Se glidebanen mod afskaffelse af kontanter

Skrevet 4.-5. marts 2024 af Søren Kristensen

Et folketingsparti advarer nu om, at hvidvaskloven "er en glidebane på vejen mod afskaffelse af kontanter". Hvidvaskloven gør det blandt andet ulovligt når nogen køber med kontanter over en beløbsgrænse. Denne grænse for hvornår man er kriminel, hvis man betaler med papirpenge, er løbende blevet sænket de seneste år. Den 1. marts i år blev den endnu en gang sænket. Det var regeringen, der sammen med et flertal i folketinget igen stod for en frihedsindskrænkning på området. Denne gang fra 20.000 kr. til 15.000 kr. Det er nu muligt at tegne en graf, som viser den glidebane, der advares imod.

Den 7. februar 2024 kunne man online se en bemærkelsesværdig artikel med titlen "ADVARSEL: Hvidvasklov er en glidebane på vejen mod afskaffelse af kontanter". Det var partiet Danmarksdemokraterne, som i "betænkningsbidraget til ændringen af Hvidvaskloven" advarede mod, at konsekvenserne på længere sigt er en afskaffelse af kontanter. Dette ændrede dog intet: Kriminaliseringen af køb med 15.000 kr. og derover i kontanter blev virkeliggjort, helt som forventet. Flere partier stemte imod, men flertallet fik altså kriminaliseringen igennem.

Dette var endnu en nedsættelse af beløbsgrænsen for køb med de papirpenge, der sikrer 100% privatlivsgaranti:
Den 26. juni 2017 blev alle handler med kontanter for 50.000 kr. og derover kriminaliseret.
Den 1. juli 2021 blev det så kriminelt at købe for 20.000 kr. og derover med almindelige papirpenge.
Den 1. marts i år er det nu blevet strafbart at købe for 15.000 kr og derover med kontanter.

Siden introduktionen i 2017 er det altså kun gået én vej – helt i tråd med ovenstående advarsel. Med de tre indgreb kan der nu laves en graf, der viser den glidebane, som, også et folketingsparti altså nu kan se, begynder at tegne sig. Den er afbilledet i grafen herunder.

Graf: Kriminaliseringen af betalinger med kontanter på tidslinje

Det er uvist hvorfor statsapparatet lige netop valgte at skære 5.000 kr. denne gang. Men beløbet svarer til 25% af det tidligere beløb på 20.000 kr. Den tidligere kriminalisering var, som nævnt, fra 50.000 til 20.000, hvilket er en beskæring på 60%. Dette kan ses som en tendens, der er forsøgt illustreret i den stiplede linje. Hvis man blot tegner et gennemsnitligt fald mellem de tre eksiterende punkter bliver det noget i retning af den røde linje.

Frygt som begrundelse
Politikerne har generelt brugt terrorisme som begrundelse i forbindelse med den såkaldte hvidvaskningslov – både da kriminaliseringen blev introduceret, og de gange hvor de yderligere har beskåret friheden til at handle med kontanter. De kalder den formelt "Lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven)".
Frygt er en almindelig politiker-begrundelse for mere statskontrol og mindre frihed til befolkningen. De seneste år har fx coronafrygt, frygt for cyberkriminalitet og Putin-frygt været en oftere anvendt begrundelse for frihedsberøvelser, men terrorfrygt bliver altså stadig brugt til kriminaliseringen af kontanter. Det måske næsten kan kaldes "naturligt", da loven er udviklet med baggrund i denne frygt. Selvom "cyberkriminalitet" bruges som frygtargument for indførelse af fx det totalitære og usikre MitID, står denne frygt altså ikke i vejen for at tvinge flere til digitale betalinger med "hvidvaskloven".
En ekstra undskyldning, der tilsyneladende bruges denne gang, bunder i, at Nationalbanken 30. november 2023 offentliggjorde, at 1000-kronesedlerne bliver ugyldige efter 31. maj 2025. Dette betyder ifølge denne artikel, at der er "opstået en frygt for, at dels kriminelle vil forsøge at få omsat disse sedler, dels at sorte penge bliver hvidvasket." BT kalder Nationalbankens beslutning om dette for "en begyndende udfasning af kontanter".
Men altså; beslutningen om at reducere muligheden for kontantbetaling med 1000-kronesedler bliver tilsyneladende brugt til yderligere at reducere friheden til at betale med kontanter – via "Hvidvaskningsloven". Det ligner en noget selvforstærkende udvikling med en helt bestemt retning.

'Sorte penge' og kontrol med befolkningen
Med denne lov kan statsmagten bedre kontrollere og sikre sig, at den får en procentdel af alle de handler, danskerne laver med hinanden. Hvis ikke staten får denne andel, kaldes pengene "sorte" (som alle danskere ved). "Sorte penge" er altså i praksis penge, som statsmagten i mindst én transaktion ikke har beslaglagt en del af. Hvor stor den del er, defineres ligeledes af statsmagten – i komplekse beregninger, der stort set virker umulige helt at forstå. Jeg forstår det i al fald kun i overordnede principper. Jeg ville aldrig kunne beregne min "skatteprocent" selv. De gange jeg har forsøgt at få en forklaring af en ansat "skatteperson", er det ikke lykkes mig at blive orienteret. Så det er ikke mit indtryk, at de selv ved det. Men alle kan taste tal ind i skattevæsenets maskineri og få det udregnet. Summasummarum er, at beslaglæggelsen ender på typisk lidt under halvdelen af det man har tjent – men i nogle tilfælde 70-80 %.
Jeg hører aldrig spørgsmålet: Hvad berettiger staten til at tage disse penge fra befolkningen?
Eller: Bliver det etisk forsvarligt at bestjæle folk, fordi man forærer de fleste af tyvekosterne til nogle andre mennesker?
Loven spiller på frygten for "finansiering af terrorisme" i sin titel. Men på mig virker det som om, at den ukritiske accept af "skat" i Danmark er det almindelige bagtæppe for kriminaliseringen af brugen af kontanter via "Hvidvaskloven".

Bankers og statens kontrol med almindelige menneskers økonomi
I artiklen om glidebanen står der, "at lovforslaget er en alvorlig indgriben i borgernes privatliv og retten til at bruge det betalingsmiddel, borgerne selv foretrækker." Desuden fortæller artiklen, at der "i betænkningsbidraget til ændringen af Hvidvaskloven" står, at lovforslaget er "en farlig glidebane på vejen mod det kontantløse samfund". Udover denne udmelding udtrykkes der bekymring for "vores ældre medborgere, som risikerer at blive kriminaliserede, blot fordi de er mest trygge ved at benytte kontanter som betalingsmiddel." Desuden nævnes små og mellemstore virksomheder, "som eksempelvis cafeer og pizzeriaer", der "ikke længere vil have mulighed for at foretage større indkøb en gros med kontanter". Men faren er jo langt mere vidtrækkende; at banker i samarbejde med staten får kontrol med almindelige menneskers økonomi og fx kan bestemme, hvad de skal bruge deres penge til. Det er en tendens, som også fremkommer med udviklingen af fx programmerbare Central Bank Digital Currencies (Centralbankers digitale valutaer).
Ordene om den "farlige glidebane på vejen mod det kontantløse samfund", er nok det tætteste man kommer på at høre fra nogen i folketinget, at "Hvidvaskloven" synes at være et af statsapparatets redskaber til gradvist at få fuld kontrol med sine underordnede subjekter i befolkningen.

Du kan her læse mere om ambitionerne om at etablere "det kontantløse samfund" - som i øvrigt kaldes "det kontantfrie samfund" af dem, der ønsker dette overvågningssamfund.
Nationalbanken foretog i 2023 en undersøgelse om danskernes forhold til kontanter og digital betaling. Her stillede Nationalbanken de deltagende danskere spørgsmålet: "Vil det være et problem for dig hvis samfundet en gang blev kontantfrit, fx om 10 år?"
Ekstrabladet skrev artiklen "Kontantfrit om ti år: Nationalbanken chokerer" om sagen. Avisen gjorde opmærksom på bankens tidshorisont på spørgsmålet:
"Nationalbanken stiller nu for første gang danskerne spørgsmål om 'kontantfrit samfund'? Kontanterne kunne ifølge Nationalbanken f.eks. være væk fra 2033".

2033 ser ud til at passe rimeligt med den stiplede linje i ovenstående kurve.