Cover-billede: Hans-Peter Gauster, Unsplash.comCover-billede: Hans-Peter Gauster, Unsplash.com

Undersøgelse af danskernes holdning til coronapas manipulerer

Skrevet 17. november 2021 af Søren Kristensen (senest opdateret 12. januar 2023)

Det er meget problematisk at man fx på TV2 konkluderer at stort flertal af danskerne støtter coronapas på skole og job, ud fra en undersøgelse som så klart manipulerer med undersøgelsesmetoden.

En måde at manipulere med en undersøgelse er at stille ledende spørgsmål i fx en spørgeskemaundersøgelse. Det kan blive gjort både ubevidst og bevidst, men ofte bliver det gjort ubevidst. Simpelthen fordi vi mennesker ofte har svært ved at stille “neutrale” spørgsmål. Det kaldes også “bias” eller forudindtagethed, og det skal man undgå når man forsøger at lave en objektiv undersøgelse fordi det underminerer undersøgelsesresultatets validitet (gyldighed, sandhedsværdi).

Svært at forstå at det er sket ved en fejl
En forsker bør derfor sikre sig at dette ikke sker. Og når det sker – og i så udtalt grad – som i denne undersøgelse og når det udføres af prisvindende forsker og professor Michael Bang Petersen, som er leder af HOPE-projektet, så undrer man sig gevaldigt. Det er svært at forstå at det kan ske ved fejl.

Manipuerende vs. lødig undersøgelse
I undersøgelsen “Borgernes opbakning til indførelse af restriktioner mod spredning af COVID-19 i efteråret 2021”, som fremkom i slutningen af 2021, om bl.a. danskernes støtte til coronapasset (og som blev fremhævet i mange medier), stiller undersøgerne dette ledende spørgsmål:
“I hvilken grad støtter du på nuværende tidspunkt indførelsen af nedenstående restriktioner mod spredningen af smitte med corona-virus?”

Det er et ledende spørgsmål fordi det i sig selv leder svareren mod at støtte.
Samme spørgsmål – men som leder i den modsatte retning – kunne fx lyde:
“I hvilken grad er du på nuværende tidspunkt imod indførelsen af nedenstående restriktioner?”
Det neutrale spørgsmål kunne lyde:
“Hvordan forholder du dig på nuværende tidspunkt til indførelsen af nedenstående restriktioner?”
Ordene “mod spredningen af smitte med corona-virus” i undersøgelsens spørgsmål er også ledende, da det begrunder at man bør støtte disse restriktioner.
Også svar-skalaen man som svarer kan vælge imellem er ude af balance og hælder meget skævt mod støtte:
“I høj grad”, “I nogen grad”, “I mindre grad” og “Slet ikke”. Her er der tre positive svar-muligheder og kun en som siger “slet ikke” (dvs. “nul”).
Her vil man, hvis man vil lave en lødig undersøgelse, lave en balanceret skala – fx med neutral i midten og fx to ligeværdigt hhv. positive og negative svarmuligheder på hver side: Fx; “Rigtig meget for”, “Meget for”, “Neutral”, “Meget imod”, “Rigtig meget imod”.

Læs også: Centralbanker vil tilsyneladende styre, hvordan du bruger dine digitale penge

Ubrugelig undersøgelse
Hvor stor indflydelse denne manipulation har for resultaterne er umuligt at sige. Men ledende spørgsmål og svarskalaer har typisk meget stor betydning fordi det presser svarerne ind i et formodet “korrekt” eller ønsket tankesæt.
Dette er en ubrugelig undersøgelse til at vurdere danskernes reelle holdning til restriktionerne. Simpelthen fordi man ikke kan regne med de tal der fremkommer når en undersøgelse foretages på denne måde.
Forestil dig at spørgsmålet i stedet havde lydt:
“I hvilken grad er du på nuværende tidspunkt imod indførelsen af nedenstående restriktioner som bl.a. forhindrer danskerne i at mødes som normalt?” med svarmulighederne
“I høj grad”, “I nogen grad”, “I mindre grad”og “Slet ikke”.
Siden en tilsvarende undersøgelse selvfølgelig ikke bliver lavet, kan man kun gætte på hvor kraftig hældning denne bias ville betyde den anden vej. Vi får nok heller ikke den neutrale undersøgelse, vil jeg gætte på.
Spørgeskemaundersøgelsen er indsamlet blandt 529 danske borgere. Dette er også i sig selv kritisabelt, i forhold til at overføre undersøgelsens resultater som direkte billede på hvad den samlede danske befolkning ville sige til samme spørgsmål.
Ved undersøgelser til folketingsvalg bruger man stikprøvestørrelser på op til to-tre gange denne størrelse – nogle gange helt op til 2000 mennesker hvis man ønsker stor sikkerhed og præcision.
Usikkerheden på undersøgelsen vokser i takt med mindre stikprøve, og der er da (heller) ikke opgivet nogen usikkerhedsberegning på undersøgelsesresultaterne, med baggrund i denne lille stikprøve.

Perfekt til propaganda
Denne undersøgelse er totalt ubrugelig som neutral afdækning af danskernes holdning på dette spørgsmål.
Den er til gengæld perfekt som propaganda for den siddende regering, samt de mange (især større) virksomheder som presser på for at få lov til at indføre coronapas i deres firmaer, via lovændring.
At undersøgelsen kaldes “Borgernes opbakning til indførelse af restriktioner mod spredning af COVID-19 i efteråret 2021” i stedet for det neutrale “Borgernes holdninger til indførelse af restriktioner i forbindelse med COVID-19 i efteråret 2021” er yderst sigende. Dem der har udført undersøgelsen er enten så fastlåste på at restriktioner er gode at de ikke selv kan se deres manipulation, eller også gør de det bevidst for at opnå et mål om et undersøgelsesresultat der underbygger støtte til restriktionerne.

Bestilt arbejde?
Det er Carlsberg som finansierer HOPE-projektet, og dermed er det Carlsberg som er undersøgernes arbejdsgivere. Carlsberg er en del at Dansk Industri, som er den ene af de to fællesorganisationer for industrien og erhverslivet i Danmark, som har været med til at sætte coronapasset i verden sammen med regeringen.
Ved at manipulere med undersøgelsen skaber undersøgerne med andre ord en bedre baggrund for et undersøgelsesresultat der understøtter deres arbejdsgivers beslutninger.


Artiklen er et debatindlæg som oprindeligt blev skrevet 17. nov. 2021 og sendt til Jyllandsposten først og Berlingske Tidende derefter. Indlægget blev afvist af begge aviser, og er nu udgivet her med nogle få ændringer og tilføjelser.

Jeg har henvendt mig til Michael Bang Petersen først via hans offentligt tilgængelige Aarhus Universitetsmail og spurgt om hvorfor de har stillet ledende spørgsmål og lavet ledende svarskalaer i deres undersøgelse og forelagt ham ovenstående overvejelser. Han besvarede ikke denne henvendelse. Derefter henvendte jeg mig til ham via hans LinkedIn-profil med samme spørgsmål og overvejelser. Han svarede ikke men blokerede derimod min profil for adgang til at stille offentlige spørgsmål på hans uploadede opdateringer, og han slettede desuden mine spørgsmål.