Min baggrund
Jeg er ikke, hvad man vil betegne som ”en lige agurk”. Undervisning på akademiniveau og i de ældste klasser i folkeskolen, selvstændig kommunikationsvirksomhed, konsulentarbejde, fastansat
kommunikations- og marketingspecialist og en uddannelse som arkitekt - er nogle af de ting, jeg har bag mig.
Som underviser har jeg undervist i bl.a. kommunikation og digital projektudvikling, design, tegning, innovation, videnskabsteori og etik.
Jeg har mange års erfaring med rådgivning og undervisning indenfor det digitale område, og har arbejdet specialiseret med digital research - bl.a. brugeradfærdsanalyse, brugeradfærd, tracking og omsætning af viden
om digitale brugere til målrettet kommunikation og design.
Med baggrund i den viden jeg har fået via mit arbejde med teknologi, er jeg også “ham med sølvpapirshatten”:
Jeg har en meget engageret holdning til de ting, jeg ser ske omkring mig, og til den udvikling der har fundet sted indenfor det digitale og teknologiske område - i forhold til bl.a. overvågning.
Jeg oplever at jo mere man lærer om dette område des mere overvældende er det - ikke bare som mulighed og potentiale, men som udnyttet og realiseret virkelighed.
Jeg tilbyder flere spændende foredrag og oplæg med dette fokus - bl.a. om overvågningssamfund, overvågningsteknologi, transhumanisme og kunstig intelligens. Du kan se mere om foredragene her.
Mit mål er at bidrage med viden, som kan skabe grund for kritisk vidensbaseret stillingtagen til den digitale og teknologiske revolution, der sker i vores samtid.
Læs mere om foredragene
Se mine kontaktinfo
Kunne rædslerne dog bare blive forvandlet...
Hæslige og desperate menneskelige handlinger... Forfulgte og forfølgere. Angribere og angrebne.
Jeg har i flere af mine malerier og digitale billeder taget udgangspunkt i fotografier af menneskelig konflikt og
voldelige sammenstød. Kan jeg male billeder der tager udgangspunkt i det? Kan grusomheden transformeres til noget
andet…? Kan absurditeten, som er tydeligt til stede allerede, få en anden fremtoning...?
Kan en sådan absurditet i et billede ses som humoristisk? Eller er det forkert...?
Er det overhovedet rimeligt at male et sådan billede?
Hvad sker der hvis man introducerer visuel symmetri til en sådan situation...? Kan det opleves som noget harmonisk?
