Vores lille hund Sille.
En hund der siger miav...?
Skrevet 7. oktober 2024 af Søren Kristensen
Vi har en hund, der hedder Sille. Sille er lille - ja, faktisk har hun cirka samme størrelse som en kat.
Og hun kunne egentlig godt gå for at være en en kat ved et hurtigt øjekast i lidt dunkel belysning.
Men kan Sille mon få efterkommere, der har helt andre egenskaber ligesom fx katte...?
Jeg kan afsløre, at Sille slet ikke opfører sig som en kat. Når hun bliver lukket ud i haven, begynder hun straks at gø af alt, der bevæger sig (eller af ingenting for den sags skyld).
Og når hun ser en kat, knurrer hun meget kraftigt og vil gerne løbe efter den (og jeg tror ikke, det er for at hygge sig med katten).
Derefter begynder hun at gø (også) i den situation. Hun har med andre ord alle de egenskaber, der kendetegner en hund - selvom hun har størrelse som en kat og også ligner én sådan lidt.
Der er mange hunde, der egentlig ligner katte - men stadig er hunde. Der er fx også hunde med flade snuder, ligesom katte. Men også de opfører sig helt ligesom deres artsfæller - hundene.
Hunde er egentlig med al sandsynlighed nært beslægtet med ulve. Ja, hunden er nok en domesticeret ulv - altså en ulv, der blev gjort til et tamt husdyr.
Så på trods af at denne tilpasning er sket gennem årtusinder er efterkommere af hunde altså stadig hunde og ikke katte (eller for den sags skyld kaniner).
Hund og kat. Foto af Priscilla du Preez, Unsplash.com
Hvorfor nu de tåbelige overvejelser?
Du tænker måske "hvorfor nu de tåbelige overvejelser?" Og måske endda: "Det er da klart, at en hunds efterkommere ikke bliver til katte."
Men som andre måske kan fornemme, er min mening med overvejelserne at genoverveje evolutionsteorien.
For den hævder jo, at arter har udviklet sig til andre arter (typisk gennem hundredetusinder eller millioner af år).
Nu kan man - med rette - sige, at overskriften om en hund, der siger miav som en kat, er misvisende i forhold til evolutionsteorien.
Dels fordi evolutionsteorien siger, at alle arter ved gradvise ændringer er opstået fra en fælles stamform - altså som et træ har grene.
Dels fordi at katten allerede eksisterer, og derfor vil en hund, som ifølge teorien har fulgt et andet udviklingsspor, nok ikke få egenskaber som en kat.
Så det reelle spørgsmål er i virkeligheden om Silles efterkommere kan få radikalt andre egenskaber end Sille? (Hvor "miav-lyden" bruges som et billede herpå).
Ligeledes er det bagudrettede spørgsmål til evolutionsteorien, om hunden og katten har en fælles "stamfar" langt tilbage i tiden.
Dvs. en "stamfar" med andre egenskaber end både katten og hunden, for evolutionsteorien siger jo, at arter over (lang) tid ændrer sig til andre arter med helt andre egenskaber.
Så på den måde illustrerer eksemplet et princip, der er indbygget i evolutionsteorien. Hunden vil ifølge teorien nok ikke have efterkommere, der er katte - men den kan få efterkommere, der er en anden (ny) art.
Altså et dyr som har helt andre egenskaber end den oprindelige hund. Fx et dyr som ikke knurrer, gør og løber efter katte.
Men hvorfor er alt det egentlig interessant? Kan det ikke være ret ligegyldigt?
Darwinarkivet.dk skriver:
"Det er vigtigt at kende Charles Darwin. Og det er vigtigt at kende evolutionsteorien. Det er ikke bare et spørgsmål om naturvidenskabelig viden. Det er heller ikke kun et spørgsmål om naturvidenskabelig dannelse. Det er også et spørgsmål om kulturel dannelse.
Ingen anden teori har haft så stor betydning for dannelsen af den moderne verden, for vores syn på naturen, livets udvikling og i sidste instans, synet på os selv som mennesker og vores plads her i verden.
Evolution er en kendsgerning. Nøjagtig ligesom tyngdekraft, jordskælv, magnetisme, elektricitet, DNA og skatter. Vi har forskellige videnskabelige teorier, der beskriver de forskellige fænomener. Liv udvikler sig. Sprog udvikler sig. Kultur udvikler sig. Vi udvikler os."
Bl.a. derfor er det vigtigt at spørge, om det så også er en kendsgerning, at arter udvikler sig til andre arter?
Altså om evolutionsteorien er sand, eller om den har taget en kendsgerning (at vi ser udvikling ske på rigtig mange områder) og bredt denne empiriske konstatering ud til at gælde i en grad, som ikke er rigtig?
Darwins racehygiejniske idéer
Når nu evolutionsteorien har haft så stor betydning for vores forståelse for verden og os selv,
er det desuden værd at overveje hvad evolutionsteorien kommer af, og hvad den potentielt kan føre til.
Charles Darwin, der fremsatte evolutionsteorien i 1859,
gav udtryk for racehygiejniske holdninger i sin levetid. Racehygiejne (også kaldet eugenik) er når man mener, at samfundet bør skille sig af med sine svage - enten ved at dræbe dem, ved at forhindre dem i at få børn eller begge dele.
Darwin gav udtryk for et ønske om at forhindre svage i at få børn for at undgå deres aveanlæg i samfundet. Han var derfor racehygiejniker.
Darwin kommer med flere racehygiejniske udsagn i sin bog ”Menneskets afstamning og parringsvalget” (dansk oversættelse af engelsk original).
Han skriver fx om ”de slette virkninger, som det, at de svage får lov til at leve og formere sig, utvivlsomt har”.
Og han fortsætter:
”Der synes dog i det mindste at være én hindring, der stadig er virksom, nemlig den, at selskabets svagere og ringere medlemmer ikke så let kommer til at gifte sig som de sunde, og denne hindring kunne gøres uendeligt meget større, ifald de, der var svage på sjæl eller legeme, undlod at gifte sig, men dette er næppe mere end et fromt håb.”
Darwin ønskede altså at de “svagere og ringere medlemmer” af samfundet ikke fik lov til at gifte sig og dermed formere sig.
Dette er den “milde” form for udryddelse af “laverestående” mennesker, som de fleste eugenikere agiterer for.
Darwin kalder desuden dem, han definerer som "ringere" mennesker, for "uforsynlige og ligegyldige".
Du kan læse mere om Darwins eugeniske (og desuden racistiske) verdenssyn i min artikel "Darwin ønskede udryddelse af 'de ligegyldige'".
Darwin som afgud og evolution funderet i tro
I Danmarks Nationalleksikon er der under forklaringen af "darwinisme" en tegning af Darwin sværende i himlen. Under tegningen står der:
"Darwinisme. Tegning fra slutningen af 1800-t.: Darwin som lyset over det sekulariserede verdensbillede. Under hans åsyn bortjages overtro og religion, personificeret ved pave, biskopper, munke, rabbinere o.a."
Darwin fremstilles i billedet ironisk nok som noget, der minder om en gud eller afgud.
Men altså en afgud der "bortjager overtro og religion".
Her er det også værd at bemærke, at den teori, der implicit angiveligt bortjager overtro og religion, ikke kan bevises - og dermed i sig selv bygger på tro.
Livet som mekanik?
Som vi kan høre, havde manden, der fremsatte evolutionsteorien, en grad af mekanisk opfattelse af livet - og et fokus på optimering og overlevelse.
Teorien i sig selv har også disse aspekter indbygget i sig: Verdens arter tilpasser sig eller må uddø. Dem, der er "svage", er også "ligegyldige", og det er bedst at skaffe sig af med dem.
"Hvis verden bare er ren mekanik, hvorfor så ikke smøre møtrikkerne og maskinen og skille sig af med det, der ikke fungerer?" kunne man nemt forledes til at spørge.
I det kristne værdisystem, som Darwin i ganske høj grad havde succes med at "bortjage", er alt levende på jorden derimod skabt af Gud.
Her stammer menneskets berettigelse ikke fra tilpasningsevne, men fra det at være skabt.
Det skal straks understreges, at dette selvfølgelig ikke skal forstås som en påstand om at tro på evolutionsteorien fører til tro på racehygiejne.
Og man kan desværre heller ikke påstå at tro på Gud fører til anstændig opførsel overfor andre mennesker.
Der er desværre rigtig mange, der fx har hævdet at være kristne, som alligevel har myrdet i massevis. Og ikke så sjældent endda med en begrundelse i deres tro.
Omvendt er der selvfølgelig masser af mennesker, der med tro på evolutionsteorien har gjort lige det modsatte: Opført sig kærligt og ordentligt overfor deres medmennesker.
Påstanden her er, at der indbygget i evolutionsteorien er en tro på, at livet er en kamp for overlevelse. Og en tro på at denne evne opbygges og styrkes over generationer gennem en art mekanisk optimering af det enkelte levende væsens tilegnede "design".
Min påstand er desuden, at der i denne tro er en indbygget kynisme, i forhold til hvordan man opfatter verden.
En hund er en hund - både en chihuahua og en grand danois
Også i det ovennævnte værdimæssige lys er det måske værd at overveje, om evolutionsteorien er sand: Kan en art opstå af en anden art, når nu det aldrig er blevet vist?
Har hunde og katte virkelig en fælles "stamfar"?
Hvordan denne "stamfar" eventuelt har set ud, er der ingen der ved, og der er mange sådanne udefinerede arter på de mange grene i det angivelige "evolutionstræ".
Og her må man bare konstatere at selvom mennesket gennem - formodentlig - tusinder af år har tilpasset ulven til at være alle mulige typer af hunde, har disse stadig de samme grundlæggende egenskaber som ulve.
Der er meget lidt, der adskiller en ulv fra en hund.
Og selvom nogle af disse hunde i de seneste mange år er blevet tilpasset moderne menneskelig hjemmeliv så meget, at de i en eller anden grad ligner katte - så er de stadig hunde med alle hundens grundlæggende egenskaber.
Både en lillebitte hund som en chihuahua og en kæmpehund som en grand danois.
Skabelsen af hunderacer er foretaget af mennesker ved selektiv avl, mens udviklingen i naturen forekommer ved tilpasning til naturens omstændigheder og udfordringer.
Denne tilpasning er meget mere tidskrævende end menneskelig selektion i forbindelse med avl, fordi et fravalg i naturen først sker når det pågældende dyr dør.
Collage ud fra billede herfra.
Er evolution umulig, fordi der ikke er tid nok?
Netop tid er et andet problem med evolutionsteorien, der i de seneste år i stigende grad er blevet peget på. Problemet har fået navnet "Ventetidsproblemet" ("The waiting time problem").
Om dette skrev den tidligere biologi- og genetikprofessor ved Cornell University John Sanford og hans forskningsmedarbejdere en forskningsartikel, der blev udgivet i 2015
i det biomedicinske tidskrift BMC - Biomedcentral.
Artiklen hedder "The Waiting Time Problem in a Model Hominin Population" ("Ventetidsproblemet i en model hominin population").
John Sanford reflekterer over sit forskerholds undersøgelsesresultater i artiklen "The Origin of Man and the 'Waiting Time' Problem" ("Menneskets oprindelse og 'Ventetidsproblemet'").
"En præ-menneskelig hominin-population på omkring 10.000 individer menes at have udviklet sig til det moderne menneske i løbet af en periode på mindre end seks millioner år," skriver John Sanford.
"Dette ville have krævet etablering af en hel del ny biologisk information. Det betyder som minimum millioner af specifikke gavnlige mutationer og et stort antal specifikke gavnlige sæt af mutationer, selektivt fikseret i denne meget korte periode. Vi viser, at der simpelthen ikke er tid nok til, at denne type evolution har fundet sted i den befolkning, som vi angiveligt er opstået fra."
Problemet John Sanford og andre hævder at pege på, drejer sig om hvor lang tid det tager at skabe meningsfulde gen-strenge: DNA-strenge.
John Sanford skriver:
"Historisk har Darwin-forsvarere hævdet, at tiden er på deres side. De har hævdet, at givet nok tid, er ethvert evolutionært scenarie muligt. De har konsekvent hævdet, at givet millioner af år, kan meget store mængder af ny biologisk meningsfuld information opstå ved den darwinistiske proces med mutation/selektion. Omhyggelig analyse af, hvad der kræves for at etablere selv et enkelt genetisk 'ord' (en kort funktionel streng af genetiske bogstaver) i et hominin-genom viser dog lige det modsatte.
Selv givet titusinder af år, er der ikke tid nok til at generere den genetiske ækvivalent til det enkleste 'ord' (to eller flere nukleotider). Selv på hundrede milliarder år, meget længere end universets alder, er der ikke tid nok til at fastslå den genetiske ækvivalent til en meget simpel 'sætning' (ti eller flere nukleotider). Dette problem er så grundlæggende, at det retfærdiggør en fuldstændig revurdering af den grundlæggende darwinistiske mekanisme."
John Sanford har været professor i genetik ved et anerkendt amerikansk universitet gennem 18 år, men det påpeges, at han tilslutter sig idéen om "intelligent design".
Intelligent design bygger på en hypotese om, at livet på Jorden er formet og dannet af en form for intelligent bevidsthed.
Intelligent Design kaldes "pseudo-videnskab" blandt mennesker, der tror på evolutionsteorien, og i "mainstream videnskab".
Ud over at de afviser John Sanfords og lignende forskning, fordi det er "pseudo-videnskab", hævder de desuden at "ventetidsproblemet" er forkert.
Flere andre har dog peget på ventetidsproblemet - bl.a. Michael Behe, som fik sin Ph.D. i biokemi fra University of Pennsylvania i 1978.
John Sanford peger desuden på Snoke, Axe, Gauger m.fl.
Michael Behe er i dag professor i biologi ved Lehigh University i Pennsylvania og arbejder desuden ved Discovery Institute, som er en forskningsinstitution, der tilslutter sig hypotesen om intelligent design.
Her er det en "evolutionsbaseret" forskningsartikel, som afviser en af Michael Behes forskningsartikler og hævder, at den indeholder fejl.
Hertil svarer Michael Behe, at den "evolutionsbaserede" forskningsartikel selv er alvorligt fejlbehæftet.
En opsigtvækkende omstændighed synes at være, at Behes studier baseres på empiriske studier - altså observationer - mens dem der hævder han tager fejl baserer deres påstand på modeller.
"Når sådanne modelberegninger er i konflikt med hårde empiriske data, bør vi stole på, at de empiriske data er tættere på sandheden,"
skriver den tyske palæontolog og entomolog Günter Bechly.
Palæontologi er studiet af livets historie på jorden, af fortidens dyr og planter, baseret på fossiler. Entomologi er den gren af zoologien, der beskæftiger sig med insekterne.
Günter Bechly er også tilknyttet Discovery Institute, og har været det siden 2016.
Men der synes generelt at være ret begrænset faglig samtale mellem forskere, der tager udgangspunkt i intelligent design, og forskere, der tror på evolutionsteorien.
Dette synes at bunde i, at evolutionister betragter Intelligent Design som "pseudo-videnskab", og tilsyneladende har en modvilje mod det de betragter som bevægelsens "sande identitet som en moderne variant af kreationisme" - altså tro på en skabende gud.
Én ting er helt sikker
Idéen om at alle arter ved gradvise ændringer er opstået fra en fælles stamform kaldes i øvrigt "evolutionspostulatet".
Et postulat er
"en påstand som ikke er bevist, og som det er svært at bevise".
At evolutionsteorien bygger på et postulat, skyldes at det er umuligt at bevise eksistensen af "stamformer". Teorien siger nemlig at stamformerne fandtes for millioner af år siden - hvilket er en anden del af postulatet.
Evolutionsteorien er på den baggrund umulig at bevise. Det er formodentlig ligeledes umuligt at bevise, at den er falsk.
Men jeg kan til gengæld med sikkerhed sige, at Sille aldrig får en efterkommer, der er en kat - eller nogen anden eventuel ny art for den sags skyld.
Sille blev nemlig steriliseret, da hun som ung havde flere ubehagelige oplevelser med falsk drægtighed (indbildt gradivitet).
