læs om min baggrund
se kontaktinfo



Her kan du læse om de foredrag jeg tilbyder.

Big tech og rejsen mod det ultimative overvågningssamfund


I dette foredrag og oplæg kigger vi nærmere på oprindelsen af det, der bliver kaldt “The Big tech industry”.

Vi dykker bl.a. ned i den statslige indflydelse på tech-successen Sillicon Valley, og vi ser på hvordan denne succes har ændret økonomien, den politiske diskurs og sociale strukturer overalt på jorden.

Vi ser på den amerikanske tech-industris skabelses- og udviklingshistorie, og i særlig grad på hvilken indflydelse amerikanske efterretningstjenester har haft på tech-industriens udvikling.

Google, Apple, Intel, flere amerikanske universiteter, Standford Research Institute, In-Q-tel, CIA, NSA, PRISM, internet, smartphone, Siri, Deepface…

Disse er nogle af omdrejningspunkterne i dette udfordrende kig på udviklingen af moderne overvågningsteknologi, som desuden prøver at besvare spørgsmålene:

  • Hvad er egentlig det ultimative overvågningssamfund set fra overvågerens synsvinkel?

  • Hvorfor vælger flere og flere at betale for overvågningen af dem selv?

  • Hvad er social kontrol og hvilken rolle spiller det i dannelsen af et overvågningssamfund?

  • Hvem eller hvad overvåger i moderne overvågning?

  • Hvilke teknologier overvåger os og hvem står bag udviklingen af disse?

  • Hvad kan man gøre hvis man ønsker at undgå at blive overvåget af moderne teknologi?

  • Hvordan ser fremtiden ud for moderne overvågningsteknologi?


Der lægges desuden op til en diskussion af området, og til hvordan man som menneske kan forholde sig til dette emneområde.

Læs mere om min baggrund

Kontakt for at høre mere


Emneord: Overvågning, overvågningssamfund, teknologi og overvågning, efterretningstjenester, Big tech



Transhumanisme og kunstig intelligens


Transhumanisme er troen på, at mennesker bør stræbe imod at bryde deres fysiske begrænsninger i krop og bevidsthed gennem udvikling af ny teknologi.

Det er troen på, at menneskeheden kan nå et nyt og højere bevidsthedsstadie - og i yderste konsekvens også opnå udødelighed - via udviklingen af ny sofistikeret teknologi, der smelter sammen med menneskekroppen og -hjernen.

Dette er ikke - som det måske lyder for mange - ment som science fiction eller abstrakte uopnåelige idéer og visioner, men er derimod konkrete fysiske mål, som eksperter indenfor bla. kunstig intelligens, neuro-, bio- og nanoteknologi arbejder intensivt med at opfylde.
Og deres tidshorisont er ikke lang; der er sat en deadline for udødelighed: År 2042.

Oplægget, som er et meget kritisk blik på transhumanisme-bevægelsen, prøver desuden at besvare spørgsmålene:

  • Hvilke strømninger og teknologier kan siges at bære idéen om transhumanisme i sig?

  • Hvem søger at fremme den transhumanistiske agenda i vores samtid?

  • Hvilke skridt skal menneskeheden gennemgå for at opnå de transhumanistiske mål?

  • Hvilken type “udødelighed” arbejder transhumainsterne for at opnå?

  • Hvor kommer den transhumanistiske tanke fra?

  • Er den transhumanistiske bevægelse funderet i videnskabelig materialisme eller religion?


Der lægges desuden op til en diskussion af området, og til hvordan man som menneske kan forholde sig til dette emneområde.

Læs mere om min baggrund

Kontakt for at høre mere


Emneord: Transhumanisme, kunstig intelligens, AI, singularity, moderne religion, Big tech new age