-ring der fortælles om, var en mand ved navn Roy Cohn som havde forbindelser til både mafia, efterretningsvæsen og et fintmasket socialt netværk af velhavende og betydningsfulde mennesker omkring sig. Ifølge artiklen fungerede denne elite-børnesexring fra 1950'erne til godt op i 80'erne.
En tidligere chef for afdelingen for Human-Trafficking i New Yorks politi fortæller, at "Cohn’s job var at handle de små drenge". Roy Cohn havde venner som top mediepersonligheder som fx Barbara Walters, tidligere CIA-direktører, Ronald Reagan og hans kone Nancy, mediemogulerne Rupert Murdoch og Mort Zuckerman, utalige celebrities, prominente advokater og ledere i jødiske organisationer som B’nai B’rith og den Jødiske Verdenskongres samt topfigurer i den katolske kirke - som fx den pædofile katolske kardinal Francis Spellman fra ærkebispedømmet i New York.
Kardinal Spellman var en af de mest magtfulde figurer i den katolske kirke i Nordamerika og blev af nogle kaldt "Amerikas pave". Han blev beskyldt ikke alene for at acceptere pædofili i kirken og præstevie kendte pædofile - men også i at deltage i det selv i en sådan udstrækning at New Yorker-præster refererede til ham som "Mary". Desuden skulle J. Edgar Hoover have haft en mappe med detaljer om Spellmans sexliv som tydede på, at Spellman var involveret i den børnesex-ring, som Cohn - og i øvrigt også Hoover selv - var involveret i.
Kardinal Spellman præsteviede bl.a. katolsk biskop og tidligere kardinal Theodore McCarrick, som i 2018 blev afskediget efter flere års anklager om seksuelt misbrug. McCarrick var bl.a. Biskop og Ærkebishop i New Jersey. Han havde tætte forbindelser til fremtrædende politikere og blev betragtet som "en magtmægler" ("power broker") i Washington, D.C.
I dag efter fem år med anklager om seksuelt misbrug af børn siger hans forsvarer som tidligere nævnt at kardinalen, nu 92 år gammel, ikke længere er mentalt kompetent til at komme for retten, og at anklagerne bør afvises.

Så når én præst beskyldes for sataniske seksuelle overgreb på et barn - eller som i ovenstående sag to børn - i en konkret tidsperiode, er der en betydelig risiko for at vedkommende også begår flere - eller mange - andre overgreb i andre sammenhænge. Overgreb som nogle gange involverer satanisme og andre gange udelukkende er seksuelle overgreb uden religiøse over- eller undertoner.

Den katolske kirke, pædofili og sataniske ritualer
I 2004 udkom bogen "Lucifer's Lodge: Satanic Ritual Abuse and the Roman Catholic Church" ("Lucifers loge: Sataniske rituelle overgreb og den romersk katolske kirke"). Den beskrives som
"en meget foruroligende bog, der beskriver forskellige beretninger om pædofili og andre former for seksuelt misbrug samt sataniske ritualer blandt romersk-katolske præster, samt spekulationer om forskellige sataniske hemmelige loger og sexmagiske kulter, som har infiltreret den romersk-katolske kirke. Forfatteren, en ven af fader Malachi Martin (som skrev en fiktiv beretning om satanisme i Vatikanet, 'Windswept House' - 'Det Vindblæste Hus'), har afsløret mange meget bizarre og forskruede detaljer om rovdyr-præsters seksuelle aktiviteter. Men i modsætning til visse andre bøger, der er blevet gjort tilgængelige, som beskriver sexskandalerne (især inden for Boston Ærkebispedømmet under kardinal Bernard Law), forsøger denne bog at vise, at satanisk misbrug kan være involveret".

Afslutningsvist i beskrivelsen af bogen står der:
"Meget af denne bog bruges på at beskrive forskellige aspekter af de hemmelige selskaber, der er involveret i sataniske ritualer og 'sexmagi'. Forfatteren omtaler disse som 'den underjordiske kloak', og refererer til Skt. Thomas Aquinas og hans bemærkninger om prostitution. Ifølge visse kætterske bevægelser (og ifølge den populære bog 'Holy Blood, Holy Grail') kan Kristus have været gift såvel som promiskuøs og have affødt en blodlinje. Dette er bestemt den mest djævelske af alle kætterier, der forsøger at ødelægge Kristi uskyld. Faktisk har selv mormonerne været kendt for at tro på sådanne ting, og angiveligt kan der findes et geneologisk diagram, der beskriver Kristi formodede 'blodlinje' gennem franske konger og merovingerkonger, ved deres tempel i Salt Lake City.
Forfatteren hævder, at denne kult også har infiltreret den romersk-katolske kirke, måske så langt op som til Vatikanet, og omtaler den (ligesom Malachi Martin gjorde det) som 'Lucifers loge'. Dette er bestemt en yderst foruroligende åbenbaring. Spørgsmålet er stadig, hvad katolikker kan gøre for at genvinde deres kirke fra Satans forræderi. I betragtning af den amerikanske kirkes sørgelige tilstand er det stadig et svært spørgsmål at besvare. Det katolske hierarki, overhalet af liberalismen og den såkaldte 'ånd fra Vatikanet II', fortsætter med at indføre djævelske 'reformer' inden for kirken og beskytte pædofile og homoseksuelle. Faktisk bliver mange af de homoseksuelle præster afpresset af pædofile til at beskytte deres kult. Satans slanger fortsætter med at bevæge sig mod Kristus og hans kirke, såvel som at klatre op ad den hierarkiske stige på vej op til selve paven. Måske er dette et tegn på, at vi lever nær en tid med stor uro, som åbenbaret i profetierne."

Det er altså en forfatter som ønsker, at "rense" den katolske kirke for den sataniske infiltration af kirken, han hævder har fundet sted. Forfatteren er tilsyneladende ikke kritisk over for kirken som sådan, men kun den infiltration han påstår er sket.
Men er det de hemmelige selskaber som har infilteret den katolske kirke eller er det den katolske kirke som står bag de hemmelige selskaber?
Kommer denne vranglære udefra - fra andre religiøse institutioner såsom Mormonerne, eller er den katolske kirke i sig selv en institution fyldt af satanisk vranglære?

"Pædofilipræsternes historie" ifølge forfatteren og Malachai Martin
I beskrivelsen af bogen står der også:
"Forfatteren skelner mellem moderne satanister (Anton LaVey's Church of Satan, for eksempel), som blot er hedonister og selvtilbedere, og den mere djævelske slags (ikke anerkendt af moderne satanister), som kan engagere sig i menneskeofring og seksuelt fordærv. Det første kapitel i denne bog omhandler den oprindelige 'Satanic Panic' fra 1980'erne, en moderne heksedille, som bragte mange uskyldigt anklagede frem i søgelyset. Men som forfatteren bemærker, kan denne originale sataniske forskrækkelse blot have dækket over den mere djævelske slags, som i øjeblikket kan eksistere i den romersk-katolske kirke. Forfatteren betragter dernæst nogle alvorligt syge og forstyrrede personer blandt det romersk-katolske præsteskab. Mange af disse er seksuelle rovdyr, selvom ikke alle er pædofile (og en hel del er også blasfemister).
Måske er en af de sygeste personer, der tages i betragtning, 'fader' Paul R. Shanley, en "præst" i Boston Ærkebispedømmet, som engagerede sig i pædofili og homoseksuelle handlinger med utallige ofre (især blandt utilfredse og urolige unge), som var et aktivt medlem af bøssebefrielses-bevægelsen, og hvis perverse tale om 'man-boy love' ('kærlighed mellem voksne mænd og mindreårige drenge' red.) fungerede som inspiration til grundlæggelsen af den ultrasyge NAMBLA-organisation."

Som en lille indskudt information skal her nævnes, at netop Boston har en særlig placering blandt skandalerne om overgreb på børn i den katolske kirke. Det skyldes at Kardinal Bernard Law, "den vanærede figur i centrum af Boston-skandalerne" (som der står i denne BBC-artikel) "fik en symbolsk rolle i Rom tæt ved Vatikanet og fik lov til at beholde sin rang, trods ofrenes harme."
Bl.a. på den baggrund er pave Benedict blevet beskyldt for ikke at beskytte børnene og for at undertrykke undersøgelser - beskyldninger som han har benægtet.

Beskrivelsen af bogen om rituelle sataniske overgreb i den katolske kirke fortsætter:
"Denne del af historien er særlig svær at holde ud, og læseren kan føle, at han eller hun selv må bøje sig flere gange, når man afslutter dette mest modbydelige kapitel i pædofilipræsternes historie. Det mærkelige ved disse præster er, at der ikke blev gjort noget af det katolske hierarki, for at afskære dem og fjerne dem fra at interagere med de unge. Faktisk fik mange af dem beskyttelse eller blev på forskellig vis omplaceret. Forfatteren undersøger også de hemmelige psykiatriske hospitaler, hvortil mange af disse såkaldte "præster" bliver sendt for at blive "helbredt" for deres djævelske sygdom. Forfatteren viser også, hvordan visse andre præster inden for kirken, især præster med en traditionel tilgang, er blevet forhindret i at stoppe de perverse handlinger. Faktisk blev en fader Alfred Kunz, en ven af både Malachi Martin og dominikanerpræsten Charles Fiore, fundet myrdet på rituel vis (hans hals blev skåret over, efter at have afsløret brødrenes hemmeligheder, og en lemlæstet kalv blev fundet i nærheden) - for at have lovet at afsløre detaljer om det pædofile præstedømme."

"Troning af Lucifer i den katolske kirke"
Vennen til bogens forfatter - Malachi Martin - er en yderst interessant figur i den katolske kirke. Efter han blev indviet i den katolske Jesuitterorden blev han i 1958 sekretær for kardinal Augustin Bea under forberedelserne til det Andet Vatikanråd. Det Andet Vatikanråd var et forsøg fra den katolske kirke på "økumenisme", som grundlæggende er den katolske kirkes bestræbelser for at genforene kristne kirkesamfund - og primært at få de reformerede protestantiske kirker tilbage under den katolske kirkes teologi. Malachi Martin blev desillusioneret efter denne oplevelse og bad om at blive frigivet fra sit jesuitter-løfte i 1964 og flyttede derefter tilbage til New York. Her skrev han flere bøger, bl.a. "Windswept House" ("Det Vindblæste Hus") som nævnes i teksten før.
Denne bog beskriver et satanisk ritual - troningen af Lucifer - som i bogen finder sted i Skt. Pauls Kapel i Vatikanet den 29. juni 1963. Bogen giver desuden en skildring af højtstående kirkefolk; kardinaler, ærkebiskopper og biskopper i den romerske kurie som planlægger at ødelægge kirken indefra og aflægger en ed underskrevet med deres eget blod på dette. Den romerske kurie er den katolske kirkes centrale forvaltning, med sæde i Vatikanstaten. Bogen fortæller historien om et internationalt organiseret forsøg fra insidere i Vatikanet og sekulære internationalister på at tvinge en pave i den katolske kirke til at abdicere, så en efterfølger kan blive valgt. En efterfølger som, i bogens historie, grundlæggende vil ændre den katolske tro og etablere en ny verdensorden.

I beskrivelsen af den tidligere nævnte bog "Lucifers loge: Sataniske rituelle overgreb og den romersk katolske kirke" står der desuden at bogens indledning nævner at de gamle hebræere omtalt i det gamle testamente stødte "på forskellige fordærvede sexkulter (som omfattede bestialitet, homoseksualitet og pædofili), som gentagne gange blev fordømt af det gamle folk og deres Gud, Yahweh, som sataniske af natur".
Beskrivelsen fortsætter:
"Satan, eller Lucifer, anses af kristne for at være en falden engel, kastet ud af himlen på grund af stolthed over for Gud, og ifølge den kristne doktrin har han forsøgt at ødelægge Kristus og hans kirke siden dens begyndelse. I praksis, for at indsætte Antikrists regering på Jorden, søger satanister en verdensomspændende institution til at tjene som et redskab for deres djævelske plan. Ingen institution kunne være mere egnet til den rolle end den romersk-katolske kirke og dens ærværdige hierarki."

Bekræftelse af "langt ude konspirationsteori"?
Disse citater er interessante fordi de bekræfter den "konspirationsteori", som i de seneste år i stigende grad er blevet fremført af mange ikke-katolske kristne: At den katolske kirke er den "skøge" der tales om i Bibelens sidste apokalytiske bog, Johannesåbenbaringen. I Bibelen bliver Guds menighed (og dermed "kirke") typisk benævnt som en kvinde eller "Jesu brud". Også Satans menighed benævnes således med en kvindefigur - som en prostitueret der har sex (Bibelens symbolske billede for intim åndelig relation) med modstanderånden - Satan. Denne fordærvede menighed bliver ifølge Johannesåbenbaringen styret af "Antikrist", som af mange især protestantiske kristne altså menes at være paven selv. Denne Antikrist er således i praksis - ifølge Bibelen hvorfra ordet stammer - Satans ledende agent på jorden.
Men i denne version fremlægges selvsamme konspirationsteori med den twist, at det ikke er fra den katolske kirke selv - og heller ikke paven og ledelsen af den katolske kirke - at satanismen kommer, men derimod fra en udefrakommende "kraft", af en lettere udefineret karakter; tilsyneladende altså hemmelige loger og andre religioner som Mormonerne.

Martin Luther og de andre reformatorer kaldte også paven for Antikrist
At opfatte paven som den Antikrist Bibelen taler om er absolut ikke noget nyt. Dette var faktisk et af de helt centrale elementer i den bevægelse - Reformationen - som Martin Luther startede i 1517, da han fremførte sin gennemgribende kritik af den katolske kirke.
Reformatorerne i de forskellige lande; Martin Luther, Flacius, Georg Nigrinus, John Calvin, John Knox, Thomas Cranmer og Roger Williams udpegede alle paven som Antikrist, som man kan se af citateksemplerne her.
Ikke alene sagde de det allesammen - at paven er Antikrist blev ligefrem indskrevet i nogle af de protestansiske trosbekendelser; artiklen viser Westminsters af 1646 og Baptistkirkens af 1689.
Martin Luther udtrykte det således:
"For hvem er syndens mand og fortabelsens søn, anden end den, som ved sin lære og sine ordinancer øger sjælenes synd og fortabelse i kirken; mens han endnu sidder i kirken, som om han var Gud? Alle disse betingelser er nu i mange tider blevet opfyldt af det pavelige tyranni."

Med ordene "syndens mand" og "fortabelsens søn" refererede Luther til Paulus' 2. brev til Thessalonikerne hvor apostlen Paulus skriver:
"Lad ingen på nogen måde forlede jer. Først skal nemlig frafaldet komme og syndens mand åbenbares, fortabelsens søn, modstanderen, der ophøjer sig over alt, hvad der hedder Gud og helligdom, således at han sætter sig i Guds tempel og udgiver sig selv for at være Gud. "
Med "fortabelsens søn" henviste Luther og Paulus med netop disse to ord, desuden til Johannesevangeliet hvor Jesus i 17:12 refererer til den af de 12 diciple - Judas - som forrådte ham.
Paulus peger altså på at Antikrist har samme position som Judas; nemlig en der udgiver sig for at være troende - og loyal overfor Jesus - men i virkeligheden er i alliance med modstanderen - Satan. Og en der, fordi han er allieret med Satan, forråder Jesus - og i den fremtidige udgave - Antikrist - forråder Jesus' virkelige tilhængere.
Martin Luther mente det var en beskrivelse af paven. Paven og pavedømmet havde da også allerede på det tidspunkt dræbt mange mennesker som fastholdt at de troede på Jesus - men som ikke ville underlægge sig pavedømmets doktriner. Fx den centraleuropæiske befolkningsgruppe Waldenserne, som i 1215 af pavedømmet blev erklæret kættere, fordi de ikke ville anerkende lokale katolske biskoppers ret til at bestemme, hvem der var egnet til at prædike og indholdet af Waldensernes forkyndelse. Dette foregik under den katolske kirkes inkvisition, hvis formål var at bekæmpe kætteri, og at gennemføre "retssager" mod mistænkte kættere som ikke fulgte den katolske kirkes teologiske doktriner. Inkvisitionen startede i 1100-tallet og sluttede først i starten af 1800-tallet - og de værste dele af inkvisitionen foregik med ekstreme torturmetoder og drab, særligt udtalt i den middelalderlige inkvisition.
Senere skulle protestanterne foretage lignende uhyrligheder fx imod Annabaptisterne som ikke ville barnedøbe deres børn, og som på den baggrund i 1500-tallet blev dræbt i stort antal. Trods det at barnedåben ingen steder er nævnt i Bibelen. Tværtimod sker alle dåbshandlinger, der i Bibelen omtales i detaljer, på kognitivt bevidste voksne som selv træffer dette valg. Bibelen bekræfter således snarere Anabaptisternes tro på voksendåb, end det katolske - og senere også protestantiske - princip om barnedåb.

Martin Luther og "sola scriptura"
Martin Luther havde to latinske ord, som han brugte meget ofte - så meget at de blev et slags motto for ham; "sola scriptura". Det er latin og betyder "kun skrifterne". Med disse to ord mente Luther, at intet kirkeligt teologisk element skulle skabes, uden at det hentede sin berettigelse fra de antikke skrifter, som samlet kaldes "Bibelen". Luther mente nemlig at den katolske kirke, som han selv indtil da havde været en del af, ikke gjorde dette - men at den faktisk i rigtig mange tilfælde gjorde præcis det modsatte. Luther pegede på alle de steder, hvor han mente, at den katolske kirke havde skabt kirkelige dogmer, handlinger og traditioner som ikke var i overensstemmelse med Bibelen. Hans første kritik kom i form af 95 "teser" som han hængte op på slotskirkedøren i sin hjemby Wittenberg i det nuværende Tyskland. Omdrejningspunktet for denne kritik var den katolske kirkes afladsbreve. Afladsbreve var almindelige menneskers betaling til den katolske kirke for at få syndsforladelse af Gud - hvad man i dag vil kalde en ekstremt smart forretningsmodel.
Den katolske kirke ønskede for alt i verden at bekæmpe og eliminere Martin Luthers bevægelse, selvfølgelig fordi kirkens folk ellers ville miste deres magtposition og konkret de enorme indtægter de havde på deres afladsbreve.

Ud over princippet om afladsbreve kritiserede Martin Luther også fra starten kirkens - og dermed præsternes, biskoppernes, kardinalernes og pavens - rolle som mellemled mellem mennsker og Gud. Reformationen handlede i sin kerne om at give mennesker den personlige og direkte relation til Gud tilbage og dermed fjerne den katolske kirkes position som mellemled. Reformatorerne ville fortælle befolkningerne at præsterne ikke var nødvendige for at få kontakt til - og navnlig syndsforladelse af - Gud.
I årene efter Luthers angreb på adladsbrevene trak den katolske kirke sig gradvist tilbage fra at bruge dem, indtil pave Pius V i 1567 "annullerede alle tildelinger af aflad, der involverede gebyrer eller andre finansielle transaktioner". Men han bekræftede samtidig deres funktion, sålænge der ikke var penge involveret. I dag findes princippet om afladsbreve således stadig i katolsk teologisk tænkning - såvel som i katolske institutioners handlinger. Som det er beskrevet i denne artikel tilbød for eksempel katolske National Shrine of Saint Frances Xavier Cabrini i Chicago aflad fra november 2021 til november 2022.
Den katolske kirke påstår desuden stadig at man får syndsforladelse igennem skriftemål (bekendelse af synder) til en præst (eller anden evt. højere gejstlig) i kirken. På den måde har kirken - dvs. præsterne, biskopperne, kardinalerne og paven - stadig overtaget Guds evner.
Ifølge Bibelen er det kun Gud som kan give syndsforladelse.

Præsters rolle som beskrevet i Bibelen
I Bibelen er der to væsensforskellige situationer i forhold til princippet om præster: Før Jesus ("Det gamle testamente") og efter Jesus ("Det nye testamente").
I det gamle testamente var præsterne ud af Levi-stammen. Der var 12 oprindelige israelske stammer og Levitterne skulle som de eneste være dedikerede til deres virke som præster. De var gifte mænd, havde familie, kone og børn. Faktisk var det fædrenes opgave at opdrage og oplære deres egne drengebørn til at være præster i den næste generation.
Den katolske kirkes idéer og traditioner om at præster skal leve i cølibat er altså ikke bibelske.

I det nye testamente - efter Jesus' genopstandelse - er Jesus blevet de kristnes ypperstepræst, som der står i Hebræerbrevet 4:14. På den måde at forstå at det "mellemled", som ellers tidligere var præstens rolle ikke længere er nødvendigt: Det var tidligere præsternes opgave at sone befolkningens synder overfor Gud ved ofring af dyr - og det var kun præsterne som kunne udføre denne opgave.
Man kan på den baggrund anføre at hvis man - efter Jesus genopstandelse - som troende kristen alligevel vælger at træde ind som "præst" i stedet for Jesus - og oveni købet vælger at sige at man er nødvendig for at få tilgivelse for sine synder - så begår man en blasfemisk handling, da man vælger ikke at anerkende Jesus position som ypperstepræst. I Johannesevangeliet 10:9, siger Jesus; "Jeg er døren. Den som går ind gennem mig skal blive frelst". I vers 14:6 siger han; "Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen undtagen gennem mig."
Den katolske kirkes fastholdelse af præstegerningen og af præstens position som den eneste vej til tilgivelse og frelse, er ikke alene ubibelsk - den er i direkte modstrid med Jesu lære som den er beskrevet i Bibelen. Og den ophøjer mennesker til en guddommelig status, samtidig med at den forsøger at fjerne Jesus' unikke position i kristendommen som eneste frelser.

Begrundelser for at kalde den katolske kirke satanisk
At de protestantiske reformatorer faktisk kaldte paven for Antikrist, er der ikke mange som taler om i dag. Nok fordi det er for kontroversielt og problematisk for den moderne "reformerede kirke", da den i dag samarbejder tæt med paven og den katolske kirke, og stort set har acceptereret den katolske kirkes præmisser for en genforening - eller måske rettere sagt "en tilbagevenden til folden".
Man kan sige at den katolske kirke i vid udstrækning er lykkes med det arbejde som med et enkelt ord kaldes "modreformationen". I dag kan man opfatte dette arbejde som unødvendigt, og den katolske kirke er da også meget længere i sit arbejde; nu er fokus på "økumenisme", som tidligere omtalt.

Ud over det allerede nævnte om afladsbreve og syndsforladelse gennem skriftemål fremførte Martin Luther desuden senere flere andre kritikpunkter. Flere af disse bliver desuden fremført af moderne ikke-katolske kristne kritikere af katolicismen. Nogle af disse punkter er:
Den katolske kirke ophøjer jomfru Maria til en gudeligende skikkelse i sin religion. At bede til en afdød person er spiritisme - ikke kristendom, anføres i dag af kritiske ikke-katolske kristne som også mener at opleve at katolikker næsten oftere beder til Jomfru Maria end til Jesus. Nogle af disse ser ligefrem den katolske kirkes Jomfru Maria-figur som repræsentant for Satan - den øverste i et hieraki af falske gudefigurer.
Den katolske kirke ophøjer apostlene til gudeligende skikkelser i kirken: Katolikker kan bede til disse helgener, som om de var guder. I kristen forståelse er det kun den treenige Gud: Faderen, Sønnen og Helligånden som man kan bede til. Alle andre mennesker, end Jesus, som har levet og er døde, er ikke andet end det; døde mennesker. I praksis var det de gamle romerske gudestatuer af Mars, Jupiter, Venus osv. som blev erstattet af statuer af apostlene og andre heglener. På den måde blev den antikke romerske hedenske religion videreført i den nye katolske kristendom.
Bibelen taler meget klart om at man ikke må blande sin dyrkelse af den bibelske Gud med de hedenske guder. Ja, dette er faktisk et gennemgående tema gennem hele Bibelen.
Frelse gennem sine egne præstationer - "gode gerninger". Dette var endnu et kardinalpunkt for den reformerede protestantiske kirke efter Luther, fordi denne mente at man bliver frelst ved omvendelse og gennem troen på Gud - ikke gennem sine egne præstationer. Den forbedrede livsførelse kommer i stedet som produkt af omvendelsen og troen på Gud.
Paven hæver sig op som den højeste i det guddomsgjorte katolske gejstlige hieraki. Han påstår at være Guds repræsentant på jorden - ufejlbarlig; og derfor uangribelig. Biskopper og paver har gennem den katolske kirkes historie ligefrem benyttet titlen "Vikar for Kristus". Paven har gjort det siden 500-tallet, og har således set og benævnt sig selv som en erstatning for Kristus i hans fravær. Ud over at denne titel i sig selv er et hovmod uden lige og samtidig også indeholder en grad af blasfemi mod Jesus' guddommelige renhed, betyder det græske ord "anti" i ordet "Antikrist" desuden interessant nok både "i modsætning til" og "erstatning for". Med titlen "Vikar for Kristus" som paverne selv historisk har påtaget sig, er de således kommet til at benævne sig selv som Antikrist.

Martin Luther skrev desuden værker om den katolske kirkes sakramenter, den kirkelige lov, censur og ekskommunikation, sekulære herskeres rolle i religiøse spørgsmål, forholdet mellem kristendommen og loven samt obligatorisk gejstlig cølibat og klostervæsenet.

Den katolske kirke har haft en lang tradition om cølibat og klostergang - at vise dydighed og fromhed i form af afsondrethed og afståelse fra kropslige behov.
Det er rigtigt at Bibelen taler om faste som en vigtig måde at styrke sin ånd og opnå kontakt med Gud i supplement til bøn. Men den taler ikke om permanent faste og afsondrethed fra verden. Faktisk taler den slet ikke om cølibat og klostrer overhovedet. Kun Paulus kommer ind på at det for nogle kan være det rigtige ikke at gifte sig, mens det for andre er det rigtige. Altså intet om cølibat - og slet ikke cølibat for præster da der slet ikke tales om andre præster end Jesus i de bibelske skrifter efter Jesus død og opstandelse. Idéen om permanent cølibat er - efter undertegnedes vurdering - et typisk eksempel på hvordan den katolske kirke tager et bibelsk princip (her princippet om faste) og fordrejer det ved at gøre det ekstremt og afsporet. Kombinationen af mænd i tvunget cølibat og daglig omgang primært med drenge- og pigebørn - og med opbygning af tætte relationer i samtaler om den ultimative guddommelige kærlighed, forekommer at være dømt til at skabe ulykker.
Appropos ekstremt og afsporet: Nogle katolske munkeordner bruger endda piskning af sig selv, og dette begrundes med, at det skulle være en måde at komme tættere på Jesus, at det skulle gøre disse mennesker "mere rene" eller simpelthen afstraffe dem for deres synd. Nogle tolker desuden, at apostlen Paulus, med sit udsagn "jeg tugter min krop" (1 Korinterbrev 9:27), har ment dette bogstaveligt, og ikke kun mente at man skulle forsøge at styre sine kropslige lyster, som ellers er et gennemgående tema i Bibelen. Bl.a. ville det være oplagt at se Paulus' udsagn i lyset af Jesus' opfordring til disciplene, som er faldet i søvn, mens han har været væk for at bede; "Våg, og bed om ikke at falde i fristelse. Ånden er villig, men kroppen er svag" (Matthæus 26:41).

Hvad betyder ordet "Satan" egentlig...?
I denne artikel har flere forskellige mennesker (inklusiv undertegnede) brugt ord som "Satan", "satanisk", "satanisme" mv. Så hvad betyder dette ord "Satan" og hvor kommer det fra?
Mange tror at Satan er en rød djævel med horn i panden. Men ordet "Ha-satan" stammer fra Bibelen, så Bibelens tekster definerer dette begreb, og på den baggrund kan man sige at at det er fornuftigt - vel nærmest nødvendigt - at forholde sig til dem, hvis man skal vurdere og forstå hvad der "er satanisk".
Ha-satan er hebræisk og betyder "modstanderen" eller anklageren og refererer til Guds og menneskers åndelige modstander, som er både stolt, hovmodig, selvoptaget, charmerende og forførende. Han er en løgner og mester-manipulator. Ja, "der er ingen sandhed i ham. Når han lyver, taler han sit modersmål, for han er en løgner - og han er fader til al løgn" står der i Johannesevangeliet 8:44.
Denne sataniske åndelige tilstand hos mennesker ytrer sig derfor også i hovmod, stolthed, selvoptagethed, egoisme, had, ønske om død og ødelæggelse, løgn, bedrag og manipulation.
Alle disse ord passer på den katolske kirke. Det finder man meget hurtigt ud af - uden særlig grundig undersøgelse - ved blot at tage et kort kig på kirkens historie:
Hovmod og stolthed har vi allerede set i kirkens lederes syn på sig selv; at de historisk har påtaget sig titlen "Vikarer for Gud", er vel egentlig en ganske god illustration af dette hovmod.
Massedrab, tortur og ødelæggelse, ved vist alle, har kendetegnet denne kirke i århundreder. Alt sammen for egen vindings skyld - for at få flere til at underkaste sig; altså også selvoptagethed og egoisme.
Da alt dette historisk er blevet udlagt som handlinger i "kærlighed", ser man hermed, at de sidste ord passer på den katolske kirke; løgn, bedrag og manipulation.
Det er her vigtigt at sige, at dette selvfølgelig ikke er ensbetydende med at alle mennesker i den katolske kirke er fyldt af dette. Jeg personligt tror på, at der er mange katolikker, som er fuldstændig oprigtige i deres tro på Jesus Kristus, som søger og vil det gode - og som slet ikke er opslugte af det, som den katolske kirke som institution er opslugt af, og som kirkens ledelse i vid udstrækning desværre også synes opslugt af.

Ha-satan er ifølge Bibelen en person - en falden engel. En smuk salvet kerub der var tæt på Gud; "han dækkede" står der i Ezekiels bog 28:16, og det tolkes ofte til at Ha-satan dækkede Guds tronstol med sine vinger. Sandsynligvis reflekterede Satan således Guds skønhed og lys fra denne position. Men han blev misundelig, og derfor blev han smidt ud af paradis og ned på jorden, som nu er hans domæne.
Men satan er også en åndelig tilstand hos mennesker. Fx kalder Jesus disciplen Simon Peter for "satan", da Peter taler imod at Jesus skal lade sig henrette (Matthæus 16:23). "For du vil ikke, hvad Gud vil, men hvad mennesker vil." Simon Peter er ikke permanent satanisk, men i det moment, hvor han ikke vil hvad Gud vil, er han, og det er dén åndelige tilstand, Jesus taler til.

Antikrist er, i bibelsk forståelse, et andet ord for satanisk, da Antikrist er det menneske som igennem samhørighed med Satan underlægger sig hele verden i den apokalytiske afslutning på denne verdens historie. Antikrist spejler således Jesus, men mens Jesus er i fuldstændig samhørighed med Gud, er Antikrist i fuldstændig samhørighed med Satan.

Moderne grunde til at kalde den katolske kirke satanisk
I Johannesåbenbaringen 13:3-4 står der:
"Hele jorden fulgte dyret i beundring og tilbad dragen, der havde givet dyret magten; og de tilbad dyret og sagde: »Hvem er dyrets ligemand, og hvem kan gå i krig mod det?«".

Dyret i teksten er Antikrist og dragen er Satan. Dvs. at - ifølge bibelen - vil det store flertal på jorden, i de sidste tider, følge Antikrist og tilbede Satan. Senere - i næstsidste kapitel (18:24) - fremføres en sang til den overvudne Antikrist:
"lampens lys vil ikke skinne i dig mere, og brudgoms og bruds stemme ikke høres i dig mere. For dine købmænd var jordens stormænd, af din trolddom blev alle folkeslag forført."

I forlængelse af denne type udsagn (som der er flere af i Johannesåbenbaringen), og alle de øvrige ting vi har været igennem i denne artikel, synes mange kristne, at det er betegnende at disse ting sker i dag:
Den katolske kirke og paven arbejder intensivt for at samle kirkesamfundene under sin ideologi - og lykkes med det, som tidligere nævnt.
Alle verdens ledere kommer til paven, og udviser enighed med ham; forretningsledere, statsledere, kulturelle ledere osv.
Den katolske kirke og paven promoverer, ligesom verdens sekulære ledere, klimakrisen. Den katolske kirke og paven gør det som en moderne hedensk religion - mere om det om lidt.

Der tegner sig således et billede af at verdens ledere samler sig omkring samme ideologi, som også er pavens ideologi. Lad os kigge på hvert af disse tre punkter.

Den katolske kirke og paven lykkes med at samle kristne kirkesamfund under sin ideologi
Kirkernes Verdensråd (World Council of Churches - WCC) er som der står på hjemmesiden en "Fælles arbejdsgruppe med den romersk-katolske kirke", som de fleste kristne kirker i verden er en del af:
"WCC medlemskirker kan findes i alle regioner i verden og omfatter de fleste af verdens ortodokse kirker (østlige og orientalske), såvel som afrikanske institutter, anglikanske, assyriske, baptister, evangeliske, lutherske, mennonittiske, metodister, moraviske, gammel-katolske, pinse-, reformerte, forenede/forenende og frie/uafhængige kirker, Kristi disciple og venner (kvækere)."

Men bemærk hvad der står på denne underside:
"Den romersk-katolske kirke er langt den største blandt de kirker, der ikke er medlemmer af WCC."

Den romersk katolske kirke har altså den særlige position, at den slet ikke er medlem af WCC. Den fungerer som en slags ekstern rådgiver for fællesorganisationen. Som vi skal se om lidt, betyder det i praksis, at den katolske kirkes ideologi styrer WCC's retning.
Der står videre:
"Samarbejdet mellem den romersk-katolske kirke og WCC fortsætter med at vokse på tværs af alle aspekter af WCC's arbejde for et fælles kristent vidnesbyrd og tjeneste, især efter pave Frans besøg i WCC i juni 2018. Den fælles arbejdsgruppe, medsponsoreret af WCC og den romersk-katolske kirke, er et effektivt redskab til at styrke dette samarbejde."

Altså "et fælles kristent vidnesbyrd og tjeneste", som pave Frans har sat endnu mere skub i end før. Men den romersk katolske kirke har ikke ændret nogle af sine teologiske standpunkter. "Det fælles kristne vidnesbyrd" er således fælles omkring den katolske kirkes teologi, der - som vi har set i denne artikel, på mange områder - er helt forkert i forhold til, hvad der står i Bibelen.
Rent praktisk foregår det således:
"Initiativet blev oprettet i 1965 umiddelbart efter Det Andet Vatikankoncil og samler årligt sine 20 medlemmer; en direktionsgruppe mødes to gange ind imellem. Gruppens to medsekretærer - en fra det pavelige råd for fremme af kristen enhed og en, der repræsenterer WCC - hjælper med at koordinere kontakten mellem WCC og afdelingerne (eller dikasterierne) i Vatikanet."

Det Andet Vatikankoncil er altså baggrunden for hele initiativet, og dét var den katolske kirkes økumeniske koncil, hvor den romersk-katolske kirkes biskopper og kardinaler mødtes i Vatikanet i Rom fra 1962 til 1965, for at drøfte hvordan kirkerne kunne samles igen - særligt efter opsplitningen i forbindelse med reformationen.
Den danske folkekirke er også medlem af WCC. Her er det "Folkekirkens mellemkirkelige Råd" der blev oprettet ved lov i 1990 som varetager det danske folkekirkesamarbejde i WCC.
Her kan man i overskrifter se den rejse folkekirken har taget indenfor de seneste 30-40 år. I dokumentet "Kirken på vej mod en fælles vision" ("The Church Towards a Common Vision"), tales der fx rigtig meget om "forening" ("unity"). På side otte står der:
"Hvordan kan vi identificere den kirke, som trosbekendelsen kalder én, hellig, katolsk og apostolsk?"
"Hvad er Guds vilje for denne kirkes enhed?"
"Hvad skal vi gøre for at omsætte Guds vilje i praksis?"

Jesus siger i Lukasevangeliet kapitel 12 vers 51-53:
"Mener I, at jeg er kommet for at bringe fred på jorden? Nej, siger jeg, ikke fred, men splid. Fra nu af vil fem i samme hus være i splid, tre mod to og to mod tre, far i splid med søn, og søn med far, mor med datter, og datter med mor, svigermor med sin svigerdatter, og svigerdatter med sin svigermor."

Så Jesus prædikede ikke enhed og forening - men lige præcis det modsatte; splid. Hele Bibelen handler nemlig om ikke at lade sig forene med forkerte trossystemer og religioner, men derimod at fastholde sin tro på Gud og kun Gud. Ikke tro på fx jomfru Maria som ophøjet gudinde, eller på "helgener", som også ophøjes til guder. Forener man sig med denne type teologi, går man imod Jesus og handler dermed - ifølge Bibelen - imod Guds vilje.

Det interkirkelige dokument "Kirken på vej mod en fælles vision" taler også rigtig meget om fred.
Altså det som Jesus i førnævnte citat sagde han ikke ville bringe til jorden.
Fx står der på side 29: "Den økumeniske bevægelse har gjort det muligt for autoritativ undervisning fra nogle kristne ledere at have en effekt ud over grænserne for deres egne samfund, selv nu i vores nuværende splittelse. For eksempel ærkebiskop Desmond Tutus ledelse og erklæring om, at "apartheid var for stærk til at blive overvundet af en delt kirke", initiativerne fra den økumeniske patriark Bartholomew til at forene kristne ledere i økologiens sag, indsatsen fra pave Johannes Paul II og pave Johannes Paul II Benedikt XVI til at invitere kristne og ledere fra andre trosretninger til at slutte sig sammen om at bede for og fremme fred, og af indflydelsen fra broder Roger Schutzs, da han inspirerede utallige kristne troende, især de unge, til at slutte sig sammen i fælles tilbedelse af den treenige Gud."
Som man ser; tale om at "slutte sig sammen" og om "fælles tilbedelse" - og om at "fremme fred". Det lyder jo umiddelbart rigtig godt, men "fælles tilbedelse" af hvad? Hvis de beder i fælllesskab, må de katolske guder være en del af dem de beder til.
Og "slutte sig sammen" om hvad? Fejltagelser, synes desværre at være svaret.

Mht. dokumentets megen tale om "fred":
I Paulus' første brev til Thessalonikerne skriver han i kapitel 5 vers 1-5:
"Om tider og timer har I ikke brug for, brødre, at der skrives til jer. For I ved selv ganske nøje, at Herrens dag kommer som en tyv om natten.
Når folk siger: »Fred og ingen fare!« da er undergangen pludselig over dem som veerne over en, der skal føde, og de skal ikke undslippe. Men I, brødre, er ikke i mørke, så dagen skulle kunne overraske jer som en tyv."

På vej mod "Herrens dag", som i Bibelen betyder den endelige afslutning på verden aka dommedag, er der tilsyneladende nogle som vil tale om fred og sikkerhed - men netop da vil Guds vrede sætte ind og undergangen indtræffe.
Er den økumeniske bevægelse i deres "fælles tilbedelse" af bl.a. de katolske guder og bevægelsens bøn om "fred", mon nogle af de mennesker Paulus referer til...?

Den danske folkekirke er en lutheransk kirke, dvs. den er stiftet på baggrund af Luthers tanker. Altså ham der mente at paven er "syndens mand og fortabelsens søn" aka Antikrist. Paven som ifølge Martin Luther "ved sin lære og sine ordinancer øger sjælenes synd og fortabelse i kirken; mens han endnu sidder i kirken, som om han var Gud". Det var også Luther der talte om den katolske kirkes "pavelige tyranni" og pegede på alle de ting der var satanisk ved kirken. Dén organistation er den danske folkekirke altså igen sluttet sammen med. Og nu er de så sammen om at tilbede deres fælles guder.

Dokumentet nævner desuden - som man ser af det tidligere citat - økumeniske initiativer som skal "forene kristne ledere i økologiens sag". Meget mere om "økologiens sag" lige om lidt...

Paven arbejder også for at forene alle religioner
Appropos "fred" så tog pave Frans i oktober 2022 på en "pilgrimsrejse for fred" til Kazakhstan, hvor han deltog i den "7. kongres for ledere i verden og traditionelle religioner i Nur-Sultan" ("7th Congress of Leaders of World and Traditional Religions in Nur-Sultan"). Nur-Sultan er hovedstaden i Kazakhstan, også kaldet Astana. Denne kongres er en interreligøs begivenhed hvor ledere fra verdens religioner mødes og bl.a. diskuterer "fremme af fred og harmoni mellem alle verdens religioner" og søger at samarbejde omkring "interreligiøs og interkulturel dialog". På den 7. kongres var ledere fra disse religioner tilstede:
Islam, kristendom, jødedom, shintoisme, daoisme, budhisme, jainist, baha'i - samt andre internationale organisationeriske og "politiske figurer" som der står.
Ser man navnene og titlerne igennem er det et imponerende række af ledere fra alle verdens religioner samt indflydelsesrige politkere fra hele verden. Den afsluttende fælles erklæring fra kongressen lyder næsten som en FN-erklæring og mange af punkterne er det, på samme måde, umiddelbart svært at være ueninge i: Hvem vil fx sige nej til "en retfærdig, fredelig, sikker og velstående verden"? Et af de indledende punkter ligner fx FN's dagsorden rigtig meget: "Vi anerkender nødvendigheden af at imødegå og overvinde intolerance og hadefulde ytringer, fremmedhad, diskrimination og konflikter baseret på etniske, religiøse og kulturelle forskelle."

Et andet mere interessant punkt er nr. 13 hvor kongresdeltagerne "anerkender vigtigheden og værdien af dokumentet om menneskeligt broderskab for verdensfred og at leve sammen mellem Den Hellige Stol og Al-Azhar Al-Sharif" ("Document on Human Fraternity for World Peace and Living Together between the Holy See and Al-Azhar Al-Sharif"). Hvad er så det dokument, det er vigtigt at "anerkende vigtigheden og værdien" af?
Det er et dokument hvor den katolske pave Frans og den islamiske Storimam af Al-Azhar Ahamad al-Tayyib i bund og grund viser at de er enige om at de har den samme gud. Det sker igennem hele teksten, men fx meget tydeligt med dette citat; "Det første og vigtigste mål med religioner er at tro på Gud, at ære ham og at invitere alle mænd og kvinder til at tro, at dette univers afhænger af en Gud, der styrer det. Han er Skaberen, som har dannet os med sin guddommelige visdom og har givet os livets gave til at beskytte det."
Men er det første og vigtigste mål for en apostolsk kristen - og for Jesus - "at invitere alle mænd og kvinder til at tro, at dette univers afhænger af en Gud, der styrer det"? Eller er det vigtigste mål at viderebringe evangeliet, som fortæller at vi er syndere, som har brug for frelse - og at den frelse kan man kun få gennem Jesus? For det er evangeliet som det er fortalt i Bibelen, og det skulle man jo tro var pave Frans mission siden han nu påstår han er kristen?
For muslimer tror ikke på Jesus' genopstandelse og derfor heller ikke på at man kan få nogen form for frelse gennem ham. Så hvilken gud er det, de to religiøse ledere taler om, når de skriver; "Vi, som tror på Gud og på det endelige møde med ham og hans dom"?

Men måske er alt dette i virkeligheden også helt ligegyldigt for paven - for han mener slet ikke at "man behøver at tro på Gud for at komme i himlen". Det er i al fald tilsyneladende, hvad han fortæller ateister. De skal bare følge deres egen samvittighed, siger han.
Igen helt modsat af Bibelen. Den siger at tro på Gud er helt centralt for frelse og at man skal følge Guds vilje - ikke sin egen samvittighed, netop fordi vores samvittighed ikke altid er i overensstemmelse med Guds vilje. "Hjertet er det mest bedrageriske af alt, det er uhelbredeligt, hvem kan gennemskue det? Jeg, Herren, udforsker hjertet og ransager nyrerne. Jeg giver enhver efter hans færd og efter hans gerninger", står der i Jeremias bog kapitel 17 vers 9-10.

I det tidligere nævnte punkt 13 i den afsluttende fælles erklæring fra pavens interreligøse kongres står i øvrigt en af pavens ynglingsfraser "det fælles bedste" ("common good"). Mere om det senere.

Et andet interessant punkt er nr. 21 i den fællesreligiøse erklæring:
"Vi går ind for at øge uddannelsens og den religiøse dannelses rolle, især blandt unge, for at styrke den respektfulde sameksistens mellem religioner og kulturer og afkræfte farlige pseudo-religiøse fordomme."

Umiddelbart lyder det godt. Men ved nærmere eftertanke; hvilke "farlige pseudo-religiøse fordomme" er det der skal afkræftes? Nu hvor det er ledere for religioner, som alle tilsyneladende er uenige med Bibelens kerne-essens (at der kun er én vej til Gud; nemlig Jesus Kristus), der er gået sammen med den person som Martin Luther og alle de andre reformatorer kaldte Antikrist - hvad er så "pseudo-religiøse fordomme" i deres øjne? Er det mon lige netop det der står i Bibelen?

Paven til den 7. kongres for ledere i verden og traditionelle religioner i Kazakhstan - samt andre af pavens møder med ledere for forskellige religioner

Alle verdens politiske topledere i audiens hos paven
Stort set alle politiske ledere af betydning i verden har før eller siden besøgt paven. Eller rettere; har fået lov til en pavelig audiens. Herunder kan man se et potpourri af billeder af verdensledere på besøg hos de forskellige fungerende paver i Vatikanet o.a.
Her ses fx amerikanske præsidenter Joe Biden, Donald Trump, Barack Obama, George Bush Jr. og Sr., Bill Clinton, Ronald Reagan, Jimmy Carter, EU ledere osv. Men også fx "fjenderne" Putin og den iranske præsident har mødtes med paven.
Ligesåvel som Zimbabwes massemorder Robert Mugabe, Cubas diktator Fidel Catro, den palæstinensiske leder Yasir Arafat samt mediedarlingerne Nelson Mandela og den sidste sovjetiske leder Gorbatjov.
Så én ting kan disse 'venner og fjender' tilsyneladende blive enige om: De vil gerne besøge paven.

Forskellige amerikanske præsidenters møder med paver i nyere tid

'Venner og fjender', 'skurke og helte' - alle møde med paven

EU-lederne mødes også med paven - og lytter gerne i samlet flok

Malteserordenen, CIA og importen af topnazister til USA's efterretningsvæsen
Nelson Mandela er i øvrigt også ridder i den katolske malteserorden - Ridder af Skt. Johannes. Denne orden kaldes også Sovereign Military Order of Malta (Den Suveræne Militære Orden af Malta - SMOM) fordi den egentlig fungerer som en militær organisation. I øvrigt har den også status af selvstændig nation, trods det at den ikke har nogen landmasse at være stat i. Medlemmer af Malteserordenen regnes som del af den indviede inderkreds omkring paven og Vatikanet. Man kan desuden læse flere interessante detaljer om denne ordens forbindelser til efterretningstjenesten CIA i denne artikel: The CIA and the Vatican’s Intelligence Apparatus (CIA og Vatikanets efterretningsvæsen). Bl.a. hvordan Malteserordenen i 1948 gav en af sine højeste æresmedaljer, Gran Croci al Merito con Placca, til general Reinhard Gehlen, Adolf Hitlers øverste anti-sovjetiske spion.
Gehlen blev, trods det at han ikke var katolik, udråbt som en formidabel allieret i det hellige korstog mod den gudløse marxisme. Efter krigen sluttede han og hans veludviklede spionage-apparat - stort set udelukkende bemandet af eks-nazister - sig til den CIA-organisation som historisk er blevet kaldet "the Catholic Intelligence Agency" eller simpelthen "Catholics In Action" pga. CIA's tætte forbindelse til den katolske kirke og fordi denne efterretningstjeneste har haft så mange katolske direktører - som angiveligt desuden har været medlemmer af Malteserordenen.
Flere hundrede nazister endte på den amerikanske regerings lønningsliste ("Operation Paperclip"). Blandt dem var nazisten massemorderen Klaus Barbie - kaldet "Slagteren fra Lyon".

Enighed med paven
Pudsigt nok er stort set alle dem der møder paven, også overordnet enige med ham om alle de ting, paven siger. For paven er nemlig en endnu større globalist, end alle de mange toppolitikere og statsledere som mødes med ham. Paven mener fx:
at hele verden skal samle sig omkring fælles religiøs enighed og allerhelst omkring pavens religion, selvfølgelig. Og det arbejder han intensivt for, som vi har set.
at alle verdens stater skal arbejde for 'fred og samarbejde', og allerhelst leve i fælles idelogisk forening: Pavens ideologi.
at alle skal tage mere hensyn til klima og miljø - "lytte til jordens skrig og de fattiges skrig", som han siger - med vanlig sans for det pompøse.
jvf. ovenstående citat; alle skal være mere socialt ansvarlige og være bedre til at hjælpe jordens fattige.
at alle skal tage covid-indsprøjtninger, når de bliver beordret til det. Faktisk var Vatikanstaten en af de meste rabiate af alle stater omkring det spørgsmål: Den truede simpelthen sine medarbejdere med fyring hvis de ikke underkastede sig indsprøjtningsregimet. Efter kritik på sociale medier trak Vatikanet senere denne beslutning tilbage.

Som man måske kan se er disse punkter i ganske god overensstemmenlse med de store over- og mellemstatslige organisationers idéer og visioner; FN, WHO, EU, World Economic Forum, COP-møderne osv.
Lige om lidt skal vi se lidt mere på pavens og hans samarbejdspartneres reelle forhold til de mange fine idealer som paven og hans politiske mødevenner udbasunerer.

Forholdet til Kina
Der findes en enkelt undtagelse fra reglen om, at statsledere af betydning går i audiens hos paven. Den undtagelse er Kina, som siden 1951 ikke har haft diplomatiske forbindelser til pavestaten. Bruddet skete under Mao Zedung, og Kina har i mange årtier opretholdt en meget hård linje mod religion generelt.
Men der arbejdes fra Vatikanets side på at genetablere Kinas forhold til den katolske kirke. I 2018 genoptog de to lande deres diplomatiske kontakt med en foreløbig aftale, og i 2020 forlængede de den for to år. Som der står i artiklen om 2020-forlængelsen:
"Kina ønsker at tale med Vatikanet, fordi landet indser, at Vatikanet er en blød supermagt - når paven taler, lytter alle".

Udtalelsen kommer ifølge artiklen fra en forsker ved et universitet i Beijing.
I 2022 blev den diplomatiske aftale mellem de to stater forlænget med yderligere to år.

Er Dalai Lama også pædofil?
Pave Frans afviste at tage tibetanske Dalai Lama i audiens tilbage i 2014, fordi et sådan møde kunne skade Vatikanets forhold til Kina, pga. forholdet mellem Tibet og Kina.
I denne måned - april 2023 - kyssede Dalai Lama en mindreårig dreng på munden, stak sin egen tunge ud af munden mens drengen stod med sin pande mod Dalai Lamas - hvorefter Dalai Lama opfordrede drengen til at "sutte" sin tunge. Dette skete ved en filmet offentlig begivenhed ved et tempel i Indien, og videoen gik viralt på internettet.
Den tibetanske leders opførsel er blevet kaldet "skandaløs", "upassende" og "ulækker". Dalai Lamas folk har udsendt en erklæring hvor de undskylder på denne foruroligende facon: "Hans hellighed driller ofte mennesker han møder på en uskyldig og legende måde også offentligt og foran kameraer."
Der er også cølibat i buddismen. Mon alligevel pave Frans og Dalai Lama har noget at snakke om?

Dalai Lama kysser dreng på munden, stikker sin tunge ud og siger 'And suck my toungue'

Verdens ledere som gæster underlagt paven
Som vi har set går næsten alle statsledere og toppolitikere i audiens hos paven - på pavens præmisser.
For det er paven som bestemmer alt omkring den slags møder:
Når paven mødes med nogen er alt planlagt til mindste detalje. Og dette gælder i særlig grad når paven lader nogen mødes med sig i Vatikanet i Rom. Denne artikel i et stort katolsk medie forklarer detaljerne - "Hvad sker der, når paven modtager et statsoverhoved?";
"disse omhyggeligt koreograferede scener er fulde af mening. De er en del af Vatikanets ceremonielle liv."

Det har historisk været forventet at katolikker knæler for paven, tager fat i pavens højre hånd og kysser den fingerring paven har på. Derudover er alt forudbestemt; rækkefølgen for hvornår hvem kommer ind i hvilket lokale, hvem der hilser på paven i hvilken rækkefølge, eventuel gavegivning og så videre - helt ned til hvilken farve tøj dem, der får lov til at møde paven, skal have på. Ja, du læste rigtigt; farven på tøjet er faktisk meget afgørende. Det er måske svært at se hvorfor dette skulle have betydning, men ikke når man tænker på pavens betydning og særligt pavens egne tanker om sig selv.
Paven er nemlig altid klædt i hvidt, mens dem der får lov til at besøge ham i Vatikanet som regel skal bære sort tøj. Hvorfor det er sådan har sit eget religiøse "logiske" svar: Det er simpelthen fordi paven skal forestille at være "ren" og "uden synd", hvilket hans hvide beklædning skal symbolisere. Ren som Gud, simpelthen.

Mens paven til sine møder i Vatikanet fremtræder i hvidt for at symbolisere renhed og syndfrihed, er det lige modsat med pavens gæster. De er som regel klædt i sort.
På billederne her i artiklen er der rigtig mange eksempler på dette fænomen. De steder hvor nogen i selskab med paven ikke er i sort, er hvor mødet ikke finder sted i Vatikanets særlige audiens-lokaler.
Man kan fx se og læse mere om beklædningskravene i artiklen "Ja, paven har en dress code, selv præsidenter og kongelige skal følge".
Også ledende kulturpersonligheder og religiøse overhoveder mødes selvfølgelig med paven. Særligt er det vigtigt for paven at mødes med religiøse overhoveder fra så vidt muligt alle verdens forskellige religioner, pga. pavens ihærdige arbejde for at samle verdens religioner.
Men det er ikke kun statsledere, ledere for verdens religiøse institutioner og ledende kulturpersonligheder der mødes med paven. Det gør naturligvis også fx betydende forretningsmænd, som vi skal se på lige om lidt.

Trumpfamilien med følge og kendte hollywood-skuespillere møder pave Frans

Selvom pave Frans og Vatikanet angiveligt har slækket på disse krav i de seneste år, er et møde med paven stadig et møde på præmisser som defineres helt og holdent af paven. De mennesker som får lov til at møde paven i Vatikanet er således underlagt pavens vilje i forbindelse med mødet, og det forventes at de udviser den fornødne ydmyghed.

Pavens vilje sker
Men at dem der besøger paven, måske er mere end bare underlagt pavens krav til tøjvalg, kan fx ses i denne artikel. Den fortæller om da Mark Zuckerberg i 2016 var i 'venskabelig audiens' hos paven. I juni 2021 gav paven så offentlig udtryk for, at han ønsker, at kristne som holder sig til sandheden skal censureres. Derefter - i oktober samme år - offentliggjorde Meta (firmaet bag bl.a. Facebook og Instagram), at de ikke længere tillod målrettede reklamer med bestemte budskaber - bl.a. religiøse og politiske budskaber. Artiklen fortæller desuden om Facebooks historiske undertrykkelse af kristne synspunkter omkring seksuel orientering og kønsidentitet, abort, og religiøs frihed, som er foretaget i det skjulte med en tilgang som kaldes "skygge-censur" ("shadow banning"). Almindelige menneskers bekymringer og spekulationer om "shadow banning" mon fandt sted, blev i nogle år udlagt som en falsk konspirationsteori. Men Meta har nu selv på deres egne informationssider forklaret at dette foregår.

At Meta gør det, som paven ønsker, kan selvfølgelig være "tilfældige sammenfald". Men essensen er uanset årsag at paven får den censur, han siger, han vil have. Han får censur af mennesker som "tilfældigvis" er i opposition til paven. Måden paven formulerede sit ønske om censur var ordret; "Der er ingen mangel på prædikanter som, særligt gennem de nye muligheder for kommunikation, kan forstyrre fællesskaber. De præsenterer sig ikke primært for at forkynde evangeliet om Gud, som elsker mennesket i Jesus, korsfæstet og opstanden, men for at insistere - som sande ’sandhedens vogtere’ - på hvad der er den bedste måde at være kristen på". Altså igen noget med at "forstyrre fællesskaber" - i modsætning til pavens mantra om "det fælles bedste". Så fællesskaber om hvad? Løgn, måske?
Paven udlægger rigtig smart det at forholde sig til sandheden sarkastisk som "sande ’sandhedens vogtere’" der "insisterer på hvad der er den bedste måde at være kristen på". Er det mon lige præcis, dem der mener at evangeliet ikke bare er at "forkynde evangeliet om Gud, som elsker mennesket i Jesus, korsfæstet og opstanden" - men at evangeliet handler om at der rent faktisk er en sandhed, og at den sandhed er at Jesus er den eneste frelser?
Altså lige netop det paven ikke mener.

Et andet interessant sammentræf er pavens interaktioner med anden betydningsfuld topleder - Blackrocks Laurence "Larry" Fink:
I 2015 skrev pave Frans et brev om sine bekymringer omkring klima, biodiversitet, social ulighed mm. kaldet "Laudato Si’", ("Hyldest til Dig"), som han stilede til hele verden. Brevet har undertitlen "Om at kærre sig for vores fælles hjem" ("On care for our common home"), og taler om klimaet, verdens vand og biodiversitet som et "fælles bedste" ("Climate as a common good"). Desuden om social ulighed og uretfærdiged - samt at der ikke bliver gjort nok for at undgå den dårlige udvikling.
Stifteren og CEO'en i verdens største investeringsfond, Blackrock, Laurence Fink skriver også breve som stiles til rigtig mange på én gang: Hvert år skriver han nemlig et brev til alle direktører for de firmaer Blackrock har investeret i, hvor han fortæller dem om, hvordan han og Blackrock gerne ser de aggerer. I sit 2017-brev understregede Fink Blackrocks fokus på det som kaldes "ESG-investeringer". ESG står for "Environmental, Social & Governance" og betyder på dansk at foretage investeringer som siges at være mere miljømæssigt, socialt- og ledelses-/styringsmæssigt forsvarlige.
Om Larry havde læst pavens brev er umuligt at sige, men hans opfordring til alle direktørerne var i al fald i rigtig fin overrensstemmelse med pavens tanker. Og Larry Fink har det overordnede ansvar for at administrere 9 trilliarder dollars, så man må sige, at disse mange direktørers aggeren har en ikke uvæsentlig betydning.
Året efter - i 2018 - gik Larry Fink så til møde med paven og olieindustrien om verdens klima og selvfølgelig CO2-afgifter. I forbindelse med mødet forventede man, at oliecheferne ville fortælle paven, at de store olieproducerende virksomheder "er åbne over for hårdere love mod klimaforandringer, såsom CO2-afgifter". CO2-afgifter er hvad stort set alle store mellemstatslige organisationer agiterer for (og laver regler omkring). Ikke bare for olieindustrien men for alle.
- I Europa er det EU's CO2-kvoteordning, som er skabt på baggrund af den internationale Kyotoprotokol.
- Her er det World Economic Forum: At addressere klimaforandringer via CO2-afgifter ("Addressing climate change through carbon taxes").
- Her er det Verdensbanken: At sætte en pris på CO2 med en afgift ("Putting a Price on Carbon with a Tax"). Denne rapport har også en oversigt over de lande der på det tidspunkt allerede havde indført sådan en afgift.
I denne artikel ser man et mere opdateret verdenskort på området og hvor man kan se udviklingen over tid, samt fx hvilke lande der har implementeret CO2-udledningshandelssystemer ("carbon emissions trading system").
Her er så en artikel fra 2021 som beskriver hvordan dele af olieindustrien påstår de er i proces med at skifte til "renere energi".

Pave Frans taler i USAs kongres, Europarådet, EU-parlamentet, FNs generalforsamling og til EU-politikere

Pave Frans er en yderst prominent taler. Som man kan se herover har han talt i USAs kongres, i Europarådet, til EU-politikere, i EU-parlamentet samt FNs generalforsamling. Desuden er han altså som netop omtalt olieindustriens nye ledestjerne henimod CO2-afgifter og selvfølgelig samlingsmand for verdens religioner. Lige om lidt skal vi desuden høre om, hvordan han også er topidealisten bag ledende forretningsmænd, som vil frelse verden.

Hvem er pave Frans?
Så hvem er egentlig denne pave Frans, som har så idealistiske meninger om alt fra social uretfærdighed til jordens klimakatastrofale fremtid? Og hvilken baggrund har den pave, som tilsyneladende er så god til at overbevise verdens topledere om at gøre det, som paven siger...?
Jo, den siddende pave Frans er medlem af den katolske jesuitterorden, faktisk er han den første jesuit som nogensinde bliver pave. Jesuitterordenen var fra sin etablering i 1540 en meget betydende del af den katolske kirkes kamp mod Martin Luthers reformationsbevægelse. Det er ligefrem blevet fremhævet at Jesuitterordenen simpelthen blev skabt i et forsøg på at ødelægge den spirende reformationsbevægelse, som var hastigt voksende da stifteren Ignatius Layola i 1534 første gang mødtes med seks andre studerende ved universitetet i Paris for at etablere ordenen.
Jesuitterordenen er blevet beskyldt for at være præget af en ideologi med ekstrem ultramontanisme, dvs. en ideologi der anser pavens magt som uangribelig, ubetvivlelig og fuldstændig berettiget. Disse beskyldninger har måske også en forklarlig baggrund i Jesuitterordenens meget tydelige erklæringer om ubetinget loyalitet overfor paven - altså den til enhver tid siddende pave, ikke bare den nuværende jesuitpave. Jesuitterordenen er desuden blevet beskyldt for at infiltrere politiske domæner såvel som ikke-katolske kirkesamfund.

Pave Frans' rigtige navn er Jorge Mario Bergoglio. Under dette navn var han fra 1973-1979 "Jesuit provincial supervisor" i Argentina. "Jesuit provincial supervisor" betyder, at han var lige under "Superior General" - jesuitternes øverste leder, og havde ansvaret for supervisionen af alle medlemmerne af ordenen i Argentina.

Hjalp pave Frans argentinsk regime med at myrde dissidenter?
Fra 1976 til 1981 var der militærdiktatur i Argentina under ledelse af general Jorge Rafael Videla.
Hans regime gennemførte store menneskerettighedsovergreb mod den argentinske befolkning. Hans politik blev støttet af daværende amerikanske udenrigsminister Henry Kissinger, som opfordrede ham til at ødelægge sine modstandere hurtigt, inden den amerikanske kongres blev samlet igen - og før vrede over brud på menneskerettigheder evt. ville vokse i den amerikanske offentlighed.
Regimets politik var økonomisk neo-liberalt og fascistisk i sin voldsanvendelse og militært hierakiske styreform.

I 1976 hjalp den nuværende pave Frans angiveligt Videla-regimet med dets mord på dissidenter. Regeringsdokumenter fra dengang påstås at have bekræftet hans rolle i at rapportere medlemmer af hans egen orden og andre uskyldige til regeringssoldater. Det var angiveligt to præster som han anså for at være "venstreorienterede", samt desuden seks almindelige medlemmer af det sogn disse to præster havde deres virke i.

I maj 1976 blev to jesuiterpræster, Francisco Jalics og Orlando Yorio, kidnappet af marineinfantarister - hvad folk opfattede som dødspatruljer - og ført til Escuela de Mecánica de la Armada (ESMA) - et interneringscenter for dissidenter med et uhyggeligt ry for tortur og "forsvundne" fanger. Efter fem måneders opslidende tortur blev de løsladt, smidt ud på en mark halvnøgne og pumpet fuld af stoffer. Efter deres løsladelse klagede præsterne over Bergoglio til Vatikanet, blot for at få at vide, at de allerede var blevet udstødt fra jesuitterordenen på grund af påstået kontakt med kvinder og "lydighedskonflikter".
Under de første retssager vedrørende den argentinske militærregerings forbrydelser i 1985 anklagede den ene torturerede præst - Yorio - direkte Bergoglio for at have overgivet dem sammen med seks civile medlemmer af hans sogn til dødspatruljerne. Han sagde til retten: "Jeg er sikker på, at han selv [Bergoglio] overgav listen med vores navne til flåden" (altså til marineinfantaristernes ledelse).
Den anden præst - Jalics - nægtede at kommentere sagen på det tidspunkt, da han havde påbegyndt et liv i afsondrethed i et tysk kloster. Men år senere fortalte han i en bog ("El Silencio" - "Stilheden"), at Bergoglio havde fortalt de to jesuitterpræster, at han ville sikre sig, at militæret vidste, at de ikke var terrorister. Jalics udsagn om Bergoglios rolle i sagen var: "Ud fra efterfølgende udtalelser fra en embedsmand og 30 dokumenter, som jeg fik adgang til senere, var vi i stand til at bevise, uden nogen tvivl, at denne mand [Bergoglio] ikke holdt sit løfte, men at han tværtimod indgav en falsk anklage til militæret."

De øvrige seks medlemmer af sognet, som den nuværende pave Frans havde indberettet til regeringen, endte blandt de tusinder af mennesker, som "forsvandt" under Argentinas "beskidte krig" ("Dirty War"). Det var fire lærerinder tilknyttet det pågældende sogn og to af deres mænd - altså ud over de to nævnte jesuitterpræster.

Pave Frans fortsætter med at undvige ansvaret
I årene siden har Jorge Mario Bergoglio, som nu kalder sig pave Frans, i henhold til argentinsk lov, påberåbt sig sin ret til at undgå at møde for en domstol. Da han endelig - i 2010 - blev afhørt af en dommer om de forbrydelser, han er blevet anklaget for, var hans svar, ifølge menneskerettighedsadvokat Myriam Bregman "undvigende".
Den nuværende pave forsøgte desuden at påstå, at han - indtil militærstyret faldt - var uvidende om diktaturets mange grusomheder. Men som menneskerettighedsadvokaten Bregman bemærkede, beviste Bergoglios egne udtalelser, at kirkens embedsmænd fra tidligt af vidste, at juntaen torturerede og dræbte sine borgere.
"Diktaturet kunne ikke have fungeret på denne måde uden denne vigtige støtte," tilføjede hun i et interview med CBS News. Derudover har paven hævdet, at han var uvidende om diktaturets praksis med at stjæle spædbørn fra "forsvundne" mødre - som blev bortført, holdt i live indtil fødslen og derefter henrettet, så deres børn derefter kunne blive givet til militærfamilier. Men vidneudsagn fra dem, der på det tidspunkt havde kontaktet Jorge Mario Bergoglio for at få hjælp til at finde deres forsvundne slægtninge, har bevist, at denne påstand om uvidenhed om disse børn og mødre er forkert.
En ironisk del af historien er, at Bergoglio - som pave Frans - er blevet rost for at bringe antikapitalistisk "befrielsesteologi" til den katolske kirke. Men artiklen redegør for at Bergoglio dengang under 70'ernes argentinske militærdiktatur anklagede de to præster for at udbrede netop denne teologi - og angiveligt desuden angav dem til tortur. I sin tid som leder for jesuitterordenen i Argentina støttede Bergoglio nemlig en ideologi, der var i lodret modstrid med befrielsesteologien: Han omfavnede diktaturets neoliberale politik - hvilket er et faktum pave Frans ikke kan løbe fra, uanset hvor meget han end snor sig med sine pompøse sprogblomster og vedholdende fornægtelse.

Så er "pave Frans" den socialt ansvarlige klimaforkæmper og idealist han udgiver sig for at være? Eller er han i virkeligheden en opportunist ved navn Jorge Mario Bergoglio?
Eller er han simpelthen en rafineret jesuitterpave som er i stand til at bruge verdens uretfærdigheder og uhyrlige grådighed til at nå sine fascistiske mål? Uretfærdigheder og en uhyrlig grådighed som Vatikanet og pavens egne forretningsvenner i øvrigt excellerer ganske imponerende ud i. Mere om det lige om lidt...

Pave Frans: Mester i pompøs 'doublespeak'?
Appropos pavens forhold til forretningsverdenen skriver han i sit klima- og retfærdighedsbrev "Laudato Si’", - med sine sædvanlige højstemte ord - bl.a.:
"At kræve økonomisk frihed, mens de virkelige forhold forhindrer mange mennesker i reel adgang til dette, og mens mulighederne for beskæftigelse fortsætter med at skrumpe, er at praktisere en 'doublespeak' som bringer politik i vanry. Forretning er et ædelt kald, rettet mod at producere rigdom og forbedring i vores verden. Det kan være en frugtbar kilde til velstand i områderne hvor forretningen drives, især hvis den ser jobskabelse som en væsentlig del af dens tjeneste for det fælles bedste."

På rafineret facon taler pave Frans således imod økonomisk frihed og for en økonomi og forretningsverden som agerer ud fra "det fælles bedste". Igen "det fælles bedste" som motor for regulering eller fjernelse af frihed - her den økonomiske frihed. Bemærk hvordan paven skriver at det "bringer politik i vanry" at "kræve økonomisk frihed". Nogen ville måske tro at økonomisk frihed var en del af den generelle frihed der kendetegner et frit samfund?
Men sådan er det tilsyneladende ikke i Jorge Mario Bergoglios univers. Her skal økonomisk frihed tilsyneladende fjernes af de politikere som paven appellerer til, fordi "de virkelige forhold forhindrer mange mennesker i reel adgang til frihed". Om lidt skal vi se nærmere på hvilke virksomheder paven samarbejder med, og om det måske netop kunne være nogle af dem der "forhindrer mange mennesker i reel adgang til frihed".

Bemærk også hvordan paven bruger ordet "dobblespeak" ('dobbelttale'). Dette ord stammer fra George Orwells sciencefiction-dystopi '1984', og er vidt berømt - og meget ofte anvendt af systemkritikere til at kritisere magthavere for at sno sig. Her er det så lederen af en religiøs organisation med 1,4 milliarder tilhængere som anvender det i en appel for mere politisk kontrol med erhervslivet og forsøg på at mindske - eller ultimativt helt fjerne - økonomisk frihed for ... - ja for hvem mon? Er det mon store multinationale virksomheder paven tænker på...? Det er lidt svært at tro, siden han og Vatikanet samarbejder tæt med rigtig mange af disse. Mere om det lige om lidt.
Eller er det mon velhavende stater - som fx Vatikanstaten - paven tænker, ikke længere skal have økonomisk frihed? Eller er det mon paven selv som skal fratages sin økonomiske frihed? Eller er det i virkeligheden små virksomheder og helt almindelige mennesker paven mener...?
Paven står absolut ikke alene om dette ønske om reduktion - eller fjernelse - af økonomisk frihed. World Economic Forum har under sloganet "The Great Reset" engageret talt for at det kapitalistiske system skal "nulstilles". Det skal ændres fundamentalt til et system som bygges på "public-private-partnership" - tættere samarbejde mellem (store) private virksomheder (som kan leve op til statslige/overstatslige krav) og statsadministrationen som skal regulere hvad disse gør. Reglerne skal de udvikle i fællesskab.
I det private erhvervsliv er et vigtigt reguleringsinstrument i forhold til denne målsætning de tidligere nævnte ESG-investeringer ("Environmental, Social & Governance"). Denne forkortelse blev i øvrigt første gang brugt i en FN-rapport fra 2005 kaldet "Who Cares Wins" ("Den der tager sig af - vinder"), som blev skabt på baggrund af et fælles initiativ fra de største finansielle institutioner i verden på initiativ fra FN.

Paven og "rådet for en mere retfærdig økonomi"
Pave Frans har etableret "Counsil for Inclusive Capitalism with the Vatican" ("Rådet for inkluderende kapitalisme med Vatikanet") et råd med verdens Fortune 500-virksomheder - og et råd som, med deres egne ord, skal sætte fokus på at skabe "en mere retfærdig økonomi".
Paven har i praksis formaliseret en alliance med nogle af de største skikkelser inden for global finans, ledet af ingen ringere end Lynn Forester de Rothschild fra den adelige bankfamilie, Rothschild.

På rådets hjemmeside proklamerer de:
"Rådet for Inklusiv Kapitalisme" er en global bevægelse af ledere, der driver forretning på måder, der gavner mennesker, vores samfund og planeten."

De hævder derefter;
"inklusiv kapitalisme handler grundlæggende om at skabe langsigtet værdi for alle interessenter - virksomheder, investorer, medarbejdere, kunder, regeringer og samfund - og planeten"

Det kan vel kun blive godt med alle de plusord de bruger; "inkluderende", "bæredygtigt" og "pålideligt"?

På denne side med støtteerklæringer til internationale tiltag og organisationer fortæller de at rådet er "opmuntret af det voksende sammenløb af eksisterende globale rapporteringsrammer" som fx FNs Sustainable Development Goals (SDG), ESG-investeringer og US Securities & Exchange Commission's (SEC) forslag om at skabe en ESG taskforce, World Economic Forum’s International Business Council’s Stakeholder Capitalism Common Metrics (WEF/IBC), Taskforce on Climate-Related Financial Disclosures (TCFD) og mange andre internationale organisationers lignende tiltag som de remser op.
Deres henvisninger til World Economic Forum og FN er som nævnt ikke tilfældige. Terminologi og tankesæt er identisk med slogans fra begge disse organisationer og er hentet fra FN's Agenda 21 og dens efterfølger Agenda 2030.

Alt dette toppes så med pavens flair for bombastisk retorik. Da Lynn Forester de Rothschild annoncerede aftalen med Vatikanet, erklærede hun:
"Dette råd vil følge advarslen fra pave Frans om at lytte til 'jordens skrig og de fattiges skrig' og besvare samfundets krav om en mere retfærdig og bæredygtig vækstmodel."

Altså netop det citat fra pavens "Laudato Si'" som vi hørte tidligere; 'jordens skrig og de fattiges skrig'. Bemærk desuden hvordan Lady Rothschild udlægger sine mål som "samfundets krav" om mere retfærdighed og bæredygtighed. Vi må altså forstå at det er rendyrkede altruister der her handler på "folkets" vegne. Og hvis vi skal tage pavens og Lady Rothschilds ord for pålydende gør de det simpelthen for de fattiges skyld - og jordens, selvfølgelig.

Hvem er så Lady Rothschild?
Lynn Forester de Rothschild er gift med den 90-årige pensionerede megamilliardær-chef for Londons NM Rothschilds Bank, Sir Evelyn de Rothschild. Selvom Lady Lynn er fra en almindelig amerikansk arbejderklassefamilie, var hun allerede meget rig før hun giftede sig med Sir Evelyn som angiveligt besidder aktiver for 20 milliarder dollars. Det var Henry Kissinger som introducerede de to til hinanden ved en Bilderberg konference.
Altså dén Henry Kissinger som ikke bare godkendte tortur og massedrab i Sydamerika - men også opfordrede til at gennemføre det hurtigt for at undgå at det kom kongressen for øre. Dén Henry Kissinger var altså 'Kirsten-giftekniv' for den ambitiøse amerikanske millionærpige og den ubegribeligt rige Rothschild-bankmand. Lynn Forester blev ført sammen med sin stenrige ægtemand af dén amerikanske udenrigsminister, som anklages for brud på menneskeretttigheder i den samme sag, som en anden mand, Lady Lynn nu er i parløb med, også anklages for at medvirke i: 'Pave Frans' - eller rettere Jorge Mario Bergoglio.
Det synes at være en lille homogen verden i denne kreds af mennesker?

Lynn Forester fik allerede som ung - inden hun mødte Sir Evelyn - succes på Wall Street, hvorefter hun fortsatte til telekommunikationsindustrien, hvor hun angiveligt tjente mange millioner. Lady Lynn Rothschild siger selv, at hun dengang i 80'erne levede i mantraet "Greed is good" ("Grådighed er godt"), og troede på at "det eneste hun behøvede var at forfølge sin karriere på en lovlig, etisk og spændende måde, og ikke havde grund til at bekymre sig om samfundet".
Det har øjensynligt ændret sig nu.
Lady Rothschild som blev rig på benhård kapitalisme - og som derefter giftede sig til yderligere uforståeligt mange milliarder - lyder næsten som en socialistisk systemkritiker i dette interview.
Både "i finanskrisen i 2008 og i covidkrisen kom regeringerne til hjælp for de rigeste", siger Lynn Rothschild. Det er "socialisme for de rige og kapitalisme for alle andre" siger hun endda. Nu vil hun bl.a. have højere skatter "for at skabe bedre distribution af muligheder, særligt for farvede og folk i den laveste socioøkonomiske miljø".

Lady Rothschilds samarbejde med Jeff Bezos
I interviewet siger hun at Amazon-milliardæren Jeff Bezos "har titusinder af ansatte på offentlige overførselsindkomster samtidig med, at han er verdens rigeste mand". Hun spørger retorisk hvorfor det er ok? Derefter fortæller hun, at hun nu er i partnerskab med Jeff Bezos, fordi han er "en legende i shareholder kapitalisme og i at transformere firmaer". Hun har "1.000 procent tillid til Jeffs integritet". Han er tilsyneladende en af de "talentfulde investorer", Lady Lynn taler om, "som finder de nye løftestænger til værdiskabelse, og som er aktivt engagerede i firmaer som transformerer i en skala for at blive renere og mere inkluderende".
Den "retfærdighedssøgende" Lady Rothschild nævner ikke at Jeff Bezos - angiveligt "verdens rigeste mand" - anklages af sine ansatte i Amazon for at hans firma "overtræder medarbejdernes sikkerhedskrav og deres privatlivsgrænser og værdighed, sætter dem til at arbejde på steder som er indrettet til at presse så meget arbejdskraft ud af dem som muligt for så lille en løn som muligt". Hun nævner heller ikke at Bezos desuden systematisk snyder sine medarbejdere for løn via de lønchecks Amazon laver, hvilket i flere tilfælde får ansattes liv til at falde fra hinanden. Eller at Bezos multimilliardforretning beskyldes for at behandle sine medarbejdere som robotter, og at der til firmaet tilsyneladende er en jævn strøm af ambulanceudrykninger fordi de ansatte besvimer, falder om af massive traumer, elektrisk stød eller lignende uforståelige situationer - alt sammen pga. åbenbart helt urimelige arbejdsforhold i firmaet. Eller at Bezos firma efterlod en ansat død på gulvet i 20 minutter og krævede at alle ansatte bare arbejdede videre uanset det skete.
Men det er måske "retfærdighed" for Lady Rothschild? Eller måske mener hun det er vigtigere at Jeff Bezos er en "talentfuld investor" og "en legende i shareholder kapitalisme og i at transformere firmaer"? Lady Rothschild ligger åbenbart vægt på Jeff Bezos skal "transformere" sin milliardforretning "til at blive renere og mere inkluderende"? Men hvad med at starte med en anstændig behandling af de ansatte...? Disse ting er stået på i årevis for Amazon, så hvornår mon dét sker?

Lady Rothschild og venner med hang til sex med børn
Lady Lynn er interessant også ud over sin berømte mand, og sin voldsomme transformation fra pengefokuseret karrierekvinde i multimilliardærskalaen til social bevidst aktivist med dybe bekymringer for menneskenes og jordens fremtid - i åndelig samhørighed med paven og Vatikanstaten.
Ifølge den liste med navne på dem, der fløj på "Lolita express" - privatflyet til den dømte børnesexsmugler og angivelige Mossad-agent Jeffrey Epstein - findes nemlig navnet; "de Rothschild, Lynn Forester."

Og det er i den sammenhæng værd at bemærke, at den samme Lynn Forester i 1991, før hun blev gift med Sir Evelyn, generøst lod en bestemt britisk veninde have fuld adgang til en af sine Manhattan lejlighedsejendomme efter det tilsyneladende mord på kvindens far - den britiske mediemogul og formodentlig Mossad-agent, Robert Maxwell. Lynns britiske veninde var Jeffrey Epsteins sextrafficking-partner - Ghislaine Maxwell. I juni 2022 blev Lynn Rothschilds veninde dømt for medvirken til handel med børn og sendt 20 år i fængsel. Ghislaine Maxwell opretholdt angiveligt Lady Lynn-adressen på Manhattan indtil 2020 for at fastholde registreringen af en bizar non-profit ved navn Terramar, som hun og Epstein oprettede i 2012, angiveligt med det formål at redde verdens have. Da Epstein blev arresteret, opløste hun hurtigt denne non-profit. Mange - for ikke at sige de fleste, eller måske stort set alle - anser naturligvis Epsteins og Maxwells NGO TerraMar for et dække for deres børnsex-ring.
Så måske har Lady Rothschild og hendes veninde Ghislaine Maxwell mere til fælles end Lady Rothschild nok vil indrømme i dag - nu hvor Ghislaine er idømt 20 års fængsel for børnesex-trafficking?
For ligesom Ghislaine havde en idealistisk frontorganisation for sin skjulte dagsorden, kunne man måske godt mistænke Lady Rothschild for det samme:
At Lady Lynns medfølende økologiske og inklusive kapitalisme-konstruktion med paven og Vatikanet måske kunne være et dække for grådighed på et endnu højere niveau end nogensinde før; et ønske om at opnå - om muligt absolut - kontrol med jordens befolkninger via en vision om kontrol med CO2.
Mere om den tanke om lidt...

Lady Lynns "Vogtere"
Hvem er så de "inklusive" kapitalister, der går sammen med paven og Vatikanet om at forsøge at redde verden fra hæmningsløs kapitalisme og den medieformidlede truende klimaafgrund?
De bekymrede retfærdighedsmusketerer omfatter - udover medstifter Lady Lynn Forester de Rothschild - håndplukkede globalistiske pengemoguler og deres udvalgte fonde. De kalder sig med sædvanlig ydmyghed "Vogterne" ("the Guardians"). Ja, det lyder måske lidt som en lettere håbløs rockerbande, men de gode forretningsmænd og -kvinder mener det nok mere i retning af "moralske vogtere". I al fald at dømme ud fra deres egne idealistiske udlægninger af visionen om retfærdighed og bæredygtighed, og hjælp til de fattige - og 'Moder Jord', selvfølgelig. Alt sammen gjort rigtig realistisk med moralske superkræfter fra deres nye ultraidealistiske venner i Vatikanet.

Medlemslisten i dette højmoralske råd inkluderer Rajiv Shah, præsident for Rockefeller Foundation og tidligere partner i Gates Foundations landbrugsprogram AGRA og forsøg på at introducere GMO-frø i Afrika. AGRA er blevet kritiseret for at have skabt flere problemer end løsninger - herunder miljøforringelse, øget brug af pesticider, reduceret mangfoldighed af fødevareafgrøder, øget virksomhedskontrol over fødevaresystemer, og for at have forværret sult- og underernæringskrisen i det sydlige Afrika.
De skabte problemer har været så grelle at AGRA simpelthen er blevet beskyldt for at være et svindelnummer. Rajiv Shah har som præsident for Rockefeller Foundation stået bag Rockefeller-rapporten, "Nulstil spisebordet: At møde øjeblikket for at transformere det amerikanske fødevaresystem" ("Reset the Table: Meeting the Moment to Transform the US Food System") som handler om en total transformation af fødevaresystemet i USA, i perfekt tråd med World Economic Forum-planerne om "The Great Reset" ("Den store nulstilling"). Rapporten blev udgivet på toppen af den verdensomspændende covid-kampagne, og covid-frygten blev da også intensivt brugt til at fremme fødevaretransformationsdagsordenen i rapporten. Rockefeller Foundation er både formelt og ideologisk en kernedel af World Economic Forum.

"Vogterne" inkluderer også Darren Walker, CEO for Ford Foundation. Disse to fonde, Ford og Rockefeller, har bl.a. arbejdet tæt sammen om udviklingen af GMO-afgrøder til u-lande som Indien, Mexico og afrikanske stater siden 60'erne.

Lederen af DuPont, en GMO-gigant og kemikaliekoncern, er en anden af pavens moralske vogtere.
Desuden de skandaleombruste vaccine- og lægemiddelfirmaer, Merck og Johnson & Johnson.
Merck løj om risikoen ved sit gigtmiddel Vioxx, hvilket forårsagede 100.000 hjertestop og mere end 55.000 døde iføgle FDA's vurdering (FDA; afdeling i USAs sundhedsministerie som godkender medicin til hele landet - Federal Drug Administration). Merck kendte angiveligt til farene ved produktet men skjulte denne viden og gik videre med markedsføringen af produktet, hvilket genererede milliarder i indtægter på det populære produkt. Merck kendte sig efterfølgende skyldig i retten i ulovlig promovering af Vioxx og accepterede at betale bøder for 950 millioner dollars til den amerikanske regering og de individuelle stater der blev ramt - samt næsten 5 milliarder i kompenstion til dem der fik hjertestop og deres pårørende.
Johnson & Johnson (J&J) har været involveret i adskillige sager om svindel og dødbringende produkter i de senere år. Fx omkring de negative virkninger af dets antipsykotiske lægemiddel Risperdal, den ulovlige tilstedeværelse af kræftfremkaldende asbest i fimaets babypulver og som førende leverandør af opioidet i Purdue Pharmas dødbringende receptpligtige smertestillende middel OxyContin.
Sagen om babypulveret er helt ekstrem. J&J vidste at produktet indeholdt kræftfremkaldende asbest, men fortsatte salget i mere end 30 år mens de løj om data fra deres egne undersøgelser! Efterfølgende brugte J&J en kontroversiel konkursmanøvre til at blokere omkring 38.000 retssager. J&J lavede et nyt selskab til formålet, og dumpede derefter alle sine asbestrelaterede juridiske forpligtelser - inklusive lavinen af retssager - ind i dette nye firma. Derefter lod de dette fiktive firma gå konkurs.
Resultat: J&J slap af med de tusindvis af retssager som måtte droppes af de skadesvoldte mennesker.
Opiod-skandalen er en af de største medicinskandaler i USA's historie, og J&J spiller en central rolle heri. Det benævnes simpelthen som "en national sundhedskatastrofe".

En anden "Guardian" for den retfærdige og inklusive kapitalisme er administrerende direktør for Bank of America, som i 2014 blev dømt til at betale historiske 16,65 milliarder dollars for svindel i forbindelse med de handler som førte til finanskrisen i 2008. Statsadvokaten som vandt sagen kaldte Bank of Americas praksiser "hensynsløse og svigagtige", mod de ofte almindelige - eller direkte fattige - amerikanere som stod tilbage som taberne i Wall-Street-milliardfirmaernes pyramidespil.
Bank of America har desuden hvidvasket milliarder af dollars for mexicanske narkokarteller.

Lederen af State Street Corporation, et af verdens største kapitalforvaltningsselskaber med 3,1 billioner USD under forvaltning, er en anden "Guardian". I januar 2020 annoncerede State Street, at det ville stemme imod direktører for virksomheder i store aktieindekser, der ikke opfylder de tidligere nævnte ESG-mål for miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige ændringer. Igen er dette noget både World Economic Forum og paven taler for - omend paven gør det i sit sædvanlige vidtløftige sprog. Den tidligere nævnte CEO for investeringselskabet BlackRock - Larry Fink - som altså også presser på for mere af dette - er i øvrigt også bestyrelsesmedlem i World Economic forum.
State Street Corporation er også en interessant "moralsk vogter" fordi firmaet i 2021 indvilligede i at betale en strafferetlig bøde på 115 millioner dollars for at standse anklager om, at firmaet havde bedraget klienter ved i hemmelighed at overtaksere nogle af sine kunder i så længe som 17 år. Altså svindel gennem næsten to årtier.
Både Blackrock og State Street er i øvrigt topinvestorer i nogle af verdens største våbenproducenter (eks. General Dynamics Corporation og Northrop Grumman Corporation).
Men det er åbenbart socialt-, miljø- og ledelsesmæssigt ok.

Andre "Guardians" er de administrerende direktører for Visa og Mastercard. Både Visa og Mastercard er hardcore pushere af biometisk overvågningsteknologi, med primær fokus på ansigts- og fingeraftryksscanning. Disse firmaers tiltag passer perfekt som forløber for World Economic Forums transhumanistiske agenda og nu helt officielle målsætning om at få flest muligt mennesker koblet op på internettet - "Internet of Bodies" eller "IoB", som det kaldes.
I 2016 gik Visa sammen med USAID for sammen med Modi-regeringen at fremme en mere digital økonomi i Indien.
Det indiske tiltag bliver udlagt som et projekt der handler om at inkludere fattige som ellers ikke kan handle i samfundet. Det samme gør sig gældende med de enorme digitale ID-projekter som findes i verden i øjeblikket, fx USAID og ID2020: De handler også om at inkludere og hjælpe fattige mennesker overalt i verden, ved at "sikre" dem et digitalt ID. Ikke om at få mere kontrol med alle de mennesker som registreres, selvfølgelig. Heller ikke selv om det er det, der sker, når folk bliver registreret i et centralt digitalt personregister. Det indiske digitale handelstiltag skal således ses i sammenhæng med verdens største digitale og biometriske ID-projekt - Aadhaar - gennemført på stort set alle indiske borgere i 2009; med registrering af personer på individuelle personnumre med fingeraftryk, øje-iris scanning og fotografi. Det er selvfølgelig også kun for at hjælpe borgerne - ikke staten i at overvåge borgerne. Projektet forklares her, og udlægges som "et laboratorie for resten af verden".
Så spørgsmålet er om Visas, USAIDs, og Modi-regeringens projekt blev gennemført for at "give fattige bedre digitale vilkår" eller for at komme nærmere på et samfund uden kontanter?
"Det kontantløse samfund" er nemlig forudsætningen for absolut kontrol med borgerne og for gennemførelsen af World Economic Forums transhumanistiske målsætning.
Den indiske regeringschef Modi, som stod bag det digitale betalingsprojekt i 2016, fik i øvrigt audiens hos pave Frans i oktober 2021.

Den indiske premierminister Modi i audiens hos pave Frans

Pave Frans mener simpelthen at internettet er "en gave fra Gud". Virkeligheden er at internettet er skabt af det amerikanske militær. Men det er måske noget med den romerske krigsgud Mars, paven tænker på, når han udtaler at "internettet er en gave fra Gud"?
Ud over tidligere nævnte Mark Zuckerberg har paven også haft Googles tidligere CEO Eric Schmidt i audiens hos sig. Eric Schmidt elsker at tale og skrive om kunstig intelligens (kaldet; AI - artificial intelligence). Han mener at "der er en følelse af magi i AI's voksende evner", og han er en meget varm fortaler for at mennesker skal udnytte kunstig intelligens maksimalt. Så meget at han mener at "fremskridt i AI vil gøre alle mennesker bedre".
Ja, han tager åbenbart for givet, at mennesker på alle niveauer vil blive forbedret af AI-systemer, der er i stand til at forstå, ræsonnere, virke i kreativitet og have dømmekraft.
Eric Schmidt har såmænd også skrevet en artikel i Wall Street Journal om AI sammen med - hvem kunne gætte det - Henry Kissinger, såmænd. Ja, den tidligere udenrigsminister som opfordrede til at gennemføre massedrabene i Argentina hurtigst muligt, for at undgå at blive opdaget, er nemlig - sammen med Eric Schmidt både begejstrede og bekymrede for AI's potentiale og ricisi.
Det er ligesom paven, som har præcis samme tanker - pudsigt nok. Så meget at han har lavet en workshop i Vatikanet, der undersøgte etik og lovgivning omkring kunstig intelligens. De indbudte var Microsoft, IBM og andre organisationer indenfor området. Workshoppen endte med at opfordre til "nye former for regulering" og seks principper, der overlapper med det amerikanske forsvarsministeries liste af ønsker. Sjovt nok er mere regulering også hvad World Economic Forum hele tiden taler om i forhold til AI.
Så der er stor enighed om dette. Måske fordi maksimal udnyttelse af AI i kobling med statslig - og overstatslig regulering giver den bedste mulighed for kontrol med dem der bruger teknologien?
Og på sigt måske integrerer teknologien i deres kroppe?

Appropos etablering af kontantløst samfund og mere digital kontrol med befolkningernes betalinger er en anden bemærkelsesværdig "Vogter" for den retfærdige og inkluderende kapitalisme tidligere Bank of England-chef, Mark Carney. Han er også stor fortaler for digitale centralbankvalutaer CBDC's som erstatning for kontanter.
CBDC's virker til at være en meget central brik i forhold til etableringen af "det kontantløse samfund". Dette emne - CBDC's - har jeg skrevet en del om her på Hoja.dk - bl.a. i denne artikel:
Afsløring: Europas centralbanker vil have programmerbar digital euro hurtigst muligt.
Carney er nu FN's "særlige udsending for klimahandling og finans" ("Special Envoy for Climate Action and Finance").
Carney er også bestyrelsesmedlem i World Economic Forum. Faktisk er flere af "Vogterne" med i World Economic Forum-bestyrelsen; fx milliardæren Marc Benioff, grundlæggeren af cloud computing firmaet Salesforce, og OECD-chefen Angel Gurria. Desuden ex-Credit Suisse direktøren Tidjane Thiam, som sidder i det internationale forretningsråd ("International Business Council") i World Economic Forum.

Rådet for Inklusiv Kapitalisme hævder på deres hjemmeside, at de forskellige "Guardians" samlet administrerer mere end 10,5 milliarder dollars og kontrollerer virksomheder, der beskæftiger 200 millioner arbejdere.

Vatikanets ophøjede økonomiske moral?
Vi har tidligere i denne artikel hørt om den katolske kirkes forhold til overgreb på børn, men hvordan forholder det sig så med organisationens økonomiske moral? Pave Frans og Vatikanet skal vel forsøge at give Rothschilds gruppe af megakapitalister en moralsk ophøjet troværdighed, og kan de så det på det økonomiske område, når nu det halter lidt for megakapitalisterne selv?
Desværre er Vatikanet netop nu involveret i, hvad der ligner en af de - skalamæssigt - største økonomiske skandaler i Vatikanets moderne historie; bedrageri og misbrug af kirkemidler - potentielt i milliardklassen.
Da pave Frans udråbte sig som ny pave i 2013, var en af hans erklærede hovedopgaver at rydde op i Vatikanets skandaleombruste finanser. Det har dog næppe fundet sted. Nogle af Vatikanets observatører hævder endda, at den katolske kirkes finansielle korruption er blevet værre.
Det skulle man ellers næsten ikke tro kunne lade sig gøre, når man ser på organisationens historiske korruptionssager.
Her er det Business Insider som forsøger at opstille nogle af de værste i prioriteret rækkefølge i artiklen "De mest sindsyge finansielle intriger som Vatican-Banken forsøgte at dække over":
1. At tjene penge direkte på drabet på jøder under Holocaust.
2. At forsøge at købe falske værdipapirer fra et mafia-linket svindlernetværk.
3. At bruge 5 millioner dollars til at dække over munke, der formøblede donationer.
4. Indsmugling af guld til Polen for at vælte det dengang kommunistiske regime.
5. Hvidvaskning af penge for mafiaen og andre dele af den italienske elite.

Den nylige optrævlede skandale drejer sig om den nu vanærede kardinal Angelo Becciu, som indtil 2018 de facto var stabschef for paven og regelmæssig fortrolig. Becciu var stedfortræder for generelle anliggender i udenrigssekretariatet, en nøgleposition i den romerske curia indtil juni 2018, hvor paven ophøjede ham til kardinal og - ironisk nok - ansvarlig for "Congregation for the Causes of Saints" ("Menigheden for de helliges helgeners sager"). Becciu - som tilsyneladende ikke var en særlig hellig helgen - var i stand til at investere hundredvis af millioner dollars af kirkemidler, ja milliarder gennem årene, herunder donationer fra fattige givere, i projekter, han udvalgte sammen med en tidligere bankmand fra Credit Suisse. Projekterne omfattede en 150 millioner euro andel i et luksusejendomskompleks i London og 1,1 millioner dollars i en film - Rocketman, om Elton Johns liv. Alt dette kom i øvrigt frem, samtidig med at Vatikanets igangværende børnesexskandaler fik pave Frans til at afsætte Washingtons indflydelsesrige kardinal Theodore McCarrick, som vi tidligere hørte om.

Italiensk presse rapporterer angiveligt, at paven kendte til Beccius tvivlsomme investeringer og endda roste dem, før dybden af skandalerne brød ud. I november 2020 raidede italiensk politi Beccius' Vatikan-revisors bolig og fandt 600.000 euro i kontanter og dermed beviser for, at denne Vatikanets medarbejder havde modtaget 15 millioner dollars i forfalskede faktureringer over flere år.

Moralsk ophøjede "vogtere" vil bare redde verden
Så disse moralsk ophøjede "vogtere" - disse mulitmilliardærer og megakapitalister - skal i samarbejde med den lederen af "den hellige katolske kirke" redde verden fra klimakatastrofe og voksende social skævvridning. Den voksende sociale skævvridning har nemlig slet ikke noget at gøre med den grådighed nogle af disse moralsk ophøjede multi- og megamilliardærer udviser.

"Vi er naive, hvis vi sluger dette"
Det er F. William Engdahl som har skrevet en glimrende artikel hvor han påpeger flere af de ovenstående pointer om "Council for Inclusive Capitalism". Engdahl er strategisk risiko-konsulent og foredragsholder. Han er uddannet i politik fra Princeton University og desuden "best-selling author on oil and geopolitics" (bedst sælgende forfatter indenfor olie og geopolitik).
Han påpeger at dette råd er "endnu en frontgruppe" for de samme globalister som efter 1945 skabte den IMF-ledede globaliseringsmodel (International Money Fund). Den model - påpeger Engdahl - som netop er grundlaget for at skabe globale giga-virksomheder, der er mere magtfulde end regeringer. Enorme virksomheder som fx har ødelagt det traditionelle landbrug til fordel for moderne giftig landbrugsvirksomhed (fx Monsanto - nu Monsanto-Bayer), og virksomheder som er i gang med at afvikle levestandarden i de industrialiserede lande bl.a. ved at flytte deres produktioner til billige arbejdsmarkedslande som Mexico eller Kina.
Engdahl spørger retorisk om verdens befolkninger nu skal lade disse globalister føre an i bestræbelserne på at rette op på al deres misbrug?
Engdahl afslutter refleksionen med sætningen:
"Vi er naive, hvis vi sluger dette."

Redde verden - eller kontrollere verden...?
Historien om klimakrisen er - som alle ved - at jordens befolkninger ødelægger jorden og er nødt at omstille sig til en anden livsførelse af hensyn til jorden, men også simpelthen for at frelse sig selv.
Denne "nye livsførelse" sælges med baggrund i skræmmekampagnen om menneskelivets undergang, og redningen fremlægges som gennemførelsen af mere statslig og overstatslig kontrol med CO2. Men det betyder i praksis mere statslig og overstatslig kontrol med verdens befolkninger. Eksempler på det lige om lidt.
Så handler kontrollen med CO2-udledningerne om at undgå klimakatastofe eller handler det om at kontrollere menneskerne i verden?
I al fald skaber kontrollen med CO2 mere kontrol med mennesker.
Ja, det er faktisk en af de mere sikre konsekvenser af kontrollen med CO2. Disse konsekvenser er i øvrigt med 100% sikkerhed menneskeskabte.

Og handler den "mere retfærdige økonomi" om retfærdighed, eller handler det i virkeligheden om en mere kontrolleret økonomi, hvor der kun er plads til enorme virksomheder, som er i stand til at leve op til de strenge regler, som i stigende grad defineres af mere og mere magtfulde overstatslige organisationer som fx FN, EU, WHO osv.?
Overstatslige organisationer som samarbejder tættere og tættere med netop de store multinationale virksomheder.

Eksempler på mere kontrol med mennesker
Herunder nogle eksempler på hvordan mere kontrol med CO2 giver mere kontrol med mennesker.
Flere af punkterne uddybes yderligere i de kommende afsnit.
Materialepas: Indenfor byggebranchen og i produktionsindustrien er der introduceret et "materialepas" for at "mindske CO2-udledning" og skabe mere miljøvenligt byggeri. Dvs. et system hvor bygge- og produktionsmaterialer og produkter vurdereres og registreres i forhold til anvendelse i byggeri og produktion. I Danmark har man allerede gennemført at alle byggerier over en hvis størrelse skal have gennemgået en LCA (Life Cycle Analysis - Livscyklusanlyse). Det betyder i praksis at der på alle anvendte materialer og produkter i det enkelte byggeri foreligger en analyse af forbrug og udledning af CO2 og andre "drivhusgasser" - samt en akkumuleret beregning på hele byggeriet.
Et socialt kreditsystem, der sigter mod at ændre borgernes adfærd i forhold til CO2-udledninger og miljø, er blevet implementeret i Bologna, Italien.
Kontrol med energikilder: CO2-afgifter, stigende priser og regler sikrer at flere borgere er nødt til at vælge den centraliserede opvarmningsløsning fjernvarme. Det bliver gjort sværere og dyrere at vælge en energikilde - fx en brændeovn, pillefyr, oliefyr el.lign. - som er mere uafhængig af statens subsidier og systemer.
Der arbejdes på sporing af alverdens fødevareprodukter - i bogstavelig forstand helt ned til fx en kaffebønne eller en fisks enkelte kropsdele. Igen er visionen at alle fødevarer der kan købes og spises skal være godkendt i sådan et system.
Digitalt pas til tøj er blevet lanceret over hele verden.
"The Climate Cop" - "Klima-betjenten". Miljømæssigt analyseværktøj bruger en kombination af "machine learning" (maskinlæring), infrarøde satellitbilleder og avanceret computermodellering til at spore forurenere verden over i realtid.
CO2-afgifter betalt til stater og overstatslige organisationer giver disse stater og organisationer store indtægter, som gør dem i stand til at indføre flere kontrolinstanser på bl.a. klimaområdet.
Reglerne og de tidligere nævnte miljømæssige og sociale ESG-investeringer i forretningslivet, giver mere kontrol med virksomheder, som i praksis betyder mere kontrol med befolkninger, da virksomheder jo består af mennesker. Men nogle udviklingstiltag indikerer desuden, at dette princip fra forretningsverdenen nu også kan sprede sig til private bankkunders konti. Læs mere om det i gennemgangen herunder.

Materialepas
Visisonen er at man - for at kunne bygge et hus eller producere et produkt - i fremtiden skal benytte de materialer som er godkendt i denne type systemer.
Som der står på Materialpass.org:
"Materialepasset er en deklaration af et produkt – dets DNA og de data et produkt fødes med. Om det er produkter til bygge- eller anlægsprojekter, genbrugte eller genanvendelse er ikke afgørende. Data er nemlig leverandørernes viden om det produkt, der deklareres. Et materialepas udarbejdes af leverandøren og følger det enkelte produkt igennem værdikæden."
Visionen er at alle produkter og materialer i både byggebranchen og i industrien overalt i verden skal være en del af dette system, og at ingen produkter kan bruges nogen steder uden at være registreret i dette system.
I EU er lovgivningen der ligger bag materialepasset "Taxonomy for sustainable finance", som er den første iteration af lovgivningen om et "bredt EU-klassifikationssystem for bæredygtige aktiviteter", som de kalder det. Dette allerede meget omfattende kravssystem må forventes at blive udbygget kraftigt i de kommende år, at dømme ud fra det fokus krav til "bæredygtighed" får i øjeblikket - og har fået i stigende grad de seneste mange år.
På samme måde må man forvente at det allerede enorme kravssystem omkring "materialepas" bliver yderligere udviklet i de kommende år. Lige nu er det kun delvist digitalt opbygget, men man ser allerede på nuværende tidspunkt en udvikling i retning af mere og mere digitalisering af systemet. "Naturligt" nok, da det simpelthen ikke er muligt rent ressourcemæssigt at leve op til de detaljerede krav på sigt, uden at systemet digitaliseres og streamlines.
I Danmark har man, som nævnt, allerede gennemført at alle byggerier over en hvis størrelse skal have gennemgået en såkaldt Livscyklusanlyse (LCA - Life Cycle Analysis), således at der på alle anvendte materialer og produkter i det enkelte byggeri foreligger en drivhusgas-analyse og at disse akkumuleres til en samlet beregning på hele byggeriet. Desuden er der krav om, at man skal holde sig under et vist niveau af drivhusgasudledning, selvfølgelig. Et niveau som gradvist vil blive strammet, hvis man skal tro på hvad branchen forventer.

Socialt kreditsystem for klimaopførsel implementeret i italiensk by
Et socialt kreditsystem, der sigter mod at ændre borgernes adfærd i forhold til CO2-udledninger og miljøpåvirkning, er blevet implementeret i Bologna, Italien.
Italien blev den første europæiske nation til at implementere et socialt kreditsystem - hvor borgerne bliver belønnet for deres "gode opførsel". I efteråret 2022 påbegyndte byen Bologna et nyt pilotprojekt. Borgere, der udviser god opførsel, såsom korrekt genbrug eller brug af offentlig transport, bliver belønnet. Kommunens "Smart Citizen Wallet" benyttes af borgere til at indsamle digitale mønter i bytte for adfærdsændringer. Baseret på de givne point kan en person også modtage rabatter til lokale butikker. Det primære argument for dette program er at "spare ressourcer" og fremme klimavenlig adfærd. Rådmanden for den digitale dagsorden i byen, udtalte i forbindelse med lanceringen, at selvom ingen vil blive tvunget til at bruge denne applikation, forventer han en høj brugeroptagelse. Systemet er endnu ikke tilknyttet andre systemer, såsom online ID og brug af sociale medier.

I betragtning af den stigende interesse fra EU frygter nogle, at det kun er et spørgsmål om tid, før flere regioner og nationer vil implementere lignende metoder til at "ændre borgernes adfærd i forhold til klimaændringer" eller løse "sociale problemer". Tyskland og Østrig har allerede fremskyndet deres respektive digitale ID-planer. Begge lande introducerer nye platforme til at integrere flere offentlige tjenester og ID'er, digitalisere post og endda nationale pas. Disse nye foranstaltninger er blevet indført med henblik på at "løse bureaukratiske problemer" og spare ressourcer. I Danmark har staten i samarbejde med bankerne indført tvungen anvendelse af MitID, for fx at kunne benytte netbank og købe ind online for beløb over en fastsat bagatelgrænse.
I EU har man indført EU ID. Inden 2024 skal alle EU-medlemslande stille en "Digital Identity Wallet" ("digital identitets-pengepung") til rådighed for alle borgere, der ønsker en. Det kaldes en "grænseoverskridende EU Digital Identity Wallet (EDIW)" som skal realisere visionen om én enkelt digital ID for hele Europa.

Sporing af alverdens fødevareprodukter
Der arbejdes på sporing af alverdens fødevareprodukter - i bogstavelig forstand helt ned til fx en kaffebønne eller en fisks enkelte kropsdele. Igen er visionen at alle fødevarer der kan købes og spises skal være godkendt i sådan et system. Den ekstremt krævende vision tænkes udført med integrering af IoT, AI og blockchain-teknologi i produktions- og forsyningskæder.
Idéen behandles kritisk i denne video: Architecting the beast system: AI control of food supply ("Skabelsen af "Dyrets system": AI-kontrol af fødevarelevering").
For dem der evt. ikke ønsker den kritiske udlægning er der under videoen ca. 30 links til primært officielle artikler fra myndighedsorganisationer, større anerkendte virksomheder, mainstreammedier mv.
Videoen (og linksene) gennemgår udviklingen fra både civil og militært perspektiv med udgangspunkt i nedenstående artikels udlægning af nødvendighederne for at nå målet.
Hvis man tænker at målet er umuligt at nå, så prøv at læs lidt af denne artikel: Phylagen sikrer 14 mio. USD til at bringe gennemsigtighed til globale forsyningskæder gennem Microbiome Analytics.
"Phylagen har udviklet en mikrobiomanalyseplatform for at give uovertruffen indsigt om globale forsyningskæder, hvilket giver interessenter mulighed for at spore varer og materialer til oprindelsessteder såsom præcise fabrikker, gårde eller lagerbygninger. Hvert sted og objekt på jorden har tusindvis af naturligt forekommende usynlige mikrober, og den genetiske information kodet i disse mikrober skaber unikke fingeraftryk for alt i verden, fra fødevarer til tekstiler til forfalskede kopivarer. Nylige fremskridt inden for bioinformatik og maskinlæring, kombineret med hurtigt faldende omkostninger til DNA-sekventering, har gjort det muligt for Phylagen at digitalisere disse mikrobielle fingeraftryk og oprette en mikrobiomdatabase, der kan bruges til forespørgelser, undersøgelser og indsigter for en bred vifte af kunder på tværs af adskillige industrier."
Her uddrag fra artiklen "Hvordan IOT, AI og blockchain kan transformere forsyningskæder i 3 skridt", som fremlægger hvad der skal til for at nå målet:
1. Ethvert element i forsyningskæden skal have en identitet.
2. Forbindelse og dataoverførsel mellem elementerne på tværs af forsyningskæden skal etableres.
3. Alle disse elementer skal administreres automatisk.
Om det første punkt "Identitet", skriver artiklens forfatter - Digital Innovator, partner og vicepræsident ved BCG Digital Ventures, Hod Fleishman:
"For det første skal vi være i stand til at forsyne alle produktelementer på tværs af en forsyningskæde med en digital identitet. Så snart vi fremstiller en komponent eller vælger en kaffebønne, mærker vi den med dens unikke digitale identitet. Denne identitet vil gøre os i stand til at vedhæfte oplysninger om elementet gennem hele dets levetid. At give ethvert element sin unikke identitet kan lyde som et simpelt nok problem at løse, men selv dette første skridt er vanskeligt. Kan vi ikke knytte en QR-kode eller et RFID-mærke til et fysisk produktelement? Ikke så simpelt. Lad os overveje for eksempel en fisk. Du er ved at købe en fiskefilet i dit lokale supermarked, men fordi du er en miljøbevidst person, vil du gerne kende fiskens oprindelse. Blev det fisket bæredygtigt og ansvarligt? For at give dig sådanne oplysninger skal vi give fisken og dens dele en identitet, når den ændrer form på tværs af forsyningskæden. Hvis du havde købt en hel fisk, ville problemet have været mere ligetil. Men du valgte en filet. Vi skal nu give hver del af fisken en identitet, når den ændrer sin form. Og den samme analogi gælder for medicin. For eksempel at give en æske med piller en unik digital identitet (er simpelt), i modsætning til at give hver kapsel i æsken en unik digital identitet. I tilfælde af svindel er det nyttigt, men kompliceret at give hver kapsel en identitet. Eller overvej kompleksiteten i at give en tromle olie en identitet. Et mærke på tromlen er nemt nok, men hvordan ville du mærke olien i den? For nogle materielle produktelementer er det let at give identitet, da deres form ikke ændrer sig; andre ændrer form, mens andre som fx væsker eller gasarter er udfordrende at mærke. Og uden et mærke af en eller anden form, hvad enten det er en trykt etiket, en sensor eller en eller anden kemisk signatur, kan vi ikke give et produktelement en identitet."
Dette problem er tilsyneladende løst med den tidligere nævnte teknologi fra bio-softwarefirmaet Phylagen.
Derefter gennemgår artiklen den næste udfordring - "Forbindelse":
"Vi har vænnet os til at se fire fulde bjælker på vores telefon på alle tidspunkter og steder. Men det, der virker for din mobiltelefon, virker muligvis ikke for fiskene fra vores tidligere eksempel. Identitetsmærkerne for fysiske objekter kan være passive eller aktive. En QR-kode, der bærer nogle oplysninger, eller endda simple RFID-tags (som den der ringer ved udgangen fra en skobutik, når nogen går uden at betale) er billige og ligetil. Men de er også passive, hvilket betyder, at nogen skal gøre arbejdet med at scanne disse tags eller installere læsere på tværs af forsyningskæden. Når vi har fanget alle relevante oplysninger, skal den medarbejder også sende dataene til et sted, hvor vi administrerer produktelementets identitet. Når du tænker på de milliarder af genstande, der bevæger sig over hele kloden, er det let at se, hvor en sådan model vil fejle. Den mere sofistikerede mulighed er at vedhæfte aktive tags til produktelementer. Forestil dig en sensor, der kan fange information om fisken, såsom dens placering og temperaturen i dens omgivelser, og også sende den til en foretrukken cloud-tjeneste. Fra et teknologisk perspektiv er sådanne tags mulige, men omkostninger, batterilevetid og størrelse betyder, at kun aktiver af særlig værdi retfærdiggør en sådan løsning. Et aktiv, der har en identitet, men som ikke har forbindelse, kan passe til nogle forretningssituationer, men dette er ikke den perfekte løsning, der fungerer på tværs af alle produktelementer og hele forsyningskæder."
Om det sidste udfordring "Automatisering", står der:
"På grund af omfanget af forsyningskæder verden over og mængden af bevægelige dele i dem, er automatisering et must. At angive identiteter, administrere de data, hvert aktiv fanger, give forskellige brugere adgang til disse data og sikre, at ingen foretager fejlagtige ændringer i informationen, er alle faktorer, der skal overvejes. På tværs af hele denne løsning er automatisering et must, ellers ender vi med at løse små dele af forsyningskæden til specifikke brugsscanarier."

Som man kan se, er der altså tilsyneladende et punkt og nogle økonomiske udfordrigner, som ikke helt er løst før denne vision kan blve virkelighed. Men pointen er her, at der arbejdes intenst på at gennemføre denne ekstreme kontrol, at det endda måske er tæt på at lykkes - og at initiativet drives af det påståede økologiske- og klimafokus.

Digitalt pas til tøj
World Economic Forum præsenterer det amerikanske iværksætterfirma Eon, som står bag en helt ny type tracking der allerede er i fuld gang: digitalt pas til tøj.
Store modebrands er allerede i gang med at uploade deres data til Eon’s produktdata platform, en Internet of Things-løsning (IoT - "Tingenes Internet") som sporer tøjs livscyklus.
Det tracker således tøj-genstandens historik; fx hvem der har båret det over genstandens levetid. Systemet er på den måde knyttet til genbrugstanken og ideen om klimaforandringer. Al data med hvem der over tid har ejet den enkelte tøj-genstand, hvilke butikker der har solgt og genkøbt det osv. vil optræde i databasen og i genstandens digitale pas.
Eon har samarbejde med modebrands og butikskæder som bl.a. Net-a-Porter og H&M, tekstilproducenter og forhandlere som Reflaunt, Save Your Wardrobe og Salvation Army Trading Company. Hver genstand i systemet får et fysisk mærke med en QR-kode eller en RFID chip.
Eon er udvalgt som "Circulars Accelerator Cohort" på UpLink, som er en af World Economic Forums finansieringsplatforme.

I World Economic Forum-artiklen om det digitale pas til tøj, står der:
"For eksempel kan et stykke modetøj blive båret ved et arrangement af en berømthed, derefter videresolgt eller lejet ud af et designertøjsudlejningsfirma, før det sælges videre igen. Alle disse data vil fremgå af dets digitale pas."

Det må betyde at systemet tracker de folk som køber et sådan stykke tøj, også efter de har købt tøjet og forladt butikken - og åbenbart i hele perioden hvor det anvendes.
Bemærk i øvrigt hvordan WEF forsøger at sælge ideen; Når du køber noget tøj som har været ejet af en kendt person vil du vide det. Som om det centrale er at data servicerer kunden, og at man jævnligt vil støde på tøj som en kendt person har ejet.
Begrebet "digitalt pas" er ikke rigtigt uddybet i artiklen, men det er samme terminologi som "materialepas", og her handler det om "bæredygtighed"; at ikke alle kan være del af systemet og blive godkendt til at producere tøj. Logikken tilsiger således at dette vil kræve godkendelse ud fra data om produktionsmetode, kemikalier, stoffer osv.

"The Climate Cop" - "klimabetjenten"
Time magazine udgav i 2020 artiklen "The Climate Cop", som fortæller om "Climate TRACE", "det første miljøanalyseværktøj af sin slags", som bruger en kombination af maskinlæring, infrarøde satellitbilleder og avanceret computermodellering til at spore forurenere over hele verden i realtid. "Climate TRACE" er støttet af en international koalition af syv nonprofitorganisationer som beskæftiger sig med miljøvenlighed og tidligere vicepræsident Al Gore. Den information, analyseværktøjet indsamler er tilgængelig via en online dataportal, der skal hjælpe miljøorganisationer med at verificere, at regeringer over hele kloden overholder løfter om at reducere drivhusgasser. Climatetrace.org fortæller at de "udnytter satellitbilleder og andre former for fjernmåling ("remote sensing"), kunstig intelligens og kollektiv datavidenskabsekspertise ("collective data science expertise") til at spore menneskeskabte drivhusgasemissioner med hidtil uset detaljeringsgrad og hastighed."
Google.org står i øvrigt listet nederst på denne side som en af stifterne af organisationen.

Som nævnt er Al Gore en af personerne bag "Climate TRACE", ja han er faktisk en af stifterne.
I sin dokumentarfillm fra 2006 "En ubekvem sandhed" påstod Gore at medmindre "drastiske foranstaltninger" blev truffet for at reducere CO2-udledning ville verden nå et 'point of no return' "inden for 10 år". Han kaldte det en "ægte planetarisk nødsituation".
Det er nu 2023, så "point of no return" skulle altså, ifølge Gore, være nået for 7 år siden.
Hvorfor mon Gore og folkene bag Climate TRACE så ikke opgiver deres forehavende...?
Hvorfor igangsætte en overvågning efter at "point of no return" er passeret?
Eller er formålet med fortællingen mon at skabe mere overvågning?
Al Gore er i al fald i god overensstemmelse med hvad paven sagde i 2015:
Verdensledere, der mødtes i Vatikanet dengang, udsendte en erklæring, der sagde, at 2015 måske var den "sidste effektive mulighed for at forhandle ordninger, der holder menneskeskabt opvarmning under 2 grader [celsius]."
"FN skal tage et meget stærkt standpunkt på dette område," sagde paven.
Det har vi nu set rigtig mange gange: Denne side kortlægger flere af de mange fejlagtige "forudsigelser". Utroligt at se gentagelserne af den samme principielle "forudsigelse" om en "deadline for klimahandling", og når "forudsigelsens" deadline passeres, fortsætter man til næste principielt samme "forudsigelse" - selvfølgelig med nye CO2-stramninger og overvågningstiltag som konkret udkomme.
Uanset hvad der er op og ned på det faktiske omkring klimaet (hvilket jo virkeligheden er yderst svært at vurdere), så skulle man i al fald tro, at dette mønster af ukorrekte klimakatastrofeforudsigelser belyste skævvridningen mellem de forkerte forudsigelser og hvad der konket opnås med disse: Mere overvågning og kontrol.
Men åbenbart nej.

Udbredes ESG til den private sektor?
Miljømæssigt, socialt- og ledelsesmæssigt forsvarlige investeringer (ESG) har nu i en årrække været udbredt i den finansielle sektor - med voksende betydning for de investeringer som placeres i private virksomheder.
Det princip er nu i USA tilsyneladende i gang med at blive bredt ud til også de private forbrugere.
En af USA's største leverandører af netbank-løsninger hedder Yodlee, og de leverer allerede løsninger til mange amerikanske banker som kategoriserer almindelige amerikaneres indkøb.
Her er det firmaet selv der udlægger det som reklame med fokus på brugernes egne muligheder i systemet:
"Forbrugerne kan også få mulighed for at benchmarke deres økonomiske vaner med AI-drevet personaliserede anbefalinger baseret på scoringsmodeller, der sammenligner økonomisk adfærd med relevante peer-grupper."

Som man kan se bruger de selv terminologien "scoringsmodeller" ("scoring models"), og de skriver at det skal bruges til at "sammenligne økonomisk adfærd". Her er det udlagt som en service til bankkunden, men hvis systemet tilbyder dette, kan banken også vurdere den enkelte kundes adfærd ud fra disse "scoringsmodeller". Derfra er det blot et spørgsmål om vilje og vurdering af værdipotentialet i den evt. moralske betoning fra bankens side.
I denne artikel kan man læse mere om emnet med et kritisk blik på den mulige udvikling i bankvæsenet.

CO2-ækvivalenter - en gammel idé: Technocracy Inc.
I 1930'ernes USA og Canada var der en politisk organisation som kaldte sig "Technocracy Inc.". Denne organisation havde en vision om at energi-rationer skulle afløse penge i samfundet, og at hver enkelt borger skulle betale med sin energi-ration i stedet for med dollars. Dette var en idé som blev udbredt og faktisk havde stor succes under depressionen, hvor mange mennesker oplevede et økonomisk system der var brudt sammen. Technocracy Inc. havde omkring 500.000 medlemmer i USA alene, da den politiske bevægelses succes toppede. Bogen "Technocracy Rising", handler om hvordan den idé, Technocracy inc. fostrede, er blevet indarbejdet i vore dages teknokratiske realpolitik.
I dag er terminologien "CO2-ækvivalenter", der bl.a. måles via Internet of Things for at undgå klimaforandringer. Og i dag er det som i 1930'erne var utopisk tågesnak, blevet yderst realistisk.

Åbenlyst hykleri
Interessant er det i øvrigt også at "den globale elite fløj til Davos i private jetfly for at bekæmpe klimaforandringer". Artiklen fra januar 2023 fortæller at erhvervsledere, berømtheder, milliardærer og embedsmænd rejste til World Economic Forum-topmøde hovedsageligt i private jetfly. Det drejede sig angiveligt om mindst 150 private jetfly som transporterede de idealistiske deltagere til topmøde om klimaforandringer. Som der står i artiklen:
"Disse data tyder på, at konferencedeltagere spyede hundredtusindvis af pund og tusindvis af tons CO2 ud som følge af deres brug af private jetfly".

Men der er tilyneladende ok for disse mennesker hæmningsløst at udlede CO2 i private jetfly, mens andre mennesker helst skal have deres udledninger overvåget og kontrolleret. Overvåget og kontrolleret ud fra overvejelser og beslutninger som udveksles og træffes af deltagerne i klimatopmødet i Davos? Svært at svare på da mødet foregik bag lukkede døre.

Greenpeace udskammede World Economic Forum-deltagerne for at rejse via 'ultraforurenende, socialt ulige private jetfly':
"Europa oplever de varmeste januardage, der nogensinde er registreret, og samfund rundt om i verden kæmper med ekstreme vejrbegivenheder, der er skabt af klimakrisen," sagde en forkæmper for miljøgruppen Greenpeace International, i en erklæring forud for konferencen.
"Imens flokkes de rige og magtfulde til Davos i ultra-forurenende, socialt ulige privatfly for at diskutere klima og ulighed bag lukkede døre," sagde Greenpeace-repræsentanten.

Paven i Paul VI publikumssal i Vatikanet

Mystisk og forurolignde symbolik?
For mange er det svært at undgå at undre sig over nogle af de mange symboler paven og den katolske kirke benytter. Og for dem der studerer disse symboler mere systematisk fremkommer ofte et temmeligt foruroligende mønster.
Herover ses fx paven på vej ind i Paul VI Audience Hall (Paul VI publikumssal) i Vatikanet og siddende på scenen omgivet af andre gejstlige katolske ledere og soldater fra den schweiziske garde.
Nogle mener bygningen ligner en slange, og indvendigt at kigget mod scenen har et udtryk som et slangehoved.
Bag scenen er der desuden en skulptur med navnet "Opstandelsen" ("La Resurrezione"), som er inspireret af tanken om Kristus, der "rejser sig fra et krater" "revet op af en atombombe; en grusom eksplosion, en hvirvelvind af vold og energi". Det er kunstneren bag skulpturen som med disse ord fortæller om baggrunden for sin idé i denne New York Times-artikel.
Der er en del mennesker som undrer sig over denne skulptur og formgivningen af Paul VI publikumssal såvel som flere andre bemærkelsesværdigt symbolske bygninger og skulpturer i Vatikanet. Man skelner i studierne af denne type symbolisme mellem esoterisk viden og exoterisk viden om symbolernes betydning. Esoterisk betyder "ikke offentlig eller almindelig viden" eller "viden for de indviede", mens eksoterisk refererer til den viden der almindeligvis undervises i. Eller sagt på en anden måde; det de uindviede får at vide. For eksempel beskrives mystiske, magiske eller okkulte praksisser typisk som esoteriske, mens alt, der undervises i den offentlige skole, er eksoterisk.
Man kan fx læse nogle betragtninger om esoterisk symbolik i Paul VI publikumssal og i Vatikanet generelt her - og her lidt om de esoteriske symboler i den katolske kirkes julekrybbe-scene fra 2020.

Troværdighed?
Så hvor troværdig er pavens - og pavens mange magtfulde og ultravelhavende samarbejdspartneres - idealistiske tale om klimakamp egentlig?
Hvor troværdig er deres tale om retfærdighed?

Og hvad er den katolske kirke og paven egentlig for nogle størrelser?
Havde Martin Luther ret, da han og alle de øvrige protestanter pegede på paven som Satans ledende agent her på jorden - og den katolske kirke som satanisk?
Kan en så simpel udlægning virkelig være en central forklaring på de mange overgreb der foregår i den katolske kirke?

Jeg har en ven som, i forbindelse med tunge emner som i denne artikel, nogle gange har sagt noget i retning af den her sætning:

"Gode menneskers forbandelse er, at de ikke kan forestille sig, hvad onde mennesker er i stand til".

Jeg tænker, at det er der en rigtig god pointe i.
Men jeg oplever også, at det kan være rigtig svært, at få andre mennesker til at ville se på mønstrerne i de ubehagelige ting, som sker omkring os i disse år.
Og så spørger jeg bare: Mon det hjælper at lukke øjnene...?

Originale engelske tekster:

Pope Francis Ends Landmark Meeting by Again Calling for ‘All-Out Battle’ to Fight Sexual Abuse:
Francis, however, had sought to tamp down expectations about the Vatican meeting, fostered by some of his own bishops, that the conference would deliver concrete remedies to end the scourge. He said the meeting had been intended to educate all the bishops on the gravity of the problem of sexual abuse; many were skeptical about such cases in their home countries.

Pope knew about sex abuse cover-up, says victim:
"The day I see proof against Bishop Barros, then I will talk. There is not a single piece of evidence against him. It is all slander. Is that clear?" the pope said during an official visit to Chile.
While the pope later apologized, he defended Barros, saying: "I can't condemn him because I don't have evidence."

Evidence shows Pope Francis is a ‘principal in a cover-up’ of clergy sex-abuse in Chile: Expert.
"Yore, who has handled child abuse investigations and clergy abuse investigations throughout her legal career, was commenting on the latest sexual abuse case to touch the Francis papacy, in this case where the Pope appointed a bishop with a history of complicity in child sex abuse."
...
“Yore said that not only is it now known that the Pope received a letter from one of the victims, but it is also now known that he was “told from the moment he appointed Bishop Barros in 2015 that this was a bad decision."”

Catholic Church child sexual abuse scandal:
Before him, under Pope John Paul II, Cardinal Bernard Law, the disgraced figure at the centre of the Boston scandal, was given a symbolic role in Rome close to the Vatican and allowed to maintain his rank, despite outrage from victims.

Ex-Pope Benedict denies abuse cover-up:
His predecessor, Pope Benedict, had been accused of failing to protect children and suppressing investigations - allegations he denied.

The Cover-Up Continues
We decided to contact the board of trustees of the institution. Phone messages left for the chairman of the board at her mobile number were responded to by the lawyer we had spoken with earlier. We expected no cooperation from him, so we sent registered letters to all 18 trustees of the institution to inform them of Kate’s charges (with full documentation) and of the conflicting statements given by the bishop about whether or not he had turned over Kate’s materials to the AG’s office. And, of course, we informed them that the AG’s office said they never received files, nor was an investigation done.

After three weeks passed, another phone message was left for the chairman of the board. A different lawyer responded to that message and reiterated that the board accepted the bishop’s assurances that thorough investigations were done by the diocese and the AG’s office. I asked the lawyer if he was not concerned about the conflicting statements made by the bishop and the denial of the AG’s office that any investigation was done. He told me he would pass on to the board any information I wanted them to have but said to this point he had heard nothing new.

Clearly, the behavior of the bishop is suspect. Why the conflicting statements? Why does he say one thing and the AG’s office another? It would be very simple to call the AG’s office and determine if they had in fact received Kate’s materials and if an investigation had been done. Why won’t the board do that one thing? Where is their sense of fiduciary responsibility? Would they want their sons and daughters to be “ministered to” by a priest accused of ritual satanic sexual abuse? How can they sleep at night?

It is hard not to think that something really big is being covered up—that the diocese hasn’t done a thorough investigation because it fears/knows what it will find: perhaps, that the priest has many such accusations against him but that the diocese has protected him?
Sadly, that is a common story within the Church.

Lucifer's Lodge: Satanic Ritual Abuse and the Roman Catholic Church:
"Lucifer's Lodge by William H. Kennedy is a highly disturbing book detailing various accounts of pedophilia and other forms of sexual abuse as well as Satanic ritual among Roman Catholic priests, as well as speculation concerning various Satanic secret societies and sex magic cults which have infiltrated the Roman Catholic Church. The author, a friend of Father Malachi Martin (who wrote a fictional account detailing Satanism within the Vatican, Windswept House), has unearthed many very bizarre and twisted details of the sexual activities of predator priests. However, unlike certain other books which have been made available detailing the sex scandals (particularly within the Boston Archdiocese under Cardinal Bernard Law), this book attempts to show that Satanic abuse may be involved."

"As noted in the introduction, by Tracy R. Twyman, throughout the Old Testament the ancient Hebrews encountered various depraved sex cults (which included bestiality, homosexuality, and pedophilia) which were repeatedly condemned by that ancient people and their God, Yahweh, as Satanic in nature. Satan, or Lucifer, is regarded by Christians to be a fallen angel, cast out of heaven for pride before God, and according to Christian doctrine has been trying to destroy Christ and His Church since its inception. Indeed, to instate the reign of Antichrist upon the Earth, Satanists seek a worldwide institution to serve as a vehicle for their diabolical plot. No institution could be more fit for that role than the Roman Catholic Church and its venerable hierarchy."

"The author distinguishes between modern day Satanists (of Anton LaVey's Church of Satan, for example) who are mere hedonists and self worshippers, and the more diabolical kind (unrecognized by modern day Satanists) who may engage in human sacrifice and sexual depravity. The first chapter of this book concerns the original "Satanic Panic" of the 1980s, a modern day witch craze, which brought many innocently accused into the spotlight. However, as the author notes, this original Satanic scare may have merely covered up the more diabolical kind, which currently may exist within the Roman Catholic Church. The author next considers some severely sick and disturbed individuals among the Roman Catholic priesthood. Many of these are sexual predators, although not all pedophiles (and quite a few are blasphemers as well).

"Perhaps one of the sickest individuals considered is that of "Father" Paul R. Shanley, a "priest" in the Boston Archdiocese, who engaged in pedophiliac and homosexual acts with countless victims (especially among disaffected and troubled youth), was an active member of the Gay Liberation movement, and whose perverted speech on "man-boy love" served as inspiration for the founding of the ultra-sick NAMBLA organization."

"This part of the story is particularly difficult to take, and the reader may feel him or herself having to retch several times over as he completes this most vile chapter in the history of pedophiliac priests. The odd thing about these priests is that nothing was done to defrock them and remove them from interacting with the youth by the Catholic hierarchy. In fact, many of them were given protection or variously re-assigned. The author also examines the secret psychiatric hospitals where many of these so called "priests" are sent to be "cured" of their diabolical disease. The author also shows how certain other priests within the Church, particularly those of a traditionalist bent, have been prevented from stopping the perverse actions and goings-on. Indeed, one Father Alfred Kunz, a friend of both Fathers Malachi Martin and the Dominican Charles Fiore, was found murdered, in ritualistic fashion (his throat was cut, having revealed the secrets of the brethren and a mutilated calf was found nearby), for having promised to reveal details of the pedophiliac priesthood."

"Much of this book is spent detailing various aspects of the secret societies involved in Satanic ritual and "sex magic". The author refers to these as "the underground sewer", referencing Saint Thomas Aquinas and his remarks on prostitution. According to certain heretical movements (and according to the popular book Holy Blood, Holy Grail), Christ may have been married as well as promiscuous and have spawned a bloodline. This is certainly the most diabolical of all heresies, attempting to mar the innocence of Christ. Indeed, even the Mormons have been known to believe such things, and supposedly a geneological chart detailing the supposed "bloodline" of Christ through the French and Merovingian kings can be found at their temple in Salt Lake City. The author argues that this cult has infiltrated the Roman Catholic Church as well, perhaps as far up as the Vatican, and refers to it (as did Malachi Martin) as "Lucifer's Lodge". Certainly this is a most disturbing revelation. The question remains as to what Catholics can do to reclaim their Church from the treacheries of Satan. Given the sorry state of the American Church it remains a difficult question to answer. The Catholic hierarchy, overtaken by liberalism and the so called "Spirit of Vatican II", continue to enact diabolic "reforms" within the Church and protect pedophiles and homosexuals. Indeed, many of the homosexual priests are blackmailed by the pedophiles into protecting their cult. Satan's serpents continue to move against Christ and His Church as well as climb the rungs of the hierarchical ladder making their way up to the Pope himself. Perhaps this is an indication that we are living near a time of great turmoil, as revealed in prophecy."

Oikoumene.org: Member churches:
WCC member churches can be found in all regions of the world and include most of the world's Orthodox churches (Eastern and Oriental), as well as African Instituted, Anglican, Assyrian, Baptist, Evangelical, Lutheran, Mennonite, Methodist, Moravian, Old-Catholic, Pentecostal, Reformed, United/Uniting and Free/Independent churches, Disciples of Christ and Friends (Quakers).

Oikoumene.org: Joint Working Group with the Roman Catholic Church:
"The Roman Catholic Church is the largest, by far, among those churches that are not members of the WCC. Cooperation between the Roman Catholic Church and the WCC continues to grow across all aspects of the WCC’s work for a common Christian witness and service, especially following the visit of Pope Francis to the WCC in June 2018. The Joint Working Group, co-sponsored by the WCC and the Roman Catholic Church, is an effective tool to strengthen this cooperation."
...
"Created in 1965, immediately following the Second Vatican Council, the group brings together its 20 members annually; an executive group meets twice in between. The group’s two co-secretaries – one from the Pontifical Council for Promoting Christian Unity and one representing the WCC – help to coordinate contact between the WCC and the departments (or dicasteries) of the Vatican."

Oikoumene.org: The Church Towards a Common Vision:
“How can we identify the Church which the creed calls one, holy, catholic and apostolic?” “What is God’s will for the unity of this Church?” “What do we need to do to put God’s will into practice?” "
...
"The ecumenical movement has made it possible for authoritative teaching by some Christian leaders to have an effect beyond the boundaries of their own communities, even now in our current state of division. For example, Archbishop Desmond Tutu’s leadership in declaring that “apartheid was too strong to be overcome by a divided Church,”21 the initiatives by the Ecumenical Patriarch Bartholomew to unite Christian leaders in the cause of ecology, the efforts by Popes John Paul II and Benedict XVI to invite Christians and leaders from other faiths to join together in praying for and promoting peace, and of the infl uence of Brother Roger Schutz as he inspired countless Christian believers, especially the young, to join together in common worship of the Triune God."

Final declaration of "VII congress of leaders of world and traditional religions":
"recognizing the necessity of countering and overcoming intolerance and hate speech, xenophobia, discrimination and conflicts based on ethnic, religious and cultural differences"
...
"13. We recognize the importance and value of the Document on Human Fraternity for World Peace and Living Together between the Holy See and Al-Azhar Al-Sharif (adopted by the UN General Assembly in resolution A/RES/75/200 of December 21, 2020), and the Makkah Declaration (adopted in Mecca in May 2019), which call for peace, dialogue, mutual understanding and mutual respect among believers for the common good."
...
"21. We advocate increasing the role of education and religious formation, particularly among youth, in strengthening the respectful coexistence of religions and cultures and debunking dangerous pseudo-religious prejudices."

Document on “Human Fraternity for World Peace and Living Together” signed by His Holiness Pope Francis and the Grand Imam of Al-Azhar Ahamad al-Tayyib (Abu Dhabi, 4 February 2019), 04.02.2019:
"The first and most important aim of religions is to believe in God, to honour Him and to invite all men and women to believe that this universe depends on a God who governs it. He is the Creator who has formed us with His divine wisdom and has granted us the gift of life to protect it."

Vatican, China Set to Renew Deal on Long Path to Diplomatic Ties:
"“China wants to talk to the Vatican because it realizes the Vatican is a soft superpower -- when the Pope speaks, everyone listens,” said Francesco Sisci, a senior researcher at the Renmin University in Beijing."

What happens when the pope receives a head of state?:
But these carefully choreographed scenes are full of meaning. They are part of the Vatican’s ceremonial life.

Pope Francis’ Dark Past as Agent of US-Backed Military Junta in Argentina:
"During the first trials regarding the crimes of the Argentine military government in 1985, Yorio directly accused Bergoglio of handing them over, along with six civilian members of his parish, to the death squads. He told the court “I am sure that he himself [Bergoglio] gave over the list with our names to the Navy."
Jalics refused to comment on the matter at the time, having entered a life of seclusion in a German monastery. However, years later, he recounted in a book that Bergoglio had told the priests that he would make sure the military knew that they were not terrorists. Jalics wrote: “From subsequent statements by an official and 30 documents that I was able to access later, we were able to prove, without any room for doubt, that this man did not keep his promise, but that, on the contrary, he presented a false denunciation to the military.”

Encyclical letter Laudato Si’ of the holy father Francis on care for our common home:
"To claim economic freedom while real conditions bar many people from actual access to it, and while possibilities for employment continue to shrink, is to practise a doublespeak which brings politics into disrepute. Business is a noble vocation, directed to producing wealth and improving our world. It can be a fruitful source of prosperity for the areas in which it operates, especially if it sees the creation of jobs as an essential part of its service to the common good."

Inclusivecapitalism.com - About:
The Council for Inclusive Capitalism is a global movement of leaders doing business in ways that benefit people, our communities, and the planet. We invite global business leaders—whether of a small community business or international conglomerate—to join us and put forth commitments to enlightened business actions necessary for the fairer, more dynamic economies and societies we need.

Inclusivecapitalism.com - Guiding principles:
"inclusive capitalism is fundamentally about creating long-term value for all stakeholders – businesses, investors, employees, customers, governments, communities, and the planet"

Council Announces Support of Convergence Toward Common Metrics and Standards Around ESG and SDG-Aligned Investments:
"We are encouraged by the growing convergence of existing global reporting frameworks among the standards setters and believe industry, through its own disclosure and active voice, can have a positive effect. We note the efforts of the World Economic Forum’s International Business Council’s Stakeholder Capitalism Common Metrics (WEF/IBC) and the Taskforce on Climate-Related Financial Disclosures (TCFD). We note the progress of the Impact Management Project and the Organisation for Economic Co-operation and Development on Impact Measurement, the “Big Five” standard setters such as the Sustainable Accounting Standards Board (SASB) and the Global Reporting Initiative (GRI) coming together, and the industry-led IBC work to commit to common disclosures. We also note the International Financial Reporting Standards (IFRS) Foundation’s consideration of establishing a Sustainability Standards Board and parallel proposals at the US Securities and Exchange Commission (SEC) to form an ESG taskforce, as well as the work of the Global Investors for a Sustainable Development Alliance to provide sector-specific metrics for SDG-aligned business models and investments."

The Mogul in Search of a Kinder, Gentler Capitalism:
"What do you see as the most problematic symptoms of our economic system today?
Inequality of opportunity. We have to be honest that in each of our two recent crises — the great financial crisis and the Covid crisis — the government came to the aid of the wealthiest. Some have called it “socialism for the rich and capitalism for everyone else.” There’s something to that."

Phylagen Secures $14M to Bring Transparency to Global Supply Chains through Microbiome Analytics:
"Phylagen has developed a microbiome analytics platform to provide unparalleled insights about global supply chains, empowering stakeholders to trace goods and materials to locations of origin such as exact factories, farms or warehouses. Each place and object on Earth has thousands of naturally-occurring invisible microbes, and the genetic information encoded in these microbes creates unique fingerprints for everything in the world, from food to textiles to counterfeit goods. Recent advances in bioinformatics and machine learning, combined with rapidly declining costs for DNA sequencing, have enabled Phylagen to digitize these microbial fingerprints and create a microbiome database that can be queried and probed for actionable insights for a wide variety of customers across numerous industries."

How IoT, AI And Blockchain Can Trasform Supply Chains In 3 Steps:
"We need to provide every asset in the supply chain with an identity.
We need to enable connectivity and data transfer between the assets across the supply chain.
Manage all of these assets automatically."
...
"1. Identity: First off, we need to be able to provide every part and asset across a supply chain with a digital identity. As soon as we manufacture a component or pick a coffee bean, we will tag it with its unique digital identity. This identity will enable us to attach information about the asset throughout its life. Providing a tangible asset with its unique identity may sound like a simple enough problem to solve, but even this first step is a tall hurdle to clear. Can't we attach to a tangible asset a QR code or an RFID tag? Not so simple. Let's consider, for example, a fish. You're about to buy a filleted fish at your local supermarket, but because you are an environmentally conscious person, you want to know the origin of the fish. Was it fished sustainably and responsibly? To provide you with such information, we need to give the fish and its parts as it changes shape across the supply chain with an identity. If you had bought a whole fish, the problem would have been more straightforward. But you opted for a fillet. We now need to provide each part of the fish with an identity as it changes its form. And the same analogy holds for medicine. For example, providing a box of pills with an identity (simple), vs. providing each capsule in the box with an identity. For cases of fraud, providing each capsule with an identity is useful but complicated. Or consider the complexity of providing a drum of oil with an identity. A tag on the drum is easy enough, but how would you tag the oil within it? For some tangible assets, it is easy to provide identity as their shape or form does not change; others change shape or form, while others like liquid or gas are challenging to tag. And without a tag of some form, be it a printed label, a sensor, or some chemical signature, we can't provide an asset with an identity."
...
"Connectivity: We've gotten used to seeing four full bars on our phone at all times and locations. But what works for your mobile phone may not work for the fish from our previous example. The identity tags of physical objects can be passive or active. A QR code carrying some information, or even simple RFID tags (like the one that buzzes the security gate at a shoe store when someone leaves without paying) are cheap and straightforward. But they are also passive, which means that someone has to do the heavy lifting of scanning these tags or installing readers across the supply chain. Once we’ve captured any relevant information, that good samaritan will also need to send the data to some location where we manage the identity of the asset. When you consider billions of items that are moving across the globe, it's easy to see where such a model will fail. The more sophisticated option is to attach active tags to assets. Imagine a sensor that can capture information about the fish, such as its location and the temperature of its environment, and also send it to a preferred cloud service. From a technology perspective, such tags are feasible, but cost, battery life, and size mean only assets of particular value justify such a solution. An asset that has an identity but does not have connectivity can answer for some business use cases, but this is not the silver bullet solution that cuts across all assets and entire supply chains."
...
3. Automation: due to the scale of supply chains worldwide and the quantity of moving parts in them, automation is a must. Providing identities, managing the data each asset captures, giving different users access to this data, and making sure nobody makes faulty changes to the information are all factors that need thinking about. Across this entire solution, automation is a must, or we will end up solving small parts of the supply chain for specific use cases.

World Economic Forum: This start-up is making digital passports... for clothes. Here's what that means for the fashion industry:
"For example, a fashion item might be worn at an event by a celebrity, then resold or rented out by a designer clothing hire company, before being sold on again. All this data will appear in its digital passport."

Time magazine: The Climate Cop:
"Climate TRACE. The first-of-its-kind environmental analytics tool—backed by an international coalition that includes seven environmental nonprofits and former Vice President Al Gore—uses a combination of machine learning, infrared satellite imagery and advanced computer modeling to track polluters worldwide in real time. The information it collects, accessible through a data-rich online portal that is set for release in 2021, will help environmental organizations verify that governments around the globe are honoring pledges to cut greenhouse gases."

Climatetrace.org: Om os:
"We harness satellite imagery and other forms of remote sensing, artificial intelligence, and collective data science expertise to track human-caused GHG emissions with unprecedented detail and speed."

2006: Al Gore Does Sundance:
"And politicians and corporations have been ignoring the issue for decades, to the point that unless drastic measures to reduce greenhouse gases are taken within the next 10 years, the world will reach a point of no return, Gore said."

Apocalypse Delayed:
"Gore declared that unless we took “drastic measures” to reduce greenhouse gasses, the world would reach a “point of no return” in a mere ten years. He called it a “true planetary emergency.” Well, the ten years passed today, we’re still here, and the climate activists have postponed the apocalypse. Again.".

Pope urges U.N. to take strong action on climate change:
"The pope spoke at a Vatican-hosted conference of mayors and governors from major world cities who signed a declaration urging global leaders to take bold action at the U.N. summit, saying it may be the last chance to tackle human-induced global warming."
“I have a great hopes in the Paris summit,” he said. “I have great hopes that a fundamental agreement is reached. The United Nations needs to take a very strong stand on this.”"

Vatican warns of human-induced climate change:
"Human-induced climate change is a scientific reality, a group of religious, scientific, political and business leaders have said following their meeting at the Vatican for a conference on climate change. The conference, entitled ‘Protect the Earth, Dignify Humanity: The Moral Dimensions of Climate Change and Sustainable Humanity’ was organised by the Pontifical Academy of Sciences, the Pontifical Academy of Social Sciences, SDSN and Religions for Peace. The leaders warned that mitigation “is a moral and religious imperative for humanity” and that humans have the technological and financial means, and the know-how, to combat human-induced climate change, while at the same time eliminating global poverty."
...
“The world should take note that the climate summit in Paris later this year (COP21) may be the last effective opportunity to negotiate arrangements that keep human-induced warming below 2 degrees Celsius, and aim to stay well below 2 degree C for safety, yet the current trajectory may well reach a devastating 4 degrees C or higher.”

Envestnet | Yodlee Unveils New Vision for Creating Hyper-Personalized Consumer Experiences at FinovateFall, Powering Next Generation of Financial Wellness Tools:
"Consumers can also be given the opportunity to benchmark their financial habits with AI-driven personalized recommendations based on scoring models that compare financial behavior to relevant peer groups."

Global elites took 150+ private jets to fight climate change in Davos:
"A large eco group blasted World Economic Forum attendees for traveling via 'ultra-polluting, socially inequitable private jets'"
...
"Europe is experiencing the warmest January days ever recorded and communities around the world are grappling with extreme weather events supercharged by the climate crisis," Klara Maria Schenk, a campaigner for environmental group Greenpeace International, said in a statement ahead of the conference."
"Meanwhile, the rich and powerful flock to Davos in ultra-polluting, socially inequitable private jets to discuss climate and inequality behind closed doors," she continued.